Hej.
Jeg er 20 år og lider af angst. Jeg får ofte den klassiske uvirkelighedsfølelse i angstprovokerende situationer, men uvirkelighedsfølelsen påvirker mig primært eftergfølgende (timerne, dagene og ugerne efter) Det er som om at når jeg tænker tilbage på dagen/hændeldsen/samtalen osv. at det så føles uvirkeligt. Som en drøm eller en dårlig film.
Er det også angst relateret at ens ‘minder’ føles uvirkelige?
(Pige, 20 år)
Kære pige på 20 år
Det er helt normalt
Du spørger om den uvirkelighedsfølelse, man får, når man kæmper med angst, også kan være relateret til ens minder, så de kommer til at føles uvirkelige? Det korte svar er: Ja, det kan det sagtens være.
Det er faktisk helt normalt at opleve minderne som uvirkelige, når man kæmper med angst.
Det lidt længere svar er, at uvirkelighedsfølelsen er en slags beskyttelsesmekanisme, som kroppen bruger, når den oplever nogle følelser, der er meget voldsomme. Så lukker ens krop lidt ned for de ting, der sker rundt omkring en, fordi der ellers bliver for mange følelser at forholde sig til på en gang.
Så hvis man går rundt og føler sig angst hele tiden, så kan man godt være så meget i angsten, at man faktisk ikke er helt tilstede i det man gør. Også selvom man er fysisk til stede. Og så er det, at man kan få den der følelse af, at det hele virker lidt uvirkeligt, når man tænker tilbage på det. Det er ubehageligt, men det er helt normalt at opleve, når man kæmper med angst. Og det er heldigvis heller ikke farligt, selvom det kan føles skræmmende.
Fortæl det til nogen
Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal fortælle nogen, at du kæmper med den her uvirkelighedsfølelse, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er nemlig vigtigt ikke at gå rundt med de svære følelser alene.
Derfor er det også god start, at du har skrevet her til brevkassen.
Går du alene med tingene, så kan du ikke få hjælp til dem. Men fortæller du andre om det, så kan du få hjælp og støtte fra folk omkring dig.
Du kan jo for eksempel prøve at snakke med dine forældre, hvis du har et godt forhold til dem. Men hvis der er nogen andre, du er mere tryg ved, kan du også sagtens snakke med dem. Det kan eksempelvis være venner eller andre, du er trygge ved.
Jeg tænker også på, om du mon går i behandling for din angst? Hvis du gør, så synes jeg også, det ville være en god idé at snakke med din behandler om den her uvirkelighedsfølelse. Så kan din behandler nemlig hjælpe dig med at undersøge den. Og han eller hun kan måske også hjælpe dig med at finde ud af, om det faktisk er en uvirkelighedsfølelse, der er relateret til din angst. Eller om der ligger noget andet bag den.
Snak med din læge
Hvis den her uvirkelighedsfølelse bliver ved med at fylde meget for dig. Eller hvis den måske bliver værre, så synes jeg, du skal snakke med din læge om det. Så kan din læge nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvad den mon kan komme af. Hvis du ikke går i behandling for din angst, så synes jeg også, du skal prøve at snakke med din læge. Man kan nemlig godt få hjælp til at få angsten til at fylde mindre i ens hverdag. Heldigvis er det faktisk sådan, at de fleste der kæmper med angst, har fået det godt igen. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til din angst henne.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig svar på dit spørgsmål. Og så håber jeg, at du finder ud af, hvad du kan stille op med den her uvirkelighedsfølelse.
De bedste hilsner fra en Mindhelper