Hej brevkasse
Jeg er en pige på 20 år som lider af angst for at kaste op.
Jeg har nu haft de sådan i 2 år. Angsten har haft det med at komme i perioder, men på det seneste halve år er det blevet langt værre.
Min hverdag er totalt styret af min angst, og det der gør mig mest ked af det, er at jeg ikke føler at jeg kan gøre helt normale hverdagsting som jeg ellers altid har kunnet….
Mit problem nu er bare, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre med mig selv og det her…
Jeg er så træt af at gå rundt med konstant kvalme og være bange for at skulle kaste op. Der går ikke en eneste dag uden jeg tænker på kvalme og opkast…..
(Pige, 20 år)
Kære pige på 20 år
Det er mega hårdt og udmattende at gå rundt og føle sig angst, så jeg kan godt forstå, hvis du er ved at være træt af det. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, at du søger hjælp. Og det er det første skridt på vejen imod at få det bedre.
Du er ikke alene
Jeg kan godt læse, at du er mega plaget af din angst for at kaste op. Og det lyder super hårdt. For det er rigtigt svært og ubehageligt at føle sig angst. Så det bliver bare så mega hårdt, når angsten lige pludseligt kommer til at fylde i hele ens hverdag. Men det er desværre ikke ualmindeligt, at angst kan komme til at gøre det. For angst opstår nemlig, fordi ens hjerne kommer til at tolke noget som farligt, også selvom det slet ikke er det. Som for eksempel det at kaste op. Det er selvfølgeligt ikke rart for nogen af os at kaste op, men det er sjældent livsfarligt. Det tror ens hjerne bare, så den sætter gang i den fulde panik. Hjernen er nemlig udviklet til at beskytte os fra ting, der er farlige. Og det kan den enten gøre ved at få os til at flygte fra situationen. Eller ved at få os til at kæmpe med den.
Det er super smart, at vores hjerne beder os om at kæmpe imod – eller flygte fra – en situation, der faktisk er farligt. For hvis vi ikke gør det, så dør vi eller kommer rigtigt slemt til skade. Men det er ikke så smart mere, når den gør det i situationer, der ikke er farlige. For det er der, hvor angsten virkeligt bare begynder at fylde i ens hverdag. Fordi man kommer til at begynde at undgå at gøre ting, som man måske faktisk var mega glad for at gøre, fordi ens hjerne tror, at situationen er farlig. Det er helt normalt. Så du er ikke alene om at have det sådan. Det er der rigtigt mange mennesker, der slås med forskellige former for angst, der sagtens kan nikke genkendende til.
Angst kan godt behandles
Men når det så er sagt, så er det mega vigtigt for mig også at sige, at angst heldigvis godt kan behandles. Og faktisk er der rigtigt gode muligheder for at behandle angst. Langt de fleste, der har kæmpet med angst, får det nemlig heldigvis godt igen. Det kan være sindssygt svært at tro på, når man står lige midt i det, det ved jeg godt. Men der er også rigtigt mange, der aldrig troede, at de kunne komme af med angsten, der har fået det rigtigt godt alligevel. Så prøv at hold fast i, at det godt kan lade sig gøre.
Når angsten fylder så meget, at ens hverdag er begyndt at blive styret af den, så er det som regel en rigtigt god idé at få hjælp af en professionel, der ved en masse om angst. Det kunne for eksempel være en psykolog. Hvis du gerne vil have hjælp til din angst, så skal du snakke med din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe, når det er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan for eksempel henvise dig til en psykolog, hvis du og din læge bliver enige om, at det kunne være en god idé.
En af de mest effektive måder at behandle angst på, er ved at lave det, man på fint fagsprog kalder for eksponering. Eksponering handler om, at man udsætter sig selv for de situationer, som ens hjerne tror, er farlige. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder super svært og grænseoverskridende. Men man gør det hele tiden lidt ad gangen, sådan så man får gode oplevelser med at være i den farlige situation. På den måde kan man lige så langsomt lære sin hjerne, at det for eksempel ikke er farligt at have kvalme eller at kaste op. Samtidigt har du også din psykolog eller din behandler til at hjælpe dig igennem situationen, hvis det bliver for overvældende.
Snak med nogen om det
Jeg tænker også på, om du har snakket med nogen om, at du kæmper med den her angst? Hvis ikke du har det, så er det virkeligt det allerbedste råd, jeg kan give dig, at du skal gøre det. Angst er nemlig en virkeligt tung følelse at kæmpe med. Specielt når den fylder så meget, at den faktisk er begyndt at styre meget af din hverdag. Så er den blevet alt for tung til, at du skal kæmpe med den alene. Så skal du have noget hjælp til den, så du kan få det godt igen. Men andre kan ikke vide, at du kæmper med den her angst for at kaste op, hvis du ikke fortæller det. For svære tanker og følelser er nemlig ikke noget, man altid kan se på hinanden. Selvom det kunne være mega rart, hvis man kunne. Hvis du har et godt forhold til dine forældre, kan du prøve at snakke med dem. Men hvis der er nogen andre, du er mere trygge ved at snakke med, kan du også tage fat i dem.
Tag fat i Angsttelefonen
Jeg tænker på, om du mon kender til Angsttelefonen? Angsttelefonen er et sted, hvor man kan ringe ind og snakke med en rådgiver, hvis man kæmper med angst. Den rådgiver man kommer til at snakke med ved en hel masse om angst. Og kan hjælpe en med at finde ud af, hvad man kan gøre for at få det godt igen. Man behøver ikke at have diagnosen angst for at ringe derind. Man må også gerne ringe derind, hvis man er i tvivl om, om det er angst, man slås med. De frivillige rådgivere super dygtige, og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får hjælp, så din angst kan komme til at fylde lidt mindre i din hverdag. For det fortjener du.
De bedste hilsner fra en Mindhelper