Jeg har lavt selvværd og social angst, hvilket jeg tror er blevet fremprovokeret på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var nødsaget til at påtage mig en rolle, som en slags overlevelsesstrategi. Rollen bestod i at være hende den søde og kærlige pige, der tog sig af alt og alle omkring sig, og altid var klar til at hjælpe alle andre – uanset om det var på bekostning af hende selv.

Hej

Jeg er en pige på 19 år, og jeg skriver til dig/jer i håb om at få lidt hjælp og nogle råd. Mine overordnede problemer er;

– Overtækning /overanalysere alt
– Jeg kan ikke mærke mig selv (har svært ved at være mig selv, ved ikke hvad jeg føler / har brug for osv.)
– Jeg har lavt selvværd og social angst hvilket jeg tror er blevet fremprovokeret på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var nødsaget til, at gå væk fra mig selv og påtage mig en rolle som en slags overlevelsesstrategi, som jeg så siden hen fået ros og er blevet anerkendt for, hvilket har fået mig til at tage endnu mere afstand fra mit rigtige jeg, da jeg oplevede at blive anerkendt for den rolle jeg påtog mig. Rollen bestod i at være hende den søde og kærlige pige, der tog sig af alt og alle omkring sig og altid var klar til at hjælpe alle andre, uanset om det var på bekostning af hende selv og gik imod hvad jeg egentlig selv havde lyst til i situationen. Jeg går meget op i hvad andre tænker om mig, hvilket tit resultere i at jeg får det dårligt i samvær med andre mennesker (især jævnaldrende) fordi jeg har en følelse af ikke at slå til og så har jeg overbevist mig selv om at jeg ved hvad andre tænker (hvilket tit resultere i at jeg prøver at få bekræftet mine negative overbevisniger jeg har om mig selv, af andre mennesker) Jeg bruger meget tid på at scanne folks ansigtsudtryk, hvad jeg tror de tænker om mig i den givende situation og hvordan man skal være osv.. Det gør bare, at jeg får det dårligt.

Selvom jeg er alene hjemme har jeg en følelse af at folk kan se mig (jeg ved godt, at det kan de ikke) men jeg opfører mig som om at jeg er iblandt andre og jeg får det underligt og akavet med mig selv (selvom jeg faktisk er helt alene hjemme og ingen kan se mig) Det er meget anstrengede da jeg føler jeg aldrig rigtig slapper af. Jeg går hverken i skole eller arbejder så jeg bruger meget af min tid på at tænke og gå derhjemme.

Jeg er overbevidst om at jeg ikke kan hjælpes og at jeg aldrig kommer til at få det godt. Men alligevel bruger jeg mange timer dagligt på at gruble og tænker over hvad jeg kan gøre for at få det bedre, hvilket er derfor jeg bl.a. skriver til dig/jer.

Jeg er ked af det og meget rastløs, da jeg snart ikke ved hvad jeg skal stille op. Og jeg håber du/i måske har nogle råd eller andet der måske kan hjælpe mig videre. Jeg undskylder meget for den lange besked.

Kærlige hilsner

(Pige, 19 år)


Kære pige på 19

Det lyder da til, at det er mega svært at være dig i øjeblikket. Du kæmper med en masse rigtigt svære tanker og følelser. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Du kan godt få det godt igen

Først og fremmest vil jeg lige nævne det, du skriver omkring, at du ikke tror, at du kan få det godt igen. Det er helt normalt, at have det sådan, når man har det svært. Og det giver rigtig god mening, at man kan få det sådan, når man har oplevet så hård en periode. Men jeg tænker, at selvom det måske føles sådan, så virker det faktisk til, at du stadig tror på, at du kan få det godt igen. Både fordi du grubler meget over, hvordan du kan få det bedre. Og fordi, at du har skrevet herind, og spurgt efter hjælp. Det viser mig, at du faktisk rigtigt gerne vil have det godt igen – men at du har brug for en hjælpende hånd måske. Og det er mega sejt, for det er faktisk virkeligt svært at bede om hjælp. Især hvis man er vant til at være den, der hjælper andre, og måske aldrig har prøvet at bede om hjælp før. Det skal du have rigtig stor ros for.

Når hatten ikke passer

Du skriver, at du længe har påtaget dig en rolle, fordi det var nødvendigt som en overlevelsesstrategi i en svær periode at dit liv. Det er selvfølgelig mega hårdt, hvis man føler, at den person folk tror man er, ikke helt stemmer overens med den person, man faktisk opfatter sig selv som. Det kan skabe en masse en sorg i en, og en følelse af ikke at blive set og forstået. Og som mennesker har vi bare brug for, at andre kan forstå os – og se os som dem vi virkeligt er. Ellers kan vi komme til at føle os ensomme og forkerte. Og det kan godt give angst og dårligt selvværd. Den rolle du fortæller om, er en rolle som er meget sød, kærlig og passer rigtigt meget på andre. Og det er jo nogle rigtigt gode kvaliteter at have, som andre mennesker sætter stor pris på.

Men! Det er også helt vildt hårdt, at være den, der altid er forsigtig, passer på andres følelser og sørger for alle andre før sig selv. Du nævner også, at du hele tiden scanner folks ansigtsudtryk, og prøver at finde ud af, hvad de tænker om dig. Det er altså helt normalt at opleve, hvis man har været vant til at skulle passe meget på andre. Så er kroppen trænet til altid at være super opmærksom på, hvad der sker omkring en – så man er klar til at komme til undsætning, hvis det bliver nødvendigt. Man kan sige, at du har antennerne fremme hele tiden. Og det er ikke noget man bare kan slå fra igen, ligesom på en stikkontakt. Det kræver tid at vænne sig af med. Du kan prøve at læse denne her artikel om, at undersøge sine bekymringer som en detektiv. Der står nogle gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig af med, at tænke alle de her meget bekymrede og negative tanker.

Jeg kan da sagtens sætte mig ind i, hvis du synes, det er vildt hårdt at skulle leve op til den rolle. For vi har mange forskellige sider af os selv, og der skal være plads til dem alle. Og der skal også være plads til, at kunne være den der siger fra, beder om hjælp, bliver vred, bliver ked af det eller noget helt 5. Det er vigtigt at kunne være sig selv, og sætte grænser, hvis der bliver lagt for meget ansvar over på en. Ellers ender det med, at man drukner helt i andres problemer.

Er der ro på nu?

Du fortæller jo, at der var en periode, hvor du var nødt til at påtage dig en rolle. Du uddyber det ikke yderligere, men jeg tænker på, om den periode er slut nu? Er der kommet ro på igen, så der er mulighed for, at du kan finde tilbage til dig selv igen? Hvis der ikke er det, så tror jeg, at det er en god idé, hvis du får noget hjælp til det. Jeg ved jo ikke præcis, hvad der er sket, men jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du taler med nogen om det. Det kunne eksempelvis være dine forældre, en anden voksen du er tryg ved, eller måske et tilbud som Headspace? Jeg skriver lidt mere om de forskellige tilbud til sidst i mit svar, og hvordan du kan kontakte dem. Uanset hvad, så tænker jeg, at det kan være svært for dig, at få det bedre, hvis du stadigvæk sidder i en situation, hvor du ikke føler du kan gøre andet, end at påtage dig den samme rolle.

Hvordan finder man tilbage til sig selv?

Det kan være helt vildt svært at finde tilbage til sig selv, hvis man i en lang periode har påtaget sig en rolle. Så har man selv og omgivelserne vænnet sig til, at det er sådan man opfører sig. Nogle gange kan man have svært ved at finde ud af, hvem man overhovedet er. Derfor kan det også være en god idé, at bruge noget tid på at overveje det. Du kan eventuelt prøve at sætte dig ned, og skrive dine tanker ned. Prøv at stille dig selv spørgsmål som; Hvad er vigtigt for mig i mit liv? Hvad gør mig glad? Hvad gør mig vred? Hvad kunne jeg godt tænke mig at bruge min hverdag på? Hvad er mine drømme? Hvis man rigtigt længe har passet på alle andre end sig selv – jamen så glemmer man nogle gange, hvad man egentligt selv har lyst til. Og det kan tage noget træning, at finde det frem igen. Det kan være super svært, og det er helt normalt, når man har været vant til ikke at tænke på, hvordan man har det. En anden god idé kan være at skrive dagbog. Det er også en god måde at træne sig selv i, at mærke hvordan man har det. Måske kan du skrive dagbog hver aften inden du går i seng? Det giver dig også en mulighed for, at skrive dine svære tanker ned på papir, og så lægge dem helt væk i en skuffe. Det kan være en god måde, at få dem ud af sit hoved på.

Kom ud og mærk solen

Hvis man går hjemme hele dagen, så er man meget alene med sine egne tanker. Og det er altså ikke altid så godt. For så har man enormt meget tid til at køre rundt i de negative tanker og bekymringer. Derfor kan det også være en god idé at komme ud, distrahere sig selv lidt fra tankerne og opleve noget nyt. Men hvordan gør man så lige det? Det er selvfølgelig ikke det nemmeste, hvis man har social angst, at tage ud blandt en masse andre mennesker. Men så handler det om, at tage små skridt i den rigtige retning. Måske er det første skridt bare at begynde at gå en tur hver dag? Det er super sundt for kroppen. Og kan faktisk være med til at gøre en rigtig glad, fordi det udløser glædeshormoner i hjernen, når man bevæger sig. Samtidigt kan det også være rigtigt godt, at få frisk luft og sol, for det kan også være med til at hjælpe på humøret.

Måske kunne du overveje et frivilligt arbejde? Et frivilligt job er ofte ikke så mange timer om ugen, og det kan være en del mere fleksibelt end et almindeligt 08-16 job. Prøv eventuelt at google hvilke frivillige foreninger, der er i dit område. Og se om der er noget, du kunne synes var sjovt og spændende. Grunden til at det kan være en god idé, at komme mere ud er ikke kun, at det er en måde at distrahere sig selv på – det er også en måde at udfordre sig selv på, og få nogle succesoplevelser – små som store. Og det er en god mulighed for, at lære sig selv at kende. Måske kan du prøve at lave en liste over hvilke nogle ting, du synes kunne være spændende eller sjove at opleve. Så kan du overveje, hvilke nogle små skridt, du kan tage i den retning. Det kan være du skriver, at du gerne vil finde et arbejde – jamen så kunne det første skridt være, at tænke over hvilken slags arbejde, det skulle være, hvor mange timer du kan overskue, og hvor kunne man finde sådan et arbejde henne. Måske ender du så med nogle gode muligheder. Og så kan du jo skrive en ansøgning, hvis du er klar til det.

Prøv motion og mindfulness

Hvis man har svært ved at mærke sig selv, så kan det være en rigtig god idé at dyrke motion. Når man dyrker motion, så mærker man pulsen stige, svedet der pibler og nogle gange ømheden. Og det er en god måde, at komme tilbage i kontakt med sin krop. Det kunne eksempelvis være igennem løb, cykling, raske gåture eller yoga. Du kan finde masser af yogavideoer på youtube og yoga-apss på din telefon, som du kan prøve af. Du kan også afprøve mindfulness. Mindfulness er rigtigt godt til at få ro i kroppen, og lære at styre sit fokus hen på, hvad der sker i kroppen og hovedet. Du kan finde 4 små øvelser i linket.

Snak med nogen om det

Mit bedste råd til dig er nok, at snakke med nogen om, hvordan du har det. For det er rigtigt mange svære tanker og følelser du døjer med. Og det er en god idé ikke at gå med det alene – for det er der ikke nogen, der kan holde til i længden. Når vi deler vores problemer med andre, som eksempelvis her på brevkassen, så bliver vi også bedre til at forstå dem. Vi bliver bedre til at sætte ord på dem, og det kan føles som om, at man tager gassen af en ballon, når man lukker op for sine bekymringer.

Snak med dine forældre

Det lyder til, at du bor hjemme. Derfor tænker jeg på, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Jeg er næsten sikker på, at de gerne vil vide hvordan du har det. Måske kan de hjælpe dig godt på vej, og støtte dig, så du kan blive glad igen. Hvis du synes det er svært at snakke om, så kan du læse vores guide til, hvordan man taler om svære ting med sine forældre

Venner og veninder

Hvis du har nogle venner eller veninder, som du er tryg ved at snakke med – jamen så kunne det måske være en god idé. Det kan være rigtigt rart at få nogle andres perspektiv på ens problemer, og få støtte til, hvordan man kan håndtere dem. Måske er der en, som du tænker kunne være god at snakke med? Der er ingen skam i at snakke om, hvordan man har det. Og de fleste vil rigtigt gerne lytte og hjælpe så godt de kan. Det ville du sikkert også, hvis din ven/veninde kom til dig.

Kontakt lægen

Det kan være en rigtig god idé at kontakte sin læge, når man har det svært. Det vil jeg også anbefale dig. Lægen er vant til at snakke om alle slags problemer, både de fysiske, som en forstuvet fod, men også de psykiske. Lægen kan være rigtigt god til at hjælpe en på vej til at få det bedre, og kan henvise en til en psykolog, hvis det er nødvendigt.

Tag fat i Headspace

Hvis du synes det er svært, at skulle snakke med dine forældre eller venner, så kan Headspace også være en rigtig god mulighed. Headspace er en frivillig forening, som rådgiver unge med deres problemstillinger. De er vant til at håndtere alle slags problemer, og deres frivillige er super søde og dygtige. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Man kan være helt anonym, hvis man synes det er rarest.

Ventilen

Et andet godt tilbud, som du kan prøve at tjekke ud, er Ventilen. Ventilen er en frivillig organisation, som hjælper ensomme unge. De laver blandt andet forskellige sociale arrangementer, og det er et rigtigt godt sted at træne sine sociale evner. Det kan være rigtigt godt, hvis man eksempelvis har social angst, og synes det kan være meget uoverskueligt, at lære nye mennesker at kende. Der kan du også møde unge, som måske har samme problemstillinger, som dig selv.

De kan være helt vildt svært, at slippe af med de roller, som vi nogle gange får sat på os. Men det er muligt at finde tilbage til sig selv, og få det godt igen. Det tager bare tid, og kan være rigtigt svært, at gøre alene. Derfor er det også en god idé at snakke med nogle andre om det, og få en hjælpende hånd.

Du fik et meget langt svar tilbage, men jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget. Jeg krydser fingre for, at du snart får det rigtigt godt igen.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper