Hej Mindhelper

det er rat ubehalgligt fordi jeg skar mig selv ved et uheld med en brødkniv, jeg er van til at brødknive ikke er skarpe, så hver gang jeg står med en brødkniv, får jeg følsen af at jeg skar migselv og så gør det ondt i mit sår.

(Dreng, 13 år)


Hej Dreng på 13 år

Det lyder som om, at det var en rigtig ubehagelig oplevelse, da du skar dig. Du er sikker blevet super forskrækket og det har gjort rigtigt ondt.

Når man oplever noget, som har været rigtigt ubehageligt, eksempelvis at skære sig, så er det helt normalt, at man det godt sætte sig lidt i kroppen på en. Med det mener jeg, at ens krop og hjerne kan huske, hvordan det var at skære sig, når man bliver mindet om det. Så når du står med en kniv, så bliver du måske lidt nervøs, fordi du skar dig tidligere – og så gør det ondt i såret, fordi du kan huske, hvordan det føles at skære sig første gang. Det er fordi, at ens krop har lært, at den skal passe på brødknive. Det er helt normalt, at opleve det, hvis man har oplevet noget, der gjorde rigtigt ondt. Men jeg tænker, at når dit sår er helet og der er gået et stykke tid, så holder det nok helt op med at gøre ondt igen.

Mit bedste råd til dig er, at fortælle dine forældre om det, du oplever. For det kan være ret skræmmende, hvis det begynder at gøre ondt i ens sår. Så kan det være rigtigt rart at snakke med sine forældre om det og få deres støtte og hjælp. Jeg er næsten sikker på, at dine forældre gerne vil lytte på dig og hjælpe dig, hvis det bliver ved med at gøre ondt.

Jeg håber at mit svar gav mening for dig. Og så håber jeg, at dit sår snart heler op og holder helt op med at gøre ondt.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper