Jeg har angst for fysisk sport

Det kan være mega hårdt og frustrerende at kæmpe med angst. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os, og fortalt om det. 

Angst og motion 

Du skriver, at du har angst for fysisk sport, og at du ikke kan lave noget fysisk foran andre uden at få et angstanfald. Det at fysisk aktivitet kan være ubehageligt er noget, som en del med angst beskriver. For de ting der sker i kroppen, når man er fysisk aktiv kan godt minde om angst – ens puls stiger, man sveder, og man bliver måske også stakåndet, og så kan kroppen godt komme til at tolke motionen som farligt og sætte gang i hele alarmberedskabet.

Når man en gang har prøvet at få et angstanfald mens man dyrkede motion, så kan hjernen også godt komme til at tolke motionen som farlig. Derfor kan man også nogle gange få angst, hvis man har prøvet at få det før i en lignende situation. Fordi ens krop og hjerne har “lært” at det er farligt, selvom det egentlig ikke er. 

Men heldigvis kan man godt lære sin hjerne, at den ikke behøver at sætte gang i alarmberedskabet og angsten, når man laver motion. 

Eksponering 

Du skriver, at du føler dig svag, fordi du ikke kan få dig selv til at prøve at lave motion alligevel. Jeg synes bestemt ikke du er svag – jeg synes faktisk, at du er hammersej, fordi du alligevel har prøvet at gøre det, og fordi du rækker ud efter hjælp, når du har det svært. Derfor er jeg også ked af at høre, at du alligevel har fået et angstanfald, når du har prøvet. 

Noget af det, som kan hjælpe, når man bøvler med angst er nemlig ellers at gøre det, som man er bange for. Det kaldes eksponering. Når man laver eksponering prøver man ligeså stille at gøre det, som føles ubehageligt og skræmmende. For på den måde lærer hjernen, at den ikke behøver at være bange for fx at dyrke motion. 

Men når man laver eksponering er det vigtigt at tage det i små bidder, for det kan være en alt for stor mundfuld at skulle gøre det, som man er angst for med det samme. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en hjælp for dig at prøve at starte med fx at lave noget motion derhjemme. Måske bare i 5 minutter. Og så når det føles okay, kan du gøre det i lidt længere tid. Og når det så føles okay, kan du prøve at gøre det sammen med andre – måske også bare i 5 eller 10 minutter, og så langsomt trappe op. Så det ikke bliver så overvældende. 

I vores artikel om eksponering står der også lidt mere om, hvad eksponering er, og der er også en trin-for-trin-guide. Så den kan jeg varmt anbefale dig, at tage et kig på.

Mindhelperskolens onlineforløb om angst 

Jeg kommer også til at tænke på, om du kender til Mindhelpers onlineforløb om angst? Det består af nogle små videoer og teknikker til, hvordan man får mere ro i hverdagen. Det er helt gratis og du kan tage det i dit eget tempo. Så det tænker jeg måske også kunne være hjælpsomt for dig? 

Snak med nogen om det 

Når man har det svært er noget af det allerbedste man gøre at snakke med nogen om, hvordan man har det. For ofte bliver alt det svære lidt lettere, når man deler det med andre. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en god ide, at du snakkede med nogen om angsten. 

Nogle af de voksne, som måske er allertættest på dig er dine forældre. Så jeg tænker, at det kunne være en rigtig godt, at du snakkede med dem om, at angsten fylder meget lige nu. For så kan det også være, at de kan hjælpe og støtte dig. 

Hvis du synes, at det er lidt svært at få åbnet op for snakken, kan du tage et kig på vores guide til at snakke med forældre om svære ting. I den står der nemlig nogle gode råd til,  hvordan man får fortalt sine forældre om svære ting. 

Hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen. Måske en vens mor, en faster eller en helt anden, som du er tryg ved.

Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at snakke med dine venner om, at du har det svært for tiden. For så skal du heller ikke gå og være nervøs for, at angsten kommer, når I er sammen, og I måske skal lave noget aktivt sammen. 

Headspace 

Her til sidst vil jeg også lige nævne Headspace. Hos Headspace kan man komme og snakke om det, som fylder. Og de frivillige der arbejder hos Headspace er super søde, og sørger altid for, at det foregår på en måde, som er rar for dig. Derfor er de også rigtig gode at snakke med, når man bøvler med angst. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Der findes Headspacecentre i de fleste større byer, og ellers kan du også altid fange dem på chat. 

Det er hammerhårdt at kæmpe med angst. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse varme tanker din vej, og håber at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.