Hej.

Jeg døjer med udiagnotiseret social angst.
Jeg har siden jeg var helt lille ikke været den bedste til at være sammen socialt med en lille eller større flok hvilket har hæmmet mig til den jeg er i dag.
Jeg tør ingenting, tør ikke at handle selv, tør ikke at “løbe tilbage og hente noget” hvis mine forældre har glent noget i supermarkedet, tør ikke at mødes med nye mennesker, og tør ikke være sammen med 1. nye mennesker alene og 2. det andet køn. Jeg er så ræd for alt og alle at jeg bare sider alene på mit værelse. Jeg har et arbejde, men det er 2 gange i ugen, Tirsdag og lørdag. Jeg er skoleåige på et kontor ved nogle min mor kender. Lørdag er jeg alene dernede og valgte spicifikt den dag som anden dag så det kun var 1 dag jeg skulle være der hvor alle de andre også var der. Jeg er nu også ræd for det fordi jeg ikke føler mig spor tilpas der, men jeg tør heller ikke at søge et nyt arbjede for det er jeg alt for bange til.
Jeg er så usikker på mig selv og min væremåde, jeg skal starte i 1g efter ferien og i går glædte jeg mig helt vildt, i dag er jeg det største nervevrag. Hvis ikke jeg kendte en som jeg skulle starte med var jeg ikke sikker på jeg ville have kunnet klare det. Det kommer nok heller ikke som en overraskelse at jeg også er så genert. Det har jeg også altid været, rødmer rigtig ofte – ikke den charmerende slags, men den trælse generte, akavede slags og jeg er så træt af det. Det sker hver gang jeg skal snakke højt, foran andre eller bare spørge nogle fremmede om noget.
Min mor mener at alt det her stammer fra en masse episoer fra da jeg var mindre og ikke passede ind i min klasse. Alle var efter mig og omvendt. Alle de små lyserøde prinsesser jeg gik i klasse med fik hver gang jeg havde sagt eller gjort det mindste, deres mødre til at gå ned med dem i hånden og banke på min dør og skælde min mor og jeg ud fordi jeg var i og u så forfærdelig. Min mor sagde altid at jeg ikke skulle gøre andet ved det end at bare sige undskyld hvilket vi for et par år snakkede om at var en kæmpe fejl. Jeg lærte aldrig at stå op for mig selv og sætte foden i jorden hvilket min mor senere undksyldte for at hun ikke gjorde noget ved det, og at jeg nu måtte betale for det på min sociale måde.

Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, jeg vil gerne vokse til at være en udadvendt, selvstændig og livsglad person men hvordan?!
Et seriøst råb om hjælp

– Anonym


Kære anonyme pige på 17

Det lyder til, at det er helt vildt svært at være dig i øjeblikket. Og at angsten hæmmer dig rigtigt meget i din hverdag. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og fortalt om det. Det er nemlig et super fint skridt i den retning af at få det bedre.

Først og fremmest så skal du vide, at jeg synes du har skrevet et virkeligt fint og velreflekteret brev. Det virker til, at du har gjort dig rigtigt mange tanker om, hvor angsten kommer fra. Og som du også beskriver selv, så kan man kan godt blive ramt af social angst, hvis man har nogle rigtigt dårlige oplevelser med i bagagen.

Faktisk er det ret normal måde at reagere på. Hvis man oplever, at de mennesker der er i ens sociale omgangskreds ikke kan rumme eller forstå en. Jamen så er der slet ikke noget mærkeligt i, at man trækker sig, og bliver rigtigt nervøs for at være sammen med andre mennesker. Sådan ville de fleste reagere. Den nervøsitet kan dog godt sætte sig fast i ens krop, så kroppen begynder at reagere med frygt hver gang, at den skal være i sociale situationer – og så er det blevet til angst. Ens krop husker, at der har været nogle ubehagelige situationer og så reagerer den “Pas på, pas på! Det kan være dem derovre er lede. Skynd dig væk!”. Men der kan det være rigtigt vigtigt at huske sig selv på, at selvom man engang var omgivet af mennesker, som ikke behandlede en godt – jamen så kan de nye mennesker man møder sagtens være super søde og ville en det bedste. Og selvom angsten måske fortæller en, at man helst skal holde sig langt væk, så kan man faktisk godt lære, at håndtere angsten nok til, at man ikke bliver hæmmet af den.

Jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du læste vores artikel om angst og den om social angst. Der står en masse ting, som er rigtigt gode at vide, hvis man oplever angst. Der står også nogle råd til, hvor man kan få hjælp og hvad man selv kan gøre. Du kan også prøve at læse lidt om eksponering, som er en metode til at udfordre angsten på. Det kan godt være ret voldsomt, at skulle arbejde på angsten, derfor er det også en god idé, at få hjælp fra familie og/eller en professionel.

Udover det, så tænker jeg, at du måske kan have glæde ud af, at læse artiklerne i vores tema Mental fitness. Det er et tema, der handler rigtigt meget om livsglæde og selvomsorg. Grunden til at jeg tænker, at det måske kunne være for dig er, at det kan være rigtigt sundt, at passe godt på sig selv, hvis man oplever meget angst, sorg eller vrede. Du er nemlig vigtig, og fortjener at have det super godt i dig selv. Jeg kan især godt lide artiklen omkring personlige styrker. Måske den også er noget for dig? Du kan prøve at surfe lidt rundt i hele temaet, og se om der er noget, der falder i din smag.

Når angsten kommer til at styre en

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt mærke, hvor enormt frustreret du er. Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Når man har angst, så kan det godt føles lidt som om, at man sidder lidt fast i sådan en limbo. Angsten styrer måske så meget af ens liv, at det stopper en fra at gøre ting, som man faktisk rigtigt gerne ville. Eksempelvis hvis man oplever social angst. Så kan frygten, for hvad andre tænker om en, være så altopslugende, at det eneste man kan overskue, er at isolere sig på sit værelse. Så er det fuldstændigt normalt at blive rigtigt frustreret, vred og ked af det. Og man kan godt blive ramt af en følelse af, at det hele er lidt håbløst. Men du skal vide, at selvom angsten fylder rigtigt meget i dit liv lige nu, så kan man faktisk godt få hjælp til at lære at håndtere angsten så meget, at den ikke styrer ens liv. Nogle ender faktisk med at slippe fuldstændigt af med angsten. Men det kan være nødvendigt, at få en hjælpende hånd undervejs.

Få hjælp til at håndtere angsten

Der er intet mærkeligt i, at have angst. Der er faktisk omkring 350.000 danskere, der døjer med angst af forskellig slags. Det betyder også, at der efterhånden er flere forskellige tilbud, hvor man kan få hjælp til at håndtere angsten. Det er helt i orden og helt normalt, at have brug for hjælp. Det har vi alle sammen på et eller andet tidspunkt i vores liv. Og det du oplever er ret voldsomt, og sindssygt hårdt at skulle prøve at klare alene.

Hvis du mærker, at angsten prøver at stoppe dig fra at tage imod hjælp. Det kunne være tanker som “DET tør jeg ikke” eller “DET kan jeg ikke klare”. Jamen så husk på, at angsten altid vil slå alarm, og beskytte dig fra alt omkring dig. Og derfor er de tanker du kan komme til at opleve, ikke nødvendigvis sande eller hjælpsomme. Det er helt normalt, og det er bare angsten der slår alarm, og du behøver ikke tro på, hvad den siger. 

Snak med nogen om det

Det kan være en rigtig god idé, at få snakket med nogen om de ting, du oplever. For det er helt vildt svært at gå med alene, og det kan være rigtigt hjælpsomt, at få luftet ud for alle sine bekymringer.

Snak med din mor

Det lyder til, at dig og din mor er rigtigt gode til at snakke sammen. Og det er jo helt vildt dejligt. Derfor synes jeg også endelig, at i skal blive ved med det. Måske kan i sammen prøve at planlægge nogle metoder til, hvordan du får en rigtig god gymnasiestart. Og hvad du kan gøre, hvis angsten rammer dig undervejs. Måske kan i også snakke lidt om, hvad der kan være en god måde for dig, at samle energi på, når du er færdig med dine skoledage. For det kan godt være, at du kommer til at være ret træt ovenpå dage med så mange mennesker. Måske har din mor nogle gode ideer til, hvad der kunne fungere godt for dig?

Jeg vil godt love dig, at du ikke er den eneste af de nye 1.g’ere, som oplever at glæde sig og samtidigt være fuldstændigt rædselsslagen over, hvordan det kommer til at gå. Sådan vil rigtigt rigtigt mange af de andre også have det. De fleste er brandnervøse for mange af de samme ting: “Kommer jeg til at passe ind i klassen”, “Hvad nu hvis de andre ikke kan lide mig”, “Hvad nu hvis det bliver rigtigt hårdt fagligt”… Det er fuldstændigt normalt. Hvis de andre ser ud til at have totalt styr på det hele, så er det nok bare en maske.

Tag fat i lægen

Når man oplever angst, så er det en rigtig god idé, at kontakte sin læge. Og jeg tænker, at det er vigtigt, at du tager til lægen hurtigst muligt. Lægen er vant til at snakke om angst, og du kan være helt tryg ved at kontakte ham/hende. Lægen kan være med til at diagnosere, hvis det er nødvendigt. Han/hun kan derefter henvise dig til en psykolog eller psykiater, som kan hjælpe med at håndtere angsten gennem terapiforløb og forskellige teknikker. Det kan være en rigtig rar og effektiv måde, at håndtere angsten på. Lægen vil også kunne fortælle dig mere om, hvad dine muligheder for hjælp er i dit område. I nogle tilfælde vil lægen også kunne udskrive angstdæmpende medicin. Hvis du synes det er svært at snakke med lægen om, så kan du jo spørge din mor, om hun vil tage med dig. Det skal lægen nok have forståelse for.

Tag fat i din studievejleder

Man kan faktisk også få hjælp på sin skole. Når du begynder i 1.g, så prøv at kontakte din studievejleder med det samme. Fortæl dem hvordan du har det, og spørg hvad dine er muligheder for at få støtte undervejs. Det er studievejlederens job at hjælpe dig og andre elever. Angst er et stigende problem blandt gymnasieelever, og der er rigtigt mange, der oplever nogle af de samme ting som dig. Derfor bliver gymnasierne også bedre til, at hjælpe de elever, som oplever angst. Hvis du synes det er svært at kontakte din studievejleder, så kan du eventuelt få hjælp af en af dine kommende lærere. I får sikkert tilknyttet en klasselærer, som du vil blive præsenteret for i begyndelsen.

Kontakt Angsttelefonen

En anden mulighed for at få hjælp er Angsttelefonen. Angsttelefonen er angstforeningens anynome samtalerådgivning. Der kan man ringe ind og snakke med deres frivillige om de ting man oplever. De er helt vildt søde, og totalt vant til at snakke med unge med angst. Der er ikke noget, som de ikke har hørt før, og du kan være fuldstændigt tryg ved at kontakte dem. Det kan være lidt svært, at samle sig mod til at ringe nogle op, når man har social angst. Men de mennesker, som sidder i den anden ende er eksperter i angst, og bliver ikke sure på en, hvis man har svært ved at få tingene sagt. Du kan også starte med, at få din mor til at ringe og snakke med dem. Forældre er også velkomne til at kontakte angsttelefonen.

Chatrådgivning

Hvis du synes det lyder totalt uoverskueligt, så er der også mulighed for, at man kan få chatrådgivning nogle steder. Det kan du eksempelvis få hos Børnetelefonen.dk eller hos Headspace. Både Headspace og Børnetelefonen tilbyder anonym rådgivning til børn og unge. Så kan man snakke med en frivillig om sine problemstillinger og få hjælp til, hvad man så kan gøre. Jeg kan varmt anbefale begge steder.

Her til sidst vil jeg sige, at jeg synes du er mega sej. Mega sej, fordi du går på arbejde, selvom du synes det er helt vildt hårdt. Mega sej, fordi du skal til at begynde i gymnasiet, og faktisk glæder dig. Mega sej, fordi du så gerne vil ændre på tingene, så du kan blive glad og rolig. Jeg er sikker på, at du nok skal komme til at vokse, og få massere af fantastiske oplevelser.

Jeg håber virkeligt, at du har kunne bruge mine råd til noget. Og så ønsker jeg dig helt vildt meget held og lykke fremadrettet.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper