Hej

Jeg er bange for fulde mennesker og opkast.
Og jeg er i tvivle om det noget jeg skal gøre noget ved. Jeg tror jeg er bange for disse ting fordi min far drak sig meget fuld på en ferie da jeg var mindre. Han kastede op hele natten. Jeg tror aldrig jeg glemmer mindet af at ligge sammen med min mor i en one size bed mens min far kastede op i dobbelt sengen inde ved siden af.
I dag holder jeg mig væk fra fulde mennesker og har svoret overfor mig selv jeg aldrig skal drikke. Men der har været episoder efter den ferie, hvor jeg er blevet konfronteret med disse ting. Fx når jeg har været syg og skulle kaste op, overreagere jeg helt vildt og begynder og græde. Jeg tror også jeg forleden havde et angst/panik anfald, hvor jeg hiv efter luft, havde koldsved, rysten, og var svimmel, fordi min bror var kommer hjem fuld fra julefrokost.
Jeg har fortalt min mor om at jeg tror jeg havde et anfald af en slags, men at jeg ikke ville snakke om det på det tidspunkt. Hun sagde vi kunne snak om det når jeg var klar, har bare ikke lyst til at tage emnet op igen.
Det ikke et problem jeg tænker over i hverdagen, og er derfor også i tvivle om det er en forbi eller angst.

(15 år)


Hej 15 årig

Det lyder ikke rart, at du bliver så ubehageligt tilpas, når du enten selv skal kaste op eller er omkring fulde mennesker. Derfor er jeg også glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det giver god mening

Jeg tænker det giver god mening, at du ikke bryder dig om fylde mennesker og opkast efter den oplevelse, du havde på din ferie. For når man ikke er så gammel, så kan det godt virke rigtigt voldsomt og utrygt, hvis ens forældre bliver alt for fulde. 

Ens forældre er nemlig dem, som man skal kunne regne med, når man er lille. Og det kan man ikke, når de er alt for fulde, fordi deres adfærd ændrer sig og bliver en helt anden end den, man ellers kender. Og oplevelser, hvor man har følt sig utryg som lille, er sådan noget, der godt kan sætte sig i en. Fordi ens hjerne husker oplevelsen som ubehagelig og prøver at undgå, at man kommer i samme situation igen, så man ikke skal opleve utrygheden og ubehaget igen. 

Samtidigt så tænker jeg, at det i al almindelighed også godt kan virke ubehageligt og utrygt at være omkring mennesker, som er meget fulde og kaster op. For alkohol udvisker vores almindelige grænser. Så når folk har fået alkohol indenbords, kan det være meget svært at finde ud af, hvor man har folk henne. Derfor tænker jeg også, at det er ret naturligt at være utryg eller usikker omkring fulde mennesker, når man selv er ædru. Og når man så har en ubehagelig oplevelse med en fuld forældre i bagagen også, så giver det god mening, at fulde mennesker og opkast kan sætte gang i en masse frygt. 

En fobi er en afgrænset form for angst

Du spørger, om der er tale om en fobi eller angst, når det kun er fulde mennesker og opkast, du er bange for. Det er sådan med fobier, at det faktisk også er en form for angst. Men hvor mange andre former for angst er spredt til flere forskellige ting, så er fobier afgrænsede til en bestemt ting. For eksempel er mennesker, som lider af fobi for højder eller højdeskræk, angst for højder, men lider ikke af angst derudover. Og ligesom der findes mennesker, som har en fobi for højder, så findes der også mennesker, som for eksempel har en fobi for opkast. 

Den fobi kaldes for emetofobi. Hvis man lider af emetofobi, så har man angst for opkast. Mennesker som lider af emetofobi vil ofte prøve at undgå situationer, hvor de kan komme i kontakt med opkast. Det kunne for eksempel være fester, hvor de ved, at der er en risiko for, at folk bliver for fulde og kaster op. Og hvis de selv er syge og føler, de skal kaste op, så kan det få dem til at gå helt i panik. Er det mon noget, du kan genkende? 

Det er meget forskelligt, hvor meget fobier fylder i hverdagen. For nogle fylder fobien ikke ret meget i hverdagen. Det kan for eksempel være fordi, de har en hverdag, hvor de nemt kan undgå det, de har en fobi overfor. Hvis man har det på den måde, er det ikke sikkert, man behøver hjælp til fobien. Men for andre kommer fobien til at fylde meget, fordi de hele tide der bekymret for at støde ind i det, som de har en fobi overfor. Hvis man har det på den måde, så kan det nogle gange være rart at få noget helt til fobien, så man ikke skal gå rundt og være bekymret hele tiden.

Fylder det mon mere, end du tænker over?

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du skriver, at din frygt for opkast ikke fylder ret meget i din hverdag. Men samtidigt skriver du også, at du helt holder dig fra fulde mennesker i dag og også selv holder dig fra at drikke på grund af din frygt for opkast. 

Der er selvfølgeligt slet ikke noget i vejen med ikke at have lyst til at drikke sig fuld eller være omkring fulde mennesker for eksempel til fester.Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, at når det er på grund af din frygt for opkast, så fylder frygten måske i virkeligheden mere, end du lige tænker over? Samtidigt så lyder det ikke særligt rart for dig, at du bliver så utryg omkring fulde mennesker, og når du selv skal kaste op, at du får et angstanfald eller begynder at græde. 

Derfor tænker jeg også på, om det mon kunne være rart for dig at få hjælp til det, så du ikke behøver reagere på den måde, når du er omkring fulde mennesker eller opkast resten af dit liv? Hvis du tænker, det kunne være rart, så skal du tage fat i din læge og snakke med dem om, hvordan du har det omkring fulde mennesker og opkast. Så kan din læge nemlig snakke med dig om, hvordan det kunne være rarest for dig at få hjælpe til det. 

Snak med din mor

Jeg vil gerne lige give dig et skulderklap for, at du allerede har fortalt din mor om det angstanfald, du fik, da din bror kom hjælp. Det lyder nemlig ikke som nogen særligt rar oplevelse, og derfor er det også så vigtigt, at du ikke går med den alene. Men det kan være super svært at få fortalt om de svære følelser. Derfor er det også super sejt, at du tog fat i din mor, også selvom du måske ikke var helt klar til at snakke om det lige der. 

Jeg kan sagtens forstå, du synes, det er svært at bringe det op igen. For nu er der måske gået lidt tid siden, det skete, og det fylder måske ikke så meget mere. Men jeg tænker, det kunne være en super god idé at få det snakket igennem med din mor. Sådan så du ikke skal gå med alle de her tanker omkring din frygt for opkast og fulde mennesker alene. Hvis du har brug for lidt inspiration til, hvordan du kan få startet samtalen, kan du læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting

De vil altid lytte hos Headspace

Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen om din frygt for opkast og fulde mennesker. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du er ung og har brug for nogen at snakke med. Der sidder nemlig nogle super søde frivillige klar til at lytte i Headspace. Og du må snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. For i Headspace er der intet, der er for småt eller for stort at snakke om. Du kan også være helt anonym i Headspace, hvis du vil det. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig svar på dit spørgsmål. Og så håber jeg, at du får snakket med din mor, så du ikke skal gå med alle de her tanker omkring din frygt for fulde mennesker og opkast alene. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper