Jeg er i tvivl om, jeg har OCD eller angst. Jeg kan ikke bakterier, og tal skal altid være lige. Og jeg bliver angst i skolen, når vi skal have karakterer.

Hej

Lider jeg af OCD eller angst?

Hver dag skriver jeg tre gode ting ned, der er sket i løbet af dagen – fordi sundhedsplejersken sagde det var en god øvelse. Jeg er en meget positiv person.

Jeg vasker hænder tit. Måske alt for tit? Jeg kan bare ikke bakterier. Jeg tænker på det nærmest hele tiden. Hver gang jeg er på toilettet slår jeg brættet ned INDEN jeg skylder ud, da jeg simpelthen ikke kan tage tanken om bakterierne flyve op på mig.

Jeg høre musik flere gange om dagen, men lydstyrken står altid på enten fx. 20 eller 25, 30 eller 35. Tal skal bare være lige. Skal jeg fx. købe vandmeloner, så skal jeg købe et lige antal.

Vi har altid haft den her ene flise, der er mørkere end den anden. (Det har altid irriteret mig!) Hver gang jeg går forbi, hvilket er flere gange om dagen, træder jeg IKKE på den mørke flise. Hvis jeg ved et uheld kommer til at ramme den, går jeg tilbage for ikke at ramme den.

Mit tøj ligger i kategorier, mine bøger står i farver, tingene på mit værelse har sin egen plads og maden på min tallerken rører ALDRIG ved hinanden. Der skal være orden i tingene! Hvis ikke det er sådan, er jeg ukoncentreret indtil der er orden igen.

Hver evig eneste gang jeg får karakterer, bliver jeg.. angst?
Jeg begynder at ryste, kan ikke sidde stille, mit hjerte begynder at hamre derudaf, jeg får lyst til at græde. Det er meget svært at forklare..
Jeg har høje krav til mig selv. Alt under 10 er ikke godt nok, og jeg sammenligner mig med en af mine veninder.

(Pige, 14 år)


Kære 14-årige pige

Puh.. Det lyder ikke helt vildt nemt at være dig for tiden. Men det er rigtig godt, at du skriver herind og søger hjælp. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.

Det er rigtig godt med øvelsen
Jeg er glad for at høre, at du har snakket med din sundhedsplejerske, og at du har fået en øvelse med at skrive tre gode ting ned. Og jeg forstår det også som om, at den giver mening for dig? Fortsæt endelig med det. Det er faktisk en øvelse, vi alle burde lave. Netop fordi man lægger mærke til de små, men positive ting i løbet af vores dag.

Har du OCD eller angst? Lad os tage OCD’en først:
Du spørger, om du lider af OCD eller angst. Og det kan jeg desværre ikke svare på. De fleste af os kan godt lide en del struktur i vores hverdag. Fx at tingene står rigtigt i forhold til hinanden, at ting er i farveorden eller står efter højde. Det kommer bare an på, hvor meget det fylder hos en. Og hvor meget det styrer ens hverdag.

Jeg synes, at det, du skriver, godt kan lugte lidt af noget OCD. Du kan læse mere om OCD, tvangstanker og tvangshandlinger i vores artikler her på siden.

Og så angsten:
Med hensyn til angsten – tænker du der på din oplevelse omkring karaktergivning? Du skriver, at du har høje krav til dig selv. Så jeg kan ikke lade være med at tænke, om du er ret perfektionistisk med det, du gør? Man kan opnå rigtig mange ting, når man er perfektionistisk.

Men perfektionismen kan dælme også være en benspænder, fordi den kan gøre en ret så selvkritisk. Fx kan vi blive virkelig nervøse og bange for en karaktergivning, hvis vi er meget perfektionistiske. Netop fordi man gerne vil være så god – og hvad så nu, hvis man ikke lever op til det? Så det giver god mening, at du oplever noget, der minder om angst i de situationer. Men det er faktisk perfektionismen, der gør, at du ryster, får hjertebanken og får lyst til at græde.

Vi har nogle artikler om perfektionisme. Dem synes jeg sagtens, at du kan tage et kig på. Den ene er en “Værd at vide”-artikel om perfektionisme, og den anden giver råd til, hvad du kan gøre ved perfektionismen. Og så har vi faktisk svaret på et lignende brevkassespørgsmål. Det kan du også kigge på, hvis du får lyst.

Snak med nogen
Du har allerede snakket med din sundhedsplejerske. Men.. Et vigtigt råd fra mig af er, at du bliver ved med at snakke med nogen om, hvordan du har det. Du kan sagtens snakke med sundhedsplejersken igen. Men du kan også snakke med forældre, søskende eller venner.

Det vigtigste er bare, at du ikke sidder med dine problemer alene, men får hjælp til dem. Og så gør det heller ikke noget, hvis du fx både snakker med dine forældre og sundhedsplejersken om det. Jo flere der ved, hvordan du har det, des flere er der til at hjælpe dig.

Jeg håber, at du bliver ved med at snakke med dem omkring dig. Og at du har fået gode idéer til, hvad du skal gøre her fra. Held og lykke med det hele!

De bedste hilsner fra Mindhelper