Hej Mindhelper

Jeg er altså mor til en dreng på 13 år og jeg håber det er ok at jeg skriver.
Jeg synes min søn er blevet alt for opslugt af at spille computer. Sådan at han har glemt alt det andet sjove i livet og slet ikke kan finde på noget at lave.
Vi har lavet den regel om at han må spille 1 1/2 time efter skole og 1 – 1 1/2 om aftenen. Han synes det er for lidt og siger at vennerne ikke har spilletid.
Hans humør kan nogle gange påvirkes voldsomt af spil og enkelte gange har han selv efterfølgende selv sagt at han ville ønske computere aldrig var blevet opfundet, fordi de får ham til st blive dum.

Vores håb med begrænset spilletid var at han ville bruge sin tid op andet. Og få øjenene op for andre og nye ting. Men når han ikke spiller, så ser han youtube video på telefonen. Nogle gange siger vi at han skal lægge den væk også, og så læser han i en bog.

Men han gider ikke gå til noget sport eller kreativt. Han og vennerne går aldrig udenfor (som forrige år hvor de jagtede pokemon og gik mange km).
Det er enormt svært at aktivere ham og vi har meget svært ved hvad vi skal gøre for at hjælpe ham til at blive mere glad igen og bruge tiden på noget andet. Spil er ok. Men ikke når det er det eneste man finder glæde ved i livet.

Har i mon nogle gode råd til hvordan vi kan hjælpe ham og snakke med ham. Noget der kan hjælpe ham med at lave andre ting som også er sjove?

Hilsen en bekymret mor.

(Dreng, 13 år)


Kære bekymrede mor

Det kan være virkeligt svært at gå med følelsen af, at ens barn forsvinder ind i computerspillene. Og jeg kan godt forstå, at I bliver bekymrede. Specielt, når det virker, som om han har svært ved at finde glæde ved noget andet end at sidde ved skærmene. Alligevel tænker jeg på, om din søns store interesse for spil kan være et udtryk for, at han simpelthen bare er ved at blive teenager. Gaming fylder rigtigt meget for unge i dag. Og tit er det det sociale ved spillene, der lokker. Så hvis din søns venner spiller meget, tænker jeg faktisk, at det er meget naturligt, at det også det fylder for ham. Men det skal selvfølgeligt ikke være sådan, at gaming tager fuldstændigt over i hverdagen.

Hjælp din søn med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham

Jeg bider mærke i, at du skriver, at din søns humør påvirkes voldsomt af computerspillene, at de får ham til at føle sig dum, og at han nogle gange siger, at han ville ønske, at ”computere aldrig var blevet opfundet”.

Jeg tænker, at netop dét kan være et tegn på, at han rent faktisk savner noget i sit liv. At han også synes, at det bliver for enstrenget at sidde foran skærmene hele tiden. Men at han måske endnu ikke ser klart, hvad det er, han skal sætte i stedet for computerspillene. Eller hvordan han får puffet til sine vaner, så han rent faktisk kommer i gang med noget andet.

Mon ikke at vi alle sammen kender det, at vi nogen gange kommer til at leve vores liv på en anden måde, end vi egentlig har lyst til. Og derefter rammes af skyld og dårlig samvittighed. Eller som din søn siger følelsen af at være dum.

Vaner er heldigvis til at ændre. Få inspiration i guiden: Dårlige vaner: Sådan giver du dem et los bagi!

Hold kontakten til din søn

Jeg tænker, at det allerbedste I kan gøre, er at blive ved med at snakke med jeres søn. Vis ham, at I rigtigt gerne vil lytte til ham og støtte ham.

Måske kan du på et tidspunkt lokke ham med på en gåtur, hvor du nysgerrigt og helt uden bebrejdelse spørger ind til, hvad der egentlig er vigtigt i hans liv? Hvad er en god dag for ham? Hvornår følte han sig sidst glad? Hvad kunne han godt tænke sig fyldte mere i hans liv? Det kan være super lærerigt og givende at tage den slags snakke med sine teenagebørn – og det kan være med til at igangsætte tanker hos din søn, om balancen mellem gaming og alt det andet gode i livet.

Ros ham, når han gør noget andet

Det lyder super simpelt. Og I gør det sikkert allerede. Men husk: Ros er noget af det allermest effektive, hvis man vil have nogle til at ændre adfærd. Så vil I gerne have jeres søn til at gøre noget andet end at game, så husk endelig at rose ham, når han faktisk gør noget andet.

Vi bliver glade, når vi får anerkendelse og ros. Og det giver os lyst til at gøre endnu mere af det, der udløste rosen. Og lige præcis dét kan starte en positiv cirkel.

Ligger der mon noget andet bag gamingen?

Du skriver, at det virker som om, at din søn har glemt alt det sjove i livet. Derfor kommer jeg til at tænke på, om han også viser andre tegn på ikke at have det godt? Som for eksempel at han har trukket sig fra jer eller sine venner. Gaming kan nemlig for nogen være en måde at flygte fra virkeligheden på, hvis de ikke har det godt. Det er svært ud fra din besked at se, om det er det, der er tilfældet for jeres søn. Men det kan måske være værd at have in mente. Og så tænker jeg, det er rigtigt vigtigt, at I viser ham, at I er klar til at snakke med ham, hvis der er noget andet, der går ham på. Spørg ind til, hvordan han har det. Og fortæl ham, at han altid kan komme til jer, hvis der er noget galt.

Jeg håber meget, at mit svar har givet dig lidt inspiration til, hvad I kan gøre. Og så krydser jeg fingre for, at det lykkedes jer at hjælpe jeres søn.

De bedste hilsner fra en Mindhelper