Computerspil er spild af tid.
‘What. Mener I virkelig det?’
Nej, selvfølgelig ikke.
Computerspil er fantastiske. Hvor ellers kan du få lov at nakke din bedste ven i et bagholdsangreb eller hærge rundt i Los Angeles’ gader i en Dewbauchee Vagner – uden at få en skramme eller blive buret inde?
Men måske drømmer du om at skære lidt på timerne foran skærmen? Så der også bliver tid til alt det andet. Til venner, familie og kærester. Til fisketure, fitness og fredagsbarer.
Var det et nik? Så hæng endelig på. Her får du nemlig en…
3-trins guide til dig, der gerne vil game (lidt) mindre
1. Start med at spørge dig selv: ‘Hvorfor vil jeg egentlig skære ned på mit gaming-forbrug?’
Verden er fuld af løftede pegefingre. Folk, der siger, at computerspil er spild af tid. Og at du hellere skulle bruge din tid på alt muligt andet. Prøv at skubbe dem til side for en stund.
Lige nu handler det om at finde frem til, hvorfor du gerne vil skære ned på computerspillene? Hvad vil du gerne have mere tid til? Hvad savner du i dit liv?
Jo klarere du kan svare på de spørgsmål, desto mere styrke og energi får du til at ændre vaner. Brug derfor lidt tid på at tænke og mærke efter.
- Sæt dig et godt mål: Kloge folk har skrevet tonstunge bøger om, hvordan man sætter gode mål. Her får du de tre vigtigste ting, du skal være opmærksom på
- Konkret: Du skal vide helt præcist, hvad du vil opnå.
- Realistisk: Du skal vælge et mål, som er opnåeligt.
- Tidsbestemt: Du skal have en plan for, hvornår du skal være i mål.
Lidt kringlet? Lad os tage et par eksempler, så bliver det straks klarere.
Kig på sætningen her: ‘Jeg vil gerne spille mindre’.
Er det et godt mål?… Nej, nemlig ikke. At ville spille mindre er et fint ønske, men som mål er det alt for løst og ukonkret.
Tag nu sætningen her i stedet: ‘I løbet af den næste måned vil jeg trin-for-trin skære ned på mit gaming-forbrug, så jeg ender med at spille 1 time mindre om dagen.’
- Er det konkret? Jep
- Er det realistisk? Jep
- Er det tidsbestemt? Jep
Fordel: Du ved helt præcist, hvad du skal gøre. Og du ved helt præcist, hvor målstregen er.
- Bryd målet ned i delmål: Ved du, hvordan man spiser en elefant? Forsøger du at gabe over snabeldyret på én gang, flækker du kæben. Bryder du derimod opgaven ned i bitte små bidder, bliver det pludselig muligt at gøre det umulige.
Svaret er altså: Du spiser den bid for bid for bid.
Præcis det samme gælder med mål. Forestil dig igen, at dit mål er at spille 1 time mindre dagligt. En løsning kunne selvfølgelig være at skære ned fra den ene dag til den anden. Men for langt de fleste fungerer det bedre at trappe gradvist ned. En model kunne fx være, at du aftaler med dig selv, at du i uge 1 skærer et kvarter ned. I uge 2 skærer du endnu et kvarter væk osv., indtil du når dit mål. På den måde føles overgangen mindre voldsom og chancen for succes stiger.
4 bonus-tips til at holde fast i motivationen
1. Få hjælp og støtte fra folk omkring dig
Alting er lettere, når man får hjælp. Også at ændre vaner. Sig derfor til dine forældre, at du i den næste tid vil forsøge at skære ned på skærmtiden – og at du gerne vil have deres hjælp og støtte.
Computerspil er typisk skruet sammen, så de er sindssygt svære at lægge til side. Lav derfor en aftale med dine forældre om, at de gerne må sige: ‘Hey makker, nu er de to timer gået’. Bum, så ved du, at det er tid til at stoppe. Også selvom du allermest lige har lyst til at fortsætte og se, hvad der gemmer sig om næste hjørne.
2. Giv dig selv små reminders
Skriv dit mål ned og hæng det over computerskærmen. Vælg en baggrundsskærm på din mobil, der minder dig om dit mål. Den slags. Jo oftere du bliver mindet om dit mål, desto lettere er det at holde fast i.
3. Husk, at vejen til målet sjældent er lige
Før eller siden plumper du sikkert i. Du havde kun planlagt at game i 2 timer. Alligevel endte du med det dobbelte. Hør her: Det er helt naturligt. Det vigtigste i den situation er, at du ikke giver op. At du ikke tænker: ‘Så kan det også bare være lige meget’. Niks. Tænk hellere: ‘Det var et lille tilbageslag. Men det skal ikke stoppe mig.’
Giving up on your goal because of one setback – is like slashing your other three tires because you got a flat.
Klogt menneske
4. Giv dig selv belønninger (eksempelvis kanelsnegle)
At ændre vaner er super hårdt. Det kræver masser af mod, styrke og vedholdenhed. Det er derfor vigtigt, at du husker at fejre dine fremskridt. For mange fungerer det godt at give sig selv små belønninger. Lav eksempelvis en aftale med dig selv om, at du må købe en kæmpe kanelsnegl, når du når dit første delmål. Det lyder måske fjollet. Men det virker.
Gaming-afhængighed: Føler du, at du sidder fast?
Har du igen og igen forsøgt at skære ned på gamingen uden held? Nogle bliver så fanget af spillene, at de bliver afhængige. Her er 9 typiske tegn på gaming-afhængighed:
- Du tænker konstant på at spille.
- Du gamer så meget, at det går ud over andre vigtige dele af dit liv.
- Du bliver rastløs, irriteret eller trist, hvis ikke du kan komme til tastaturet.
- Du forsømmer at være sammen med venner og familie, fordi gaming fylder så meget.
- Du bruger gaming til at flygte fra problemer i den virkelige verden.
- Du forsøger forgæves at skære ned.
- Du lyver for andre om hvor meget, du spiller.
- Du ender tit med at spille meget mere, end du havde planlagt.
- Du har mistet interessen i ting, der tidligere gjorde dig glad.
Få hjælp til at komme ud af gaming-afhængighed
Mange skammer sig over, at gamingen har taget overhånd for dem. Måske tænker du: ‘Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?’ Eller måske går du konstant med skyldfølelse og dårlig samvittighed over at spilde dit liv på computerspillene.
Det er helt almindeligt at have det sådan. Men hør lige her: Første skridt på vejen til at få det bedre er, at du erkender, at du har et problem.
Næste skridt er at åbne op overfor andre og fortælle om, hvordan du har det.
Et godt sted at starte er at snakke med dine forældre. Er du i tvivl om, hvordan du tager hul på snakken? Få gode råd i vores guide til at snakke med forældre om svære ting.
Duer det ikke at snakke med dine forældre, så husk, at der også er gode muligheder for at få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
Måske er du ikke klar til at snakke med nogen, der kender dig? Så husk, at der findes gode muligheder for at få hjælp helt anonymt. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd.
Behandling af gaming-afhængighed
Mange får hjælp af en psykolog til at komme ud af gaming-afhængighed. En psykolog kan for eksempel hjælpe dig med at:
- Blive klogere på, hvorfor gaming er kommet til at fylde så meget i dit liv.
- Finde ud af, hvad der er vigtigt i dit liv. Og hvad du gerne vil bruge din tid på.
- Lave en plan for, hvordan du gradvist skærer ned på gamingen, så du kommer til at leve på en måde, der passer bedre med dine drømme og værdier.
Nogle finder ud af, at de har brugt computerspillene til at flygte fra hårde ting i den virkelige verden. Måske har du haft svært ved at finde venner? Måske har du følt, at presset i den fysiske verden har været for hårdt? Eller måske er du blevet mobbet eller holdt udenfor? I de tilfælde handler behandlingen i høj grad også om at lære nye og bedre måder at håndtere det, som er svært for dig.
Tjek også guiden: Sådan kommer du til at tale med en psykolog.
Kommer jeg så aldrig til at game igen?
Jo, de fleste ender med at få et fornuftigt forhold til gaming igen. Men det tager tid. Svaret på afhængighed er ikke nødvendigvis afholdenhed. Målet er at finde en balance, hvor gaming ikke stjæler al din tid og står i vejen for det, du drømmer om.