Lukker din veninde sig mere og mere inde? Har du mistanke om, at det er noget galt med din ven? Få 3 råd til, hvordan du hjælper din ven eller veninde videre. Så I begge får det bedre.
Hvordan tager jeg fat i min ven på en god måde?
Hvordan fortæller jeg det, jeg ser og oplever?
Bliver hun vred … eller ked af det? Synes hun, jeg blander mig i noget, der ikke kommer mig ved?
Kender du den slags tanker? Det er der bestemt ikke noget galt i. At se en ven i problemer gør ondt. Og det er svært at gå rundt alene med dine bekymringer for ham eller hende. Med din viden og oplevelse … og med følelsen af, at du burde gøre noget, men ikke ved hvordan.
Du vil jo gerne hjælpe! Hvad stiller du op?
Stol på din mavefornemmelse
Først og fremmest skal du stole på din mavefornemmelse. Du skal gøre noget, hvis du har en mistanke om, at din ven ikke har det godt. Din mavefornemmelse har som regel ret. Og det er bedre at handle nu, end at vente for længe.
Så tag tyren ved hornene, som Sebastian Klein siger i videoen herunder. Hans råd er enkelt. I stedet for at tøve, så grib fat i din ven og sig: ‘Hey, jeg synes, at jeg kan se, at der et eller andet, der ikke er, som det plejer. Så er du okay?’
3 gode råd til, hvordan du hjælper en ven i problemer
1. Fortæl din ven, at du er bekymret
Måske er det svært for dig at tage hul på snakken – måske fordi du er nervøs for at komme til at såre din ven eller gøre ham eller hende ked af det.
Gør det alligevel!
At bekymre sig om andre er aldrig forkert. Og husk: du kan aldrig gøre noget værre ved at spørge ind til andre.
Få idéer, til hvordan du tager hul på snakken i artiklen: Sådan taler du med en ven eller veninde om svære ting.
Er det lettere for dig at skrive en besked i stedet? Så gør det! Det behøver ikke være en lang smøre. Det kan bare være: ‘Hej, du ser ud til være lidt ked af det. Er det noget, du har lyst til at snakke om?’
Måske har din ven ikke lyst eller overskud til at snakke lige nu. Men det er en god støtte for vedkommende bare at vide, at du har lagt mærke til det – og at du er der for ham eller hende.
Dét fortæller Kristian Gintberg om i videoen herunder:
2. Lyt til din ven, og følg op
Du kan måske ikke løse din vens problemer alene. Men bare ved at lytte gør du en kæmpe forskel. Måske er du den første, der har spurgt din ven, hvordan han har det.
Så spørg hellere en gang for meget end gang for lidt – og følg op på snakken efter noget tid. Sig fx: ‘Hvordan går det? Jeg vil gerne høre noget mere. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?’
3. Mind din ven om mulighederne for at få hjælp
Tit kan man blive fuldkommen fanget i sine egne problemer. Man tænker, at det hele er håbløst. At det nok aldrig bliver anderledes.
Sådan er det muligvis også for din ven. Måske fylder problemerne så meget i hans eller hendes liv, at hun helt har mistet modet, overblikket og sin dømmekraft. Hun har svært ved at tænke klart.
I den situation er det super godt at have dig som ven – dig, der lige minder ham om, at der findes masser af muligheder for at få hjælp. Sig fx: ‘Hey, har du overvejet at tale med …’
Eller fortæl din ven, at han kan skrive til Mindhelpers brevkasse helt anonymt – eller tjekke et af de andre gode hjælpetilbud til unge på nettet.
Går din ven i skole, kan han også tage en snak med en lærer, sundhedsplejerske eller skolepsykolog om sit problem. Læs mere om det i guiden: Sådan kan du få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
Hvor kan jeg selv få hjælp?
Det er hårdt at hjælpe folk, der har det dårligt, især nogen du holder af. Og det er hårdt at gå med bekymringerne helt alene. Så hvordan får du hjælp, så du ikke går ned undervejs?
Start med at tale med en voksen, som du har tillid til. Det kan være dine forældre eller en lærer på skolen. Du behøver ikke at røbe navnet på din ven eller veninde. Bare sig, at du er bekymret for en ven, men har lovet ikke at fortælle, hvem det er. På den måde kan du få råd fra andre, til hvad du skal gøre.
Karens venner gjorde en kæmpe forskel
Fra hun var 14 til 16 kæmpede Karen med cutting. I videoen herunder fortæller hun, at gode veninder var altafgørende for, at hun fik det bedre. De lyttede, støttede og motiverede hende til at søge mere hjælp. “Uden mine veninder ville jeg ikke være her i dag!” siger hun.
