- Tænk tilbage på dengang, da du var lille. Prøv at huske på nogle af de ting, som bekymrede dig dengang, som du senere har lært, at der ikke var nogen grund til at bekymre sig over.
Et eksempel kunne være, at du var meget nervøs for at slukke lyset på dit værelse om natten. Engang virkede det helt uoverskueligt, fordi der var mørkt og uhyggeligt, men i dag tænker du måske slet ikke over det.
Opgave: Hvad bekymrede dig tidligere?
- Brug et par minutter på at tænke tilbage på nogle situationer eller tidspunkter, hvor du har været bekymret, men hvor det viste sig, at der ikke var nogen grund til det. Skriv dem ned.
- Overvej, og skriv ned: Hvordan er det at tænke tilbage på? Kan det give mening i forhold til den måde, som du oplever angst på nu? Hvordan tror du, at dine nuværende bekymringer vil se ud om 10 år?