Jeg har svært ved at finde hoved og hale i mit liv pt. Jeg stiller tit spørgsmålet “Hvad er det jeg mangler” og går med følelsen af, at jeg ikke kan være i min egen krop.

Hej,

Jeg er i gang med mit 2. sabbatår nu, og synes det er svært at holde humøret oppe i hverdagen, på arbejde, hos kæresten, med vennerne sov.
I mit første sabbatår gik det hele fint, jeg havde en fin hverdag med arbejde, så vennerne, var på enkelte rejser og var sammen med min kæreste.
Nu er jeg i gang med mit andet sabbatår, er vikar 2 steder og har lige fået endnu et nyt arbejde, da timerne var meget begrænset ved det jeg havde i første omgang. Jeg har en kæreste jeg ser jævnligt, og få veninder jeg prøver at finde tid med. Jeg har som sådan ikke noget at klage over. Jeg får dog følelsen oftere og oftere, at jeg ikke rigtig kan være i min egen krop, jeg har bekymringer langt ud i fremtiden, som fx “kan jeg nu få fri til karneval”, hvor det er noget som jeg slet ikke brude tage stilling til nu. Jeg vil rigtig gerne flytte til Århus, og få et arbejde der, og prøve nye grænser, men det er svært at finde, og alle som jeg snakker med synes det er en dårlig ide, når jeg kan bo gratis hjemme, og jeg ikke som sådan har nogen omgangskreds i Århus. Jeg vil også gerne ud at rejse, men har ikke lyst til at tage 3 måneder til Asien og springe faldskærm osv., men føler det er det man skal, hvis man skal afsted. Jeg synes hverdagene er lange, og jeg kan blive ked af det over det mindste på 2 sek., hvilke jeg altså ikke plejede at gøre før hen. Selv når der skal ønskes fri på arbejdet, får jeg en klump i halsen, for har ikke lyst til at træde nogen over tæerne, men man har jo stadig et liv udenfor arbejdet, men er bange for man ikke får nogen vagter, hvis man så øsnker fri.
Jeg har tit taget mig selv i at være meget ked af det når jeg tager hjem fra min kæreste eller omvendt (han bor i Århus, jeg bor i Aalborg), og har grædt flere gange på vej hjem i toget for mig selv. Vi hygger os og har det mega godt når vi er sammen, og synes ikke jeg har noget at være ked af det på den front heller.
Jeg har selv meget svært ved at finde hoved og hale i mit liv pt., for havde lidt håbet på jeg skulle starte studie i sommers, men kom ikke ind på noget, så føler jeg skal have noget ud af det her år, men kan simpelthen ikke sætte en finger på hvad, og hvad det er jeg føler jeg mangler.
Jeg stiller mig tit spørgsmålet “Hvad er det jeg mangler” og går med følelsen af, at jeg ikke kan være i min egen krop.

Håber det alt sammen giver mening, selvom det lidt er en stor pærevældning

(Pige, 20 år)

Kære pige på 20

Det lyder til, at der sker virkeligt mange ting i dit liv lige nu og dit 2. sabbatår har sat gang i en masse overvejelser, som ikke altid er lige nemme. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt mærke på dig, at du er frustreret over dit liv i øjeblikket. Du er et sted i dit liv lige nu, hvor du kan gå i mange forskellige retninger og du nævner også, at du har mange overvejelser. At flytte til Århus, at tage ud og rejse, bekymringer om fremtiden og jobsituationen lige nu. Jeg bider også rigtigt meget mærke i, at du havde håbet på, at du ikke behøvede at tage det ekstra sabbatår her. Idet tænker jeg, at du måske har fået et års “pause” foræret, som du faktisk ikke havde lyst til. Derfor tænker jeg også, at det giver rigtig god mening, hvis du er frustreret og har svært ved at finde hoved og hale i det hele. For du er måske blevet sat lidt i en venteposition det kommende halve år, hvor der ikke er nogen klar plan for, hvad der skal ske.

Når hverdagene bliver lange

Du skriver, at hverdagene er blevet lange og du har fået et nyt job, som det virker til også giver dig nogle nye bekymringer. Derfor tænker jeg også på, om du måske er lidt presset i øjeblikket? Når der både er en lang hverdag med nyt arbejde, flere forskellige jobs, et socialt liv, en kæreste og en hel masse overvejelser om det næste halve år. Det er virkeligt mange ting, at skulle overskue og tage stilling til.

Når man har rigtigt mange bolde i luften, så er det fuldstændigt normalt at blive presset og ked af det. Også selvom der måske ikke er 1 bestemt ting, som udløser det. Nogle gange er det summen af alle tingene, som fylder en helt op, som udløser tristheden. Det du beskriver med ikke at kunne finde hoved og hale i det hele, og at livet kan være lidt en pærevælling, det tror jeg der er rigtigt mange unge, der kan nikke genkendende til.

Især 20’erne kan godt være sådan en ret forvirrende periode af ens liv. Nogle unge beskriver det som at være “på kanten af begyndelsen af livet” og der er bare mega mange valg at tage om alt fra job, kæreste, uddannelse og sabbatår. Og der kan godt være en tendens til, at sabbatårene bliver lidt “hypede”. At man skal gøre alt muligt med den tid der er, inden man for alvor går i gang med sit voksenliv. Og hvis man så ikke er sikker på hvad man vil, så kan man godt komme til at føle, at der ligesom mangler noget – en plan, en vej at gå. Men det er fuldstændigt normalt, at have det på den måde i sine begyndende voksenår.

Man behøver ikke have en plan

Jeg tænker, at det super vigtigt at du ved, at man ikke behøver at have en plan med sine sabbatår. Man behøver ikke tage til asien og svømme med hajer eller være frivillig et eller andet sted i Grækenland. Det er helt okay, at man ikke gør det samme som alle de andre. Og du skylder ikke nogen, at gøre noget bestemt med det næste halve år. Det er fuldstændigt i orden, hvis du om et halvt år står og tænker “ja, så gik der 6 måneder uden der skete det helt store”. Det vigtigste er nok, at du mærker super godt efter, hvad du egentligt har lyst til. Hvis det føles rigtigt i din mave at flytte til Århus – så pyt med hvad alle andre siger. Hvis du trænger til at komme ud at rejse, så er der masser af andre steder at tage hen end asien. Du kan eventuelt prøve at lave en liste over ting, som du synes kunne være sjove at prøve. Måske vil du gerne rejse med en gruppe, måske vil du gerne afsted alene? Måske vil du afsted i 2 måneder, måske 5 dage. Måske har du ikke lyst til at lave noget som helst andet end at arbejde og bruge tid sammen med din kæreste. Det er fuldstændigt okay. Det er kun dig, der kan beslutte, hvad der skal ske.

Artikler der måske kan guide lidt

Jeg har linker nogle artikler til dig, som jeg tror måske kunne være hjælpsomme for dig. Den første er denne her artikel om, at undersøge sine bekymringer, som en detektiv. Du beskriver eksempelvis den her situation med bekymringerne om at skulle bede om fri til karnevallet. Og fortæller, at du slet ikke behøver bekymre dig om det endnu. Men nogle gange, så kan vores hjerner godt overbekymre sig rigtigt meget om nogle ting, som der måske slet ikke er grund til. Artiklen gennemgår en metode, hvor man kan udfordre ens egne bekymringer og på den måde få skruet lidt ned for dem. Den kan være super hjælpsom. En anden artikel er vores 5-trins guide til at træffe et valg. Den er egentligt ret simpel, men jeg synes den er mega god, hvis man oplever at have rigtigt mange forskellige valgmuligheder, man skal prøve at finde hoved og hale i.

Mindfulness

Hvis man oplever meget pres og ens tanker/bekymringer måske farer derudaf, så kan mindfulness være en rigtig rar måde, at komme tilbage i sin krop på. Jeg tænker, at det kunne være en god måde for dig, bedre at kunne være i din egen krop igen. Vi har nogle mindfulness-øvelser her på Mindhelper og jeg vil især anbefale kropsskanningen. Ellers ligger der virkeligt mange gode øvelser på nettet.

Snak med din kæreste om det

Det lyder til, at dig og din kæreste har et rigtigt godt forhold. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du har snakket med ham om de her svære tanker og følelser du oplever? Det kan i hvert fald være super rart at have en, at få støtte og sparring med. Det kan også gøre det lidt nemmere, at få overblik over alle de ting, som fylder for en. Hvis du ikke tænker, at det skal være din kæreste, så kunne det måske være en af dine forældre, en tæt veninde eller helt 3. person.

Sabbatårene kan være mega hårde, og man kan godt stå med en følelse af, at der bare mangler noget i ens liv. Også selvom man måske ikke helt kan sætte en finger på det. Der er super mange valg og overvejelser, man skal tage stilling til. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at mærke rigtigt godt efter på sig selv. Og så tage det valg, som er rigtigt for en – uden at tænke for meget på, hvad andre synes man bør gøre.

Jeg håber at mit svar har kunne hjælpe dig lidt, og har ramt rigtigt i forhold til dine tanker. Jeg krydser fingre for, at det næste halve år bare bliver super dejligt for dig.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper.