Hej mindhelper.

Jeg har altid haft det ret svært med mig selv. Jeg har diagnoserne, depression og angst, derfor kan det være rigtig svært til tider. Jeg har en veninde jeg har kendt i næsten to år. Hun er lidt ældre end mig, men det betyder intet. Hun er en der godt kan lide, at føre sig frem – hver gang man siger til hende, at hun ser godt ud, er hendes eneste svar altid, at hun godt ved det. Vi er som to modsætninger der mødes. Hun elsker alt opmærksomhed fra fyre, hvor jeg bedst kan lide ikke, at få det. Jeg er bedst til bare, at være der og hvis de har lyst – jamen så snakker jeg med dem. Hun har en super pæn krop, som tiltrækker alle fyre.

Hver gang jeg er i byen med hende, er det altid mig der bliver lagt til side og så er det drengene hun godt kan lide. Jeg var i byen med hende, en anden veninde og 3 venner. Den ene fyr har jeg haft en super god kemi med og jeg ved han selv har svært ved, at tage intiativ. Jeg er næsten lige kommet ud af et forhold og jeg ved ikke om det er det der skyldes det. Når jeg er sammen med min ven (det skal siges, at vi mødte ham og hans venner i byen og vi har kendt dem i næsten 3 uger) vil jeg så gerne have hans opmærksomhed, men så kommer min veninde og tager alt opmærksomheden – fordi så vil han gerne snakke med hende og så er jeg usynlig igen. Det er et super stort problem for mig, fordi jeg ikke føler mig god nok.

Hun er det fyrerne godt kan lide. Jeg tror det er fordi jeg ikke har kroppen. Jeg er en smuk pige, og jeg får altid at vide, at jeg er et super skønt menneske, med en god personlighed – men er det så det eneste? Jeg er ikke forelsket i ham, men han er super sød. Vi har rigtig mange ting til fælles og det har min veninde og han ikke – derfor må det vel betyde noget?

Hun ved ikke, at jeg synes han er sød på den måde – men jeg har da sagt jeg gerne ville kysse med ham. Hun er ikke til den slags fyre jeg er til, men alligevel skal hun føre sig frem. Jeg føler mig som en dårlig veninde, nu hvor jeg skal sidde og skrive til jer – fordi det er sådan et stort problem for mig. Jeg tror det hele godt kan bunde i lidt jalousi. Min anden veninde har lidt med en af de andre drenge vi mødte i byen, men hun kan også godt lide, at “flirte” med de to andre og hun ved hvad jeg synes om ham den ene – hun sagde jeg bare skulle lade ham være. Jeg føler mig usynlig og ikke god nok. Jeg prøver, men skal jeg prøve hårdere?

(Pige, 19 år)

Kære pige på 19 år

Det lyder bestemt heller ikke som en særlig rar situation, du har været i med din veninde og din ven. Men at du skriver herind betyder ikke, at du er en dårlig veninde. Det betyder, at du tager det, der fylder for dig, seriøst. Og det er det bedste, du kan gøre for dig selv.

Ens tankegang ændrer sig
Du skriver, at du har depression og angst. Når man har disse diagnoser, kan det ændre ens tankegang. Fx kan man få tanker om, at man ikke er god nok, at man er ligegyldig for andre, eller at andre ikke kan lide en. Kan du genkende noget af det? Det er ikke unormalt, hvis man har lidt af det i forvejen – men tankerne kan virke mere rigtige og fylde mere, når man har depression og angst.

Det lyder til, at du kan være ret hård ved dig selv. Og det er vi mange, der kan, så du er bestemt ikke alene om det. Men den dårlige nyhed er, at vi med tiden kommer til at tro på det, vi siger til os selv. Særligt hvis man samtidig bokser med depression og angst. Alligevel kan du sige til dig selv, at du er en smuk pige, som er et super skønt menneske med en god personlighed. Det er rigtig godt, at du kan det og virkelig vigtigt. Men bagefter spørger du, om det så er det eneste. Jeg kommer til at tænke på, hvad du mener med det? Jeg tænkte nemlig selv: Både at være en smuk pige, være en skøn person og have en god personlighed… Det er da mange gode ting i én person. Men det er netop noget af det, der kan være svært at se selv, når man bokser med depression og angst.

Snak med din veninde igen
I dit brev fortæller du, at du prøver, men spørger om du skal prøve hårdere. Det er lidt svært for mig at svare på. Dels fordi det kan være, at du ikke synes, du prøver nok, selvom at du udefra faktisk gør rigtig meget allerede. Dels fordi det kan være rigtig svært at blive ved med at prøve, når du også er ramt af depression og angst. I sådanne perioder har man ikke så meget energi at give af, og hvis man blive ved med at presse på, kan man komme til at overbelaste sig selv unødigt.

Hvad jeg i stedet for synes, du skal gøre, er at fortælle din veninde, hvad du virkelig tænker om ham fyren. Hun skal vide, at du godt kunne tænke dig at snakke mere med ham. At du er interesseret i ham og gerne vil lære ham bedre at kende. Og det skal gerne være uden, at hun tager hans opmærksomhed. Den bedste måde at få det, man gerne vil have, er at sige det højt. Det kan være, at din veninde ikke har forstået, hvor meget du gerne vil ses.

Fortæl dine forældre om det
Jeg spekulerer på, om du har fortalt, hvordan du har det til dine forældre? Hvis ikke, du har det, er det et af mine bedste råd til dig. Det her er ikke noget, du skal gå med selv, men noget, du skal dele med dine forældre. Når du deler det, der fylder for dig, kan det ofte give en lettelse. Og så er det også en måde, man kan få andres syn på den situation, man står i. Det kan være en rigtig god ting.

Depression og angst skal behandles
Når jeg læser dit brev, tænker jeg på, om du har fået eller er i gang med behandling for din depression og angst. Hvis du er det, er det rigtig godt. Men hvis du ikke er, så er det rigtig vigtigt, at du søger noget. Her kan et fint sted at starte være Internetpsykiatrien. Det er et gratis behandlingstilbud til person med depression og angst og som foregår gennem et program på internettet, samtidig med at man bliver støttet af en psykolog. Hvis du synes, det lyder interessant, kan du læse mere om det på hjemmeside, hvor du også kan søge behandlingen.

Jeg håber, at du har fået svar på det, du havde brug for. Men husk: Du er ikke en dårlig veninde, fordi du deler det her, og at det fylder for dig. Det vigtigste er, at du reagerer på det, så det kan ændre dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper