Hej

Jeg befinder mig i en tilstand hvor jeg føler, at jeg hele tiden skifter mellem at have det dårligt og godt.
Altså nogle gange kan jeg være helt ovenpå og mega glad i nogle dage, men så kommer der efterfølgende nogle dage hvor jeg knapt nok har lyst til at eksistere.
Og jeg føler ikke at det bare er modløshed. Jeg sad igår på toilettet på arbejdet og græd, jeg havde ingen idé om hvorfor, og bare tanken om at skulle ud og arbejde videre var helt uoverskuelig.
Jeg er altid bange for at have det på den måde, for jeg elsker, når jeg har det virkelig godt og er mega glad, så jeg går tit med en frygt for at blive ked af det.
Når jeg har det normalt tænker jeg, at det faktisk ikke er så slemt og at jeg skal tage mig sammen, men når jeg så er ked af det, føles det så slemt at jeg nogle gange bare har lyst til at slå hovedet ind i væggen.
Jeg synes det er svært at snakke om; hvordan begynder jeg med at forklare hvordan jeg har det og hvem skulle jeg kunne tale om det med? Jeg har altid kunne tale med min mor om alting, men det her føles anderledes og jeg er bange for at hun kommer til at skøjte over det og ikke tænke at det er seriøst, for jeg vil heller ikke sidde og sige, at der er noget galt med mig, når jeg ikke rigtig kan vide det.

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20

Det lyder super hårdt, at du oplever at du svinger så meget i mellem at have det godt og dårligt. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind.

Vi har alle sammen perioder, hvor det går op og ned. Den ene dag er man måske super glad, og den næste dag vender det på en tallerken, og man går rundt med en sort sky over hovedet. Men jeg tænker, at hvis man oplever, at det begynder at fylde i ens hverdag. At det bliver et problem, som sker ofte. Og at utilregneligheden i, hvornår man bliver ked af det, gør en bange. Jamen så bør man tage det seriøst. Det virker ikke til, at du har kunne finde nogen bestemt årsag til, at du pludselig bliver ramt af tristheden. Det virker til, at den kommer sådan lidt fra den ene dag til den anden. Det tænker jeg må være virkeligt hårdt for dig, og derfor synes jeg, at det er rigtigt godt, at du har skrevet herind.

Jeg tænker at der kan være flere grunde til, at man oplever at ens humør svinger meget. Det kan være alt fra, at man oplever at være meget presset i en periode, til at man har nogle problemer med reguleringen af ens hormoner. Derfor vil jeg heller ikke prøve at komme med et bud på, hvorfor du oplever det. Det kan jeg ikke læse ud fra brevkassen, der bør du have mere professionel hjælp. Men jeg vil synes det er en god idé at tage det alvorligt, og få det undersøgt hos lægen. Derudover tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du fik snakket med nogen om det.

Snak med din mor

Det lyder til, at dig og din mor har et godt forhold, hvor i normalt kan snakke om de ting, der fylder. Men nu er du nervøs for, om hun kan rumme dig og dette problem. Jeg tænker at det kunne være en god idé, i hvert fald at give hende en chance. Hvis du er nervøs for, at hun skøjter henover det, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du fra start giver udtryk for, at det her er alvorligt. Du skriver, at du er i tvivl om, om du bør sige noget, fordi du ikke er sikker på, at der er noget galt. Men her tænker jeg, at selvom der lige nu ikke er noget bestemt ord for, hvad der sker. Jamen så føles det her galt for dig, og det er mere end nok til, at det er en god idé at få snakket om det. Det er seriøst, fordi du kan mærke at det er seriøst. Det er så fin en egenskab og super fornuftigt, at stole på sine fornemmelser og mærke efter på sig selv, hvordan man har det.

Du kan måske overveje at åbne samtalen ved at sige “Mor, jeg har brug for, at du virkeligt tager mig seriøst nu. Jeg oplever nogle ting, som er rigtigt svære, og som fylder enormt meget for mig, og jeg har brug for at snakke med dig om det”. Hvis du siger noget i den stil, så har du fra start gjort det klart for din mor, at det her er noget, som faktisk er alvorligt for dig. Også for din egen skyld. Vi mennesker kan nogle gange godt komme til at undersælge vores problemer lidt og sige ting som “Jooo jeg har det egentligt godt. Jeg døjer med lidt tristhed, men det går sikkert over”. Det er sådan noget vi gør, fordi vi er bange for at være en byrde for andre mennesker, eller at de vil kigge skævt til os. Men hvis vi ikke får forklaret, hvad der sker med os, så er det også svært at få hjælp.

Tag fat i Headspace

Hvis du synes det bliver for svært, at snakke med din mor. Eller du bare trænger til at snakke med nogle, som har god tid til dig, og som ikke kender dig. Jamen så tænker jeg, at Headspace kunne være en fin mulighed for dig. Headspace er et rådgivningstilbud for unge. Der kan man komme og snakke med en frivillig om sine problemer. Og alle er velkomne, ingen problemer er for store eller små. Det er ikke som sådan et behandlingstilbud, men mere et støttetilbud. Rigtigt mange unge er helt vildt glade for at gå der, fordi der er en stille og rolig stemning, hvor der er plads til alle. Det er fuldstændigt anonymt, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og jeg kan varmt anbefale dem. De er super søde.

Tag til lægen

Jeg tænker at mit bedste råd til dig faktisk er, at tage en tur til lægen. Når du oplever at svinge så meget i humør, at det bliver et problem for din hverdag. Jamen så kan det være en god idé, at tage til lægen og lige få tjekket, om der er noget mere alvorligt galt. Uanset hvad, så bare for at være sikker. Lægen er vant til at snakke om alting, og man må altid bestille tid hos lægen, når man har det dårligt. Uanset om det er fysisk eller psykisk. Lægen kan så hjælpe en med at finde ud af, om der er noget galt, og hvad der så skal ske.

Det kan være en god idé, at du prøver at danne dig et overblik over, hvordan dit humør svinger, inden du tager ned til lægen. Det kan du eksempelvis gøre ved at skrive det ned i en ‘humørdagbog’. Så hver aften kan du skrive ned, hvordan det er gået den dag. På den måde bliver det også nemmere at se, om der er noget som udløser tristheden, eller om den bare pludselig dukker op ud af ingenting. Hvis du oplever, at du bestiller en tid til lægen, og  så bliver du glad igen, inden du skal afsted. Så kan man godt komme til at fortælle sig selv, at det nok ikke er nødvendigt at tage afsted så. Men selvom du er glad og tilfreds den dag du skal til lægen, så tag afsted alligevel. For det kan være, at der kun går nogle dage før du igen er nede i kulkælderen.

Det er mega hårdt, hvis man skal gå rundt og være nervøs for, at man pludselig ryger ned i et sort hul. Derfor er det også super vigtigt, at mærke godt efter på sig selv, hvordan man har det. Og så bestille tid til lægen. Jeg håber at du har kunne bruge mine råd til noget. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper