Hejsa.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive dette, eller hvad jeg skal gøre ved dette. Derfor vil jeg nu prøve at komme lidt ud med de følelser jeg har indeni. Hvis jeg selfølgelig kan.

Jeg ved virkelig ikke hvordan det hele startede, men jeg har det seneste år, måske to år følt mig ensom, følt mig som indeni. Jeg har prøvet at snakke med noget familie og nogle venner omkring det, men jeg kan aldrig fortælle præcis hvordan jeg har det. Men lad mig fortælle lidt om hvad der sker omkring mig, så jeg har ikke kontakt til min far, og det er en beslutning jeg har haft taget 2 gange, om at jeg ikke ønsker at have kontakt til ham. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke gider at se ham eller høre fra ham.

For 11 uger siden så jeg en dreng på omkring min alder blive kørt ned i en fodgænger overgang. Og jeg har ikke rigtig kunne snakke med nogen om det, fordi det hele tiden bliver spillet i mit baghoved.

Mine forældre er skilt, jeg har en lillebror med adhd og ordblindhed, og der bliver givet rigtig meget opmærksomhed til ham. Jeg føler ret tit at jeg bliver glemt selv om jeg ved at de ikke glemmer mig.
Jeg går selv på efterskole og det har hjulpet lidt angående hvordan jeg har det.
Min mor har de seneste 8 år været kærester med 2 mænd, som begge har været hende utro.

Jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre med mig selv, og nu har vi snart været i lockdown i 2 måneder, og det tager virkelig hårdt på mig. Jeg kan snart ikke klare mere. Jeg føler hele tiden at jeg bliver uretfærdigt behandlet og at jeg er helt alene i verden. Jeg føler mig tom ingen i for følelser, og så alligvel græder jeg mig selv i søvn hver nat. Jeg synes det unfair. Jeg kan ikke få mig selv til at høre positiv musik, jeg høre hele tiden sørgeligt musik, som har en handling.

Jeg har flere gange prøvet at snakke med min mor omkring dette, men det er som om at når jeg endelig får taget mig sammen til at snakke med hende, bakker jeg ud i sidste øjeblik. Jeg ved godt selv jeg har brug for hjælp, men jeg har ingen ide om hvordan jeg skal få den. Jeg bliver ikke lyttet til eller taget seriøs.

Mvh en 17 årig pige som har brug for hjælp!

(Pige, 17 år)

Kære 17 årige pige, som har brug for hjælp

Det lyder godt nok til, at der sker rigtigt mange svære ting i dit liv lige nu. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og fortalt os om det.

Det er svært lige nu

Der sker rigtigt mange svære ting i dit liv. Og når vi mennesker oplever, at der er mange svære ting samtidigt, vi prøver at håndtere, så er det helt normalt at opleve, at det bliver for meget. At det bliver svært at holde humøret oppe og man kan komme til at føle sig ked af det, tom indeni og har svært ved at klare det hele. Det giver rigtigt god mening, hvis du har det sådan, når der sker så meget i øjeblikket. Under lock-down tiden er der mange som oplever, at det bliver endnu sværere, fordi der bliver rodet rundt i ens hverdag. Og nogle af de ting, som plejede at gøre en glad har man måske ikke mulighed for at gøre i øjeblikket. Så er det godt at prøve at huske på, at lock-downen nok skal slutte igen og tingene gå tilbage til normalen igen.

Skrue ned for musikken

Jeg tænker, at det måske kunne være en rigtig god idé, hvis du droppede den sørgelige musik i en periode. For musik kan godt være med til at gøre vores humør dårligere, hvis vi i forvejen er kede af det. Og hvis man har det svært, så kan det være en god idé, at prøve at flytte fokuset lidt fra det triste og over på de gode ting i stedet. Det kan man eksempelvis gøre ved at skrive en lille liste hver aften, hvor man vælger 2 eller 3 ting ud fra dagen, som har været gode eller bare okay. Det kan være man fik noget lækkert til frokost, ens veninde sendte en besked til en eller man havde sin yndlingstrøje på. Det virker måske som et meget simpelt råd, men det kan være med til, at det bliver lidt nemmere at se de gode ting i livet også. Du kan læse mere om det i den her artikel om at skrive gode oplevelser ned.

Det er en normal følelse

Jeg bider mærke i, at du fortæller, at du ikke bliver lyttet til eller taget seriøst. Det er hammersvært at opleve og kan gøre rigtigt ondt på en. Men jeg kommer også til at tænke på, om det kan være fordi, at du ikke rigtigt har fået fortalt nogen om, hvordan du har det? For hvis dine forældre ikke ved hvordan du har det, så er det også rigtigt svært for dem at hjælpe en. Det er helt normalt at blive ramt af sådan en følelse, hvis man har en søskende, der fylder meget. Men de fleste forældre vil rigtigt gerne hjælpe begge deres børn, også selvom det måske ikke føles sådan lige nu. Dine følelser er lige så vigtige som din brors og det er helt okay, hvis du også har brug for hjælp. Men det kræver, at dine forældre ved, hvordan du har det.

Hvordan kan man få det sagt?

Jeg ved godt, at det kan være hammersvært at få fortalt sin mor om, hvordan man har det. Og det er helt normalt at opleve, at man kan få taget mod til at ville fortælle det, men at man så kommer til at bakke ud i sidste øjeblik. For det kan være rigtigt sårbart, at skulle fortælle sin mor om de svære følelser. Men måske kan du prøve at skrive et brev til mor? På den måde vil du have god tid til at skrive de ting ned, som du gerne vil have sagt. Og din mor kan have ro til at få læst igennem, hvad du gerne vil fortælle hende. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i det brev, som du har skrevet ind til os? Du kan også prøve at læse vores artikel om, hvordan man snakker om svære ting med sine forældre. Der står nemlig nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan få snakket om de svære ting med sine forældre på en god måde.

Hvis det slet ikke går med din mor, er der så en anden voksen i din omgangskreds, som du er tryg ved at snakke med? Det kunne være en morfar, tante, efterskolelærer eller helt 4. person. Så kan du overveje at prøve at tage fat i dem og høre, om de måske kunne have lyst til at snakke med dig. Måske vil de også kunne hjælpe dig med at få fortalt din mor om det der fylder.

Du må altid tage fat i Headspace

Nogle gange kan man have brug for eller nemmere ved, at snakke med nogen, som ikke kender en. Jeg kan anbefale dig at tage fat i Headspace, hvis du tænker det kunne være noget for dig. Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor man kan snakke om det der fylder. Ingen problemer er for små eller store i Headspace. Deres frivillige er super søde og dygtige. Og de er helt vant til at snakke med unge om det der er svært. Det kan være en rigtig rart, at snakke med dem, fordi de har overskud og tid til at lytte. Dem må du altid kontakte.

Det er en hammersvær periode, du går igennem lige nu. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og du får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper