Hej

Jeg tror, jeg har en spiseforstyrrelse, som kaldes Binge Eating Disorder (BED) – tvangsoverspisning. Da jeg ofte spiser til, jeg er helt propmæt og samtidig får det helt dårligt. Jeg har gjort det i over et år. Det begyndte, da jeg gik fra en spinkel pige til en lidt buttet pige.

Jeg synes tit, det er pinligt, at jeg kan spise så meget, og jeg har også fundet ud af, at jeg tit spiser for at lukke følelserne ude. Jeg går tit på slankekure, og det lykkedes, men så falder jeg tilbage, når slankekuren er slut, og det går mig virkelig meget på.
Jeg er heller ikke glad for min krop. Jeg har virkelig prøvet på at sige en masse positivt om den, men det er bare ikke altid nemt.
Der er ikke rigtigt nogle, der ved, at jeg har det sådan her. Jeg synes, det er pinligt at tale om sådan noget her, og jeg er generelt bare ikke god til at sætte ord på mine følelser.
Jeg føler også tit, at når jeg prøver at snakke med min mor om det, (Har også kun prøvet 2-3 gange, men det var fordi, hun hørte mig græde på mit værelse, ellers kan jeg virkelig ikke gå til hende eller nogle andre, det er for grænseoverskridende) så lytter hun ikke rigtigt efter, men siger bare, at alle teenagere har det sådan, og at man kommer over det.

Jeg har også haft selvmordstanker virkelig mange gange og søgt på nettet til hvordan man kan begå selvmord, men har dog ikke prøvet at gøre det.

Jeg er virkelig kommet frem til den konklusion i, at jeg har flere dårlige dage end gode dage, og det kan jeg snart ikke klare mere.

Får jeg overhovedet nogensinde det bedre??

(Pige, 17 år)


Kæreste du

Du har det bare virkeligt svært lige nu. Og jeg er så glad for, at du har valgt at skrive ind. Det betyder nemlig, at du rækker ud efter hjælp. Og det er så vigtigt, for det er første skridt på vejen mod at få det bedre. Så det er et så flot, at du har taget det skridt.

Det er en måde at håndtere alt det svære på
Jeg kan godt forstå, at du føler, at det er pinligt, at du kan spise så meget. Sådan er det faktisk rigtigt mange, der kæmper med overspisning, som har det. Men det er virkeligt ikke pinligt. Som du selv skriver, er det nemlig en måde at håndtere alle de svære følelser på. Og det er bestemt ikke pinligt, at man har brug for en måde at håndtere sine følelser på, når man har det mega svært. Vi har nemlig alle sammen brug for at kunne håndtere vores svære følelser. Så det er faktisk helt normalt. Så selvom jeg virkeligt godt kan forstå, at det kan føles pinligt, så er der ingen grund til at slå dig selv oveni hovedet med, hvor meget du kan spise. For det handler om, at du skal have noget hjælp til at håndtere dine rigtigt svære følelser. Så du langsomt kan slippe spisningen som en løsning på, at du bare har det mega svært lige nu. Og derfor er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om det. 

Det er helt normalt
Du skriver, at du heller ikke har det særligt godt med din krop. Det er en drønsvær følelse at være i. Men det er faktisk noget rigtigt mange oplever. Og specielt er der rigtigt mange unge, der oplever det. Men det er rigtigt træls at gå rundt og have det virkeligt svært med sin egen krop i. Og du har helt ret i, at det bare kan være virkeligt svært at sige pæne ting om sin egen krop, når man har det virkeligt svært med den. Men det er så godt, at du prøver. Man kan nemlig kun gøre sit bedste. Og så er det ikke altid, det lige lykkedes at tro på det. Og det er helt okay. For det tager tid at blive okay med sin krop, når man har det rigtigt svært med den. Hvis du har lyst, kan du også prøve at læse vores artikel om at slutte fred med sit udseende. Det kan være, der er nogle tips, du kan bruge?

Snak med dine forældre
Du spørger, om du nogensinde kan få det bedre? Og ja, det tror jeg virkeligt på, at du kan. For faktisk får langt de fleste mennesker det godt igen, selvom de har haft det virkeligt svært. Men der skal den rigtige hjælp til. Og derfor er det så vigtigt, at du får snakket med dine forældre om, hvordan du har det. Det er nemlig den eneste måde, du kan få hjælp på. Så det er er virkeligt det allervigtigste og allerbedste råd, jeg kan give dig. 

Jeg kan godt forstå, at det er grænseoverskridende for dig at skulle snakket med dine forældre. For det er bestemt ikke nemt at lukke op og snakke om alt det svære. Men det er så vigtigt at du gør det. For du skal ikke gå rundt og have det så svært helt alene. Det har du slet ikke fortjent. Du har allerede skrevet herind. Og det har du klaret så fint. For du har faktisk beskrevet virkeligt flot, hvad det er, du kæmper med. Det er så sejt gået, og det fortæller mig, at du faktisk virkeligt gerne have hjælp. Så jeg tror virkeligt på, at du også godt kan klare at snakke med dine forældre. Selvom det virker mega svært lige nu. Hvis du slet ikke kan få det sagt, kan du prøve at skrive det til dem i et brev. Eller du kan vise dem det her brevkassespørgsmål, hvor du allerede har skrevet alle tingene så flot. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvordan du fortæller dem det. Det er bare rigtigt, rigtigt vigtigt, at du får fortalt dem alle de her ting.

Hvem kan du ellers snakke med?
Som sagt er det frygteligt vigtigt, at du ikke går alene med alle de her ting. Men nogle gange kan det være nemmere at starte med at snakke med nogen, man ikke kender. Og så er der heldigvis nogle forskellige steder, man kan gå hen. Jeg har listet nogle af dem herunder. Fælles for dem alle sammen er, at de er helt gratis.

Tal med din læge
Du har det virkeligt svært lige nu. Og det er ikke meningen, du skal blive ved med at gå rundt og have det så svært. Derfor synes jeg, du skal snakke med din læge og fortælle, hvordan du har det. Din læge er nemlig også uddannet til at tale med dig, hvis det gør rigtigt ondt indeni dig. Og din læge kan finde ud af, hvor du kan få den bedst mulige hjælp. Så du kan få det godt igen.

Jeg håber inderligt, at mit svar har hjulpet dig lidt. Og så krydser jeg virkeligt fingre for, at du får noget hjælp, så du kan få det godt igen. For du kan godt få det godt igen. Og jeg tror på dig.

De allerbedste og allervarmeste hilsner fra en Mindhelper.

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg