Hej,

Jeg er en pige på 15.
Jeg har tit tænkt, at alt ville være bedre hvis jeg ikke var i live. Og har også taget mig selv i at sætte mig ude på vejen, og håbe at der kom en bil og kørte mig ned. Jeg har en storebror der døde før jeg blev født, og jeg har tit følt at jeg bare var en erstatning for ham. Og har ikke rigtig følt at jeg var god nok, pga. min far valgte mig fra da jeg var 5-6 år gammel, har så fået kontakt til ham igen.
Nogle gange når jeg har fået lidt at drikke, kan jeg godt indse at jeg burde snakke med en om det. Men så når jeg er ædru igen, føler jeg ikke at det nytter noget at snakke med nogen om det. Nogle gange føler jeg ikke at mit problem er så stort at jeg bliver nødt til at snakke med nogen om det. Og jeg ved heller ikke hvordan jeg skal få snakket med nogen om det. Føler mig heller ikke klar til at snakke med mine forældre om det, og er bange for at der er en der tvinger mig til det.


Kære pige på 15 år

Det lyder virkeligt som om, der er en hel masse, der er mega svært for dig lige for tiden. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Det må være super hårdt

Når jeg læser dit brev, får jeg helt ondt i hjertet. For det lyder sindssygt hårdt, at du går rundt og føler, at du er en erstatning for din storebror. Det må bare være så svært. Og jeg tænker også, det må føles som et kæmpe ansvar at have på sine skuldre at føle sig som en erstatning for et barn, som dine forældre mistede? For du kan jo aldrig blive din storebror. Men til gengæld kan du være dig lige præcis, som du er. Og det tænker jeg bare så meget, at du har fortjent at føle, at du bliver set og anerkendt for. For vi har allesammen brug for at blive mødt som de mennesker, vi er. Og hvis man kun føler, at man bliver set for de ting, man ikke kan eller ikke er, så kommer livet altså bare til at gøre mega ondt på et tidspunkt. Så det giver så god mening, at det er mega svært at være dig.

Det handlede ikke om dig

Jeg er super ked af at høre, at du har oplevet at blive valgt fra af din far. For det er bare så sindssygt hårdt. Og det er der ikke nogle børn, der fortjener at opleve. Når du har oplevet det, så giver det også helt vildt god mening, at du har kæmpet med den her følelse af ikke at være god nok. Det er der rigtigt mange, der har oplevet noget af det samme som dig, der også beskriver. Og det er helt normalt. For din far var jo et af de mennesker, der skulle elske dig ubetinget. Når han så pludseligt vælger dig fra, så er det så nemt som barn at begynde at tro, at det var en selv, der gjorde noget galt. Men jeg er næsten sikker på, at det ikke handlede om dig, da din far valgte dig fra. Jeg tænker, at det var noget inde i ham, der gjorde, at han ikke havde overskud til at være den far for dig, da du var lille, som han skulle have været.

Kan du snakke med dine forældre?

Det lyder som om, der er en del af dig, der faktisk gerne vil snakke med nogen om det her. Og den del af dig selv, synes jeg, du skal prøve at holde fast i. For jeg tænker, det er super vigtigt, at du får snakket med nogen om det her. Det lyder som om noget af det, der holder dig tilbage er, at du ikke helt føler, at dine problemer er store nok. Men jeg tænker ikke, at der er nogen problemer i verden, der er for små til, at man må snakke med nogen om dem. Samtidigt kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at hvis ikke du skulle have lov til at snakke med nogen om dine problemer, hvem skulle så næsten have lov til det? For jeg synes, det lyder som nogle vildt svære følelser og tanker, du kæmper med. Og jeg forestiller mig, at det må være helt vildt svært at gå og kæmpe med dem helt alene.

Derfor tænker jeg på, om det mon ville være muligt for dig at snakke med dine forældre om alt det her? Jeg forstår godt, at det ikke er nemt. For dine forældre er jo også blandet ind i nogle af tingene. Og så kan man nemt være bange for, om de måske også har nogle følelser i klemme. Men jeg tænker, at det kunne være en rigtigt god idé at få de her ting snakket igennem med dine forældre. Og jeg tænker faktisk også, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, hvordan de har det. For jeg tænker, at de holder af dig. Og derfor gerne vil kunne hjælpe dig, når du har det svært. Men det kan de kun, hvis du fortæller dem, hvad du går og tumler med.

Skriv det i et brev

Hvis det er svært for dig at sige det til dine forældre, kan du prøve at skrive det til dem i et brev i stedet. Hvis det er nemmere for dig, kan du også vise dem det her brev, hvor du har beskrevet de ting, du kæmper med så fint. Så kan dine forældre læse brevet og snakke med dig om det bagefter. Det er der nogen, der synes er nemmere, fordi de så ikke skal styre samtalen så meget selv. Og fordi de så også har tid til at tænke over, hvordan de gerne vil skrive de ting, de har brug for at få sagt.

Tag fat i Livslinien

Du skriver, at du har tænkt over, om alt ville være bedre, hvis du ikke var her. Det lyder virkeligt som en mega svær tanke at have. Hvis den her tanke om, at alt ville være bedre kommer til at fylde for meget for dig, kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien kommer du til at snakke med en super dygtig frivillig rådgiver. De frivillige rådgivere hos Livslinien er vant til at snakke med unge, der for eksempel kæmper med tanker om, at det ville være bedre, hvis de ikke var her. Så de ved godt, det kan være svært at snakke om. Og de skal nok hjælpe dig igennem samtalen, så godt som de kan. Og de tvinger dig ikke til at snakke om noget, du ikke har lyst til at snakke om. Du kan også være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Du kan også tage fat i Headspace

Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, der ikke kender dig, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der altid nogle super søde og super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og hos Headspace er der ingen problemer, der er for små at snakke om. I Headspace er man nemlig altid velkommen, så snart der er noget, der fylder så meget for en, at man har brug for at få snakket med nogen om det. De frivillige i Headspace tvinger dig heller ikke til at snakke om noget, som du ikke har lyst til at snakke om. Men de skal nok hjælpe dig med at få sat ord på de ting, som måske er lidt svært for dig selv at få sagt. Du kan også være helt anonym i Headspace.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du går og har det. For du fortjener ikke at gå alene med de her ting. Du fortjener, at der er nogen, der kan lytte til dig og hjælpe dig, så du kan få det godt.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten #retning#.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg