Hej..

Jeg har så mange tanker i mit hovede, de fylder så utrolig meget hele tiden.
Jeg var lige begyndt at få det bedre, men så blev jeg krænket af en dreng jeg ikke rigtig kender. Derefter er det kun gået ned af bakke, jeg har lukket alle ude igen.

Jeg har utrolig lavt selvværd, og jeg hader mig selv, og jeg har cuttet i omkring 4 år nu. Jeg blev indlagt på psyk for omkring et år siden pga et selvmordsforsøg, og depression. I de to måneder jeg var indlagt, skar jeg bare dybere og dybere, og jeg stak af derfra. Men jeg mødte også en derinde der hjalp mig på benene igen, og tilbage i gymnasiet, som jeg stadig går i. Mit liv begyndte faktisk at blive nogenlunde igen, men så det der jeg nævnte før.

Lige siden er det gået ned af bakke, og jeg har forsøgt at skærer så jeg kunne dø, men det har ikke lykkes andet end at jeg er blevet syet. Mine forældre ved intet, og jeg kan ikke sige det. Mine tanker vil bare ødelægge mig selv mere og mere. Jeg har lyst til at sulte mig selv ihjel eller skærer så der flyder blod ud over alt. Mine tanker er så sindsyge. Jeg føler at der er noget galt med mig, jeg føler mig så negativ og håbløs. Jeg kan ikke mere, jeg vil så gerne bare dø og sove for evigt…

Men det er bare så egoistisk føler jeg, for jeg har så mange mennesker og gode ting omkring mig, men jeg kan ikke se det. Jeg er så uduelig… jeg er virkelig kun til besvær. Og maden den er en evig kamp, især i forhold til opkastninger, jeg kan ikke stoppe det.
Jeg har en masse strategier og jeg har fået en masse hjælp, men jeg kan åbenbart ikke finde ud af at bruge det. Jeg føler lidt at det bare er mig der skal ændre mine tanker, men jeg kan ikke.

Jeg ved virkelig ikke længere, hvad jeg skal gøre??
Jeg kan ikke holde ud at skulle kæmpe hver dag, for ikke at bryde samme. Hver dag er en kamp, jeg aldrig rigtig vinder.

(Pige, 17 år)


Kæreste du

Der er ingen tvivl om, at du har det drønsvært lige nu. Og at du har mange mega svære ting at kæmpe med. Så jeg er simpelthen så glad for, at du har skrevet herind og delt alle dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du søger hjælp. Og det er mega vigtigt, for det er det første skridt på vej mod at få det bedre.

Hold fast i folk omkring dig
Det lyder, som om at alle de her mega svære tanker og følelser, du kæmper med lige nu, er kommet tilbage igen, efter du blev krænket af ham drengen? Det giver faktisk ret god mening. For det er en møgsvær oplevelse, når man bliver krænket af en anden. Og det er helt normalt, at man reagerer på det. Specielt når man kæmper med en masse svære ting i forvejen, som du gør. Så kan det godt skubbe til nogen af de ting og gøre dem værre, selvom man egentligt lige havde fået det nogenlunde igen. Det er bare vigtigt, at du tager det alvorligt, at du er blevet krænket af drengen. For det er ham, der har gjort noget, der ikke er okay. Og det skal du ikke gå rundt med alene.

I det hele taget skal du ikke gå rundt og have det sådan her alene. Derfor er det også vigtigt, at du holder fast i alle de gode mennesker, du skriver, du har omkring dig. For det er nemlig så vigtigt at have nogle gode mennesker omkring sig, når man har det så svært, som du har det. Så du har så meget brug for at have de mennesker omkring dig lige nu.

Det er ikke din skyld
Du har det drønsvært lige nu. Så det giver god mening, at det er svært for dig at bruge de strategier, som du har fået. For når alle de svære tanker og følelser kører rundt oppe i hovedet på en, er der bare ikke overskud til at hjælpe sig selv. Så det er ikke dig, der er noget i vejen med. Det handler om, at du har det vildt svært. Og at du har brug for noget hjælp til at få styr på alle de svære tanker, der kører rundt oppe i hovedet på dig. Så prøv at lade være med at slå dig selv for meget i hovedet med, at du ikke altid lige lykkedes at bruge de strategier, du har fået. For det er fordi, du har det mega svært. Ikke fordi, der er noget i vejen med dig.

Snak med nogen
Du spørger, hvad du skal gøre? Og det aller, allervigtigste råd jeg kan give dig er, at du skal have fortalt nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. Det her er nemlig ikke noget, du hverken kan eller skal klare alene. For du har det for svært til at kunne hjælpe dig selv lige nu. Så du har brug for hjælp fra nogen andre til at kunne få det bedre. Men den hjælp kan du kun få, hvis du fortæller, hvordan du går og har det. For svære tanker og følelser er nemlig ikke noget, man kan se på hinanden. Du kan se mine forslag til, hvem du kan snakke med nedenunder:

  • Dine forældre: jeg ved godt, du skriver, du ikke vil fortælle det her til dine forældre. Men jeg vil alligevel anbefale, at du gør det. Jeg ved godt, det kan være rigtigt grænseoverskridende at snakke med sine forældre om, hvor svært man har det. Men det er bare dine forældre, der har allerbedst mulighed for at hjælpe dig. Og så tror jeg i øvrigt også på, at dine forældre holder af dig. Og rigtigt gerne vil vide, at du har det så svært, så de kan hjælpe dig. Hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, skal du prøve at tænke over, hvem du så ville være tryg ved at dele det her med. Og tage fat i dem. For det er så vigtigt, at der er nogen tæt på dig, der ved de her ting.
  • Livslinien: jeg tænker på, om du kender Livslinien? Dem synes jeg nemlig, du skal tage fat i, hvis de her tanker om, at du bare gerne vil dø, kommer til at fylde for meget. Hos Livslinien kan du nemlig snakke med nogle virkeligt dygtige frivillige rådgivere om de tanker. Du kan være helt anonym hos Livslinien, og de frivillige rådgivere er vant til at snakke med folk, der bare gerne vil dø. Så dem kan du trygt tage fat i, hvis de tanker bliver for meget for dig. Og det er så vigtigt, at du gør det, hvis du føler, du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
  • LMS: nogle andre jeg også tænker på, om du kender til, er LMS. LMS er nemlig eksperter i både selvskade og spiseforstyrrelser. Det betyder, at de ved virkeligt meget om både selvskade og det at have et rigtigt svært forhold til mad. De har rigtigt mange forskellige muligheder for, at man kan komme til at snakke med en af deres rådgivere. Så jeg synes virkeligt, du skal tage fat i dem og høre, om ikke de kan hjælpe dig.
  • Din læge: jeg ved ikke, hvor meget din læge ved om, hvordan du har det lige nu. Men hvis du ikke har din læge med inde over, vil jeg virkeligt gerne understrege, at du skal have fat i din læge og fortælle ham eller hende, hvordan du har det for tiden. Det kan godt være skræmmende at skulle snakke med sin læge om de svære ting. Men det er vigtigt, du gør det. For din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne, som passer til det, du har brug for.
  • (Center for voldtægtsofre): jeg har puttet Center for voldtægtsofre i parantes, fordi jeg bliver lidt i tvivl om, om den krænkelse du oplevede, var en seksuel krænkelse. Men hvis det var, vil jeg anbefale dig at tage fat Center for voldtægtsofre. De tvinger dig ikke til at anmelde krænkelsen, men de fortælle dig om, hvordan man gør. Du kan ringe anonymt ind hele døgnet rundt. Så dem synes jeg, du skal tage fat i, hvis det var en seksuel krænkelse. Men uanset hvilken type krænkelse, du var udsat for, er det vigtigt, at du får snakket med nogen om det. For det er en svær oplevelse, du ikke skal gå med for dig selv. 

Jeg håber, at mit svar har hjulpet lidt. Og så håber jeg så meget, at det du tager med dig fra mit svar er, at du skal have snakket med nogen. For selvom du skriver, du bare gerne vil dø, så fornemmer jeg alligevel, at du faktisk gerne vil livet. Men at det er bare kanon hårdt at blive ved med at kæmpe hele tiden. Og det kan jeg dælme godt forstå. Men du kan godt få det bedre igen med den rigtige hjælp. Så du skal kæmpe videre og prøve at holde fast i, at du godt kan få det godt igen. Og så skal du have snakke med nogen, så du kan få den hjælp, du har brug for lige nu.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper