Hej Mindhelper.

Jeg har i lidt over 5 år konstant følt at mine omgivelser, de mennesker jeg møder, og de ting jeg oplever hver dag ikke er virkelige; jeg ved godt de er, men det føles virkelig som om de ikke er. Det er blevet min nye norm at føle at jeg drømmer hele tiden; kun sjældent bliver det rigtig slemt, hvor jeg næsten ikke kan kende forskel på om jeg drømmer eller om jeg er vågen. Heldigvis sker det ikke så tit.

Jeg har haft social angst siden jeg var 11 år gammel, jeg har ADHD, og jeg lider af moderat depression. Jeg har prøvet et par gange at tage til lægen med de dissociative ting jeg har oplevet, men ingen af dem har indtil videre vidst hvad Depersonalisering og derealisering overhovedet er.

Burde jeg forsøge at få snakket med en om Depersonalisering og derealisering én gang til, og håbe på der er nogen der forstår hvad jeg mener? Lige nu føler jeg ikke at der er noget håb for at finde nogen som kan bekræfte om jeg har denne forstyrrelse eller ej.

Men venlig hilsen, en pige på 18 år.

(18 år)

Hej Pige på 18 år

Det kan være hammerubehageligt at føle at de ting, som man oplever ikke er virkelige. Og det kan godt sætte gang i en masse tanker om, hvorfor man har det sådan. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt det. 

Følelsen af at ting ikke er virkelige  

Du skriver, at du konstant føler, at dine omgivelser og de personer, som du møder ikke er rigtige. Og at det sommetider bliver så slemt, at du har svært ved at kende forskel på, om du drømmer eller er vågen. Det kan være ret ubehageligt, når man har det sådan. Man kan måske også have en følelse af, at hele verden kører videre rundt om en, og at man på en eller anden måde ser og oplever det hele lidt udefrat. Og det kan godt være ret overvældende at opleve. Men du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan. Der er flere unge, som har skrevet ind til os, at de oplever noget, som minder om det, du beskriver. Der er fx en ung som har skrevet ind til os, at de går med en følelse af, at alt omkring dem er uvirkeligt. Hvis du har lyst, kan du læse spørgsmålet Jeg føler ikke jeg er i live.

Snak med lægen igen

Du skriver, at du har forsøgt at tage til lægen og snakke om det, du oplever, men at lægen ikke rigtig har vidst, hvad depersonalisering og derealisering er. Først og fremmest vil jeg rose dig – det er mega godt, at du rækker ud efter hjælp. Det er nemlig det bedste, man kan gøre, når man har det svært. Men øv, hvor ærgerligt, at lægen ikke helt har vidst, hvad det var, du snakkede om. Det kan godt føles lidt som et slag i maven, når man rækker ud, men så ikke helt oplever at blive mødt. Og så kan man godt komme til at tænke over, om det egentlig giver mening at forsøge at række ud igen. 

Men mit svar til det spørgsmål er helt klart ja. Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god ide, at du prøvede at snakke med nogen om, hvordan du har det igen. For du skal ikke gå og bøvle med de ting alene. Og her er lægen et rigtig godt sted at starte. Så måske du kan tage forbi lægen igen og få en snak om, hvordan du har det. Hvis du ikke allerede har gjort det, tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide, at du fortalte lægen, hvordan du oplever de forskellige ting. Altså hvornår du oplever følelsen af at tingene omkring dig ikke er virkelige, og hvordan det føles. Du kan også tage det brev, som du har skrevet ind til os med op og vise lægen. For heri beskriver du rigtig fint, hvad det er, du oplever. Og så kan det være at I kan få gang i snakken den vej igennem. 

Snak med en dem omkring dig

Når man går og har det svært, kan det også være en rigtig god ide at fortælle nogen omkring sig, hvordan man har det. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om der er en en som du kan snakke med om uvirkelighedfølelsen? 

Det kan fx være en forældre, en lærer eller en god ven, som du er tryg ved. For det kan være rigtig rart og lettende at dele det med andre. Og så kan det også være, at personen kan hjælpe dig med at få noget hjælp, så du ikke skal blive ved med at gå og have det så svært. 

Går du i behandling? 

Når jeg læser dit brev kommer jeg også til at tænke på, om du går i noget behandling for social angst og depression? Hvis du gør det, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide, at du fortalte din behandler om følelsen af at de ting, som du oplever ikke er virkelige. For så kan det være, at din behandler også kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der ville være en god hjælp for dig at få. 

PsykInfo 

Her til sidst vil jeg også lige henvise dig til Psykinfo. Psykinfo er en rådgivning, hvor man kan få svar på spørgsmål om psykisk sygdom. De kan også hjælpe en med at finde ud af, hvad der er af muligheder, og hvordan man kan få hjælp. Rådgiverne hos Psykinfo er super søde og rare at snakke med. Og de gør altid deres aller bedste for at hjælpe og lytte. Så dem kan du trygt tage fat i. Der findes Psykinfoer i alle regioner, så nedenfor kan du se en liste over alle Psykinfoer i landet og finde den der passer til din region. 

Det kan være hammerhårdt at gå med en oplevelse af, at tingene og personerne omkring ikke er virkelige. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse varme tanker din vej og håber, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper