Hej Mindhelper

Jeg blev født og vokset op i en by i Danmark, men da jeg var 8 år, flyttede min familie til Irak, altså hvor jeg oprindeligt kommer fra. Men jeg blev kidnappet af mine forældre, slået og tvunget til at være der indtil at nå 18 år for at kunne flygte fra det lorte sted og miljø. der ventede jeg ca. 10 år. især sidste 5 år var jeg overbevidst at flygte derfra. forældrene er skilt, begyndte at isolere mig , skade mig selv, udover det mistede jeg mine selvtillid og selvværd jeg hadede alle. jeg blev også voldt mobbet især af min mor. alt det var for halvandet år siden. jeg er nu virkelig godt igang med alt, hvor jeg er nu på mit første år på hf, og har fritidsjob osv. men jeg har ingen følelser, især til min familie, ejj det er sgu svært at finde ord som beskriver hvad jeg vil sige. jeg bor alene og skole og arbejde ingen kommunikation eller følelser. jeg er som en stædig maskine og det er også godt men det er godt at balancere. måske hvis jeg vente en uge hvor jeg mere tænker over at skrive så vil skrive et bedre brev.

(19 år)


Kære Du

Det lyder til, at du har været igennem nogle rigtig svære ting. Derfor er jeg også meget glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det hele. For du skal ikke gå med dine tanker alene.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg har slettet navnet på byen, du er opvokset i. Det er for at du kan være sikker på at være anonym. Det håber jeg er okay med dig.

Det giver mening

Du skriver, at du blev slået af dine forældre, da du var barn. Og at du ikke kunne lide at være i Irak, men måtte vente på du blev 18 år, før du kunne rejse tilbage til Danmark. Det er hårdt at vokse op et sted, hvor man ikke er glad for at være. Og det kan være rigtig ubehageligt og skræmmende, at blive slået. Derfor er det heller ikke i orden, at ens forældre gør det.

Du fortæller også om en periode, hvor du mistede selvtilliden, begyndte at skade dig selv og isolerede dig. Når man har haft sådan en svær periode og man samtidig har nogle barske oplevelser med i bagagen. Så kan det godt sidde i en i lang tid bagefter. Det betyder også, at man stadig kan være ramt af det, man har oplevet, selvom man har fået det meget bedre. Og det er også helt normalt, at det kan være svært, helt at forklare, hvordan man egentlig har det.

Din reaktion er naturlig

Du skriver også, at du ikke har nogle følelser, især ikke over for din familie. Der kan være mange forskellige grunde til, at man ikke kan mærke sine følelser. Men nogle gange kan man godt lukke ned for sine følelser, hvis man har oplevet nogle svære ting. For i situationen, hvor man for eksempel bliver bange, ked af det, eller er i en svær periode, kan kroppen godt lukke ned for den del af systemet. Det er kroppens måde at beskytte en på. Men nogle gange kan følelsesløsheden godt hænge ved, også efter man er kommet ud af det, som er svært. 

Men heldigvis kan man godt arbejde på, at mærke sine følelser igen. For følelserne er ikke forsvundet, de er bare gemt væk. Og når man er kommet ud på den anden side af en svær periode, så kan det være rigtig godt at arbejde på, at få åbnet op for følelserne igen. For på den måde lærer man både kroppen og hovedet, at det ikke er farligt at mærke, hvordan man har det.

Snak med nogen, om det

Jeg vil også give dig lidt ros med på vejen. For det lyder til, at du allerede er kommet rigtig langt, og har fået det bedre. Du er både startet på HF og fået job – mega sejt! 

Men selvom man er som en stædig maskine, og er god til at klare ting alene. Så kan det også være en god ide, at få en hjælpende hånd. Det kan vi nemlig alle sammen få brug for engang imellem. Og det kan være rigtig godt, at få snakket ens oplevelser igennem med en anden. 

Derfor er mit bedste råd til dig også, at fortælle en om, hvordan du har det. Et godt sted at starte, er ved at snakke med en, du allerede kender. For svære oplevelser er ikke noget, man skal bære rundt på alene. Og det kan være ret rart og lettende, at tale med andre, om ens oplevelser. Så har du en god ven, en lærer, eller en helt tredje, som du kan snakke med?

Der er hjælp at få

Et andet godt råd jeg vil give dig er, at tage op til sin læge. Lægen ved nemlig en masse om, hvordan vi mennesker fungere, både udenpå og indeni. Og derfor kan de også hjælpe en, hvis man har haft det svært, eller bøvler med ikke at kunne mærke ens følelser. Lægen kan nemlig finde ud af, om der er noget hjælp, som kunne være godt at få.

Du kan også læse om, at komme til psykolog i den her artikel som handler om forskellige steder, hvor man kan få hjælp. En psykolog vil sammen med dig kunne træne det med, at blive bedre til at mærke dine følelser igen.

Du er velkommen hos Headspace

Til sidst vil jeg også lige nævne Headspace. Headspace er et gratis tilbud for unge. Her kan du komme og få samtaler med en frivillig. Udover det, har de også en chat, som man kan skrive ind til. De frivillige som arbejdet hos Headspace er søde og dygtige, og de er vant til at tale med unge. Du kan også være anonym, hvis du helst vil det.

Det kan sidde i en i lang tid bagefter, når man har været igennem nogle svære ting. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper