Det er mit 3 år jeg skal på efterskole, men jeg har ikke lyst, da der i mit 2 år skete en masse ting. Nu har jeg ikke mod på at starte igen.

Hej brevkassen.

Jeg står i den situation at jeg skal starte på efterskole igen.
Det er mit 3 år jeg skal til, men jeg har ikke lyst da i mit 2 år skete en masse ting. Det skal siges at jeg i mit 2 år fik jeg en vejlednings lærer jeg ikke kunne lide. Jeg skulle have hende i de første par måneder og så skulle der tages stilling til om jeg havde brug for det mere. Men der skete ikke rigtig noget. Først efter 7-8 måneder, jeg fik så en ny vejlednings lære jeg er rigtig glad for. Lærene i mit 2 år har heller ikke ville forstå mig og mine grænser. Mit 2 år har bare gjordt jeg ikke har mod til at starte igen
Sagen er også den at min kæreste jeg fik i mit 2 år, ikke skal gå der efter ferien, jeg har virkelig grædt mange tårer fordi han skal på en anden efterskole og derved er jeg bange for han finder en ny, jeg holder meget af ham og han har virkelig været en støtte for mig. Og jeg vil bare ikke miste ham.

Alle dem jeg snakkede godt med stoppede før ferien og skal så ikke gå der efter ferien, jeg er virkelig bange for at komme til at føle mig alene da jeg har svært ved nye venskaber…
Jeg har grædt flere tåre over alt dette…

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16

Øv altså, det lyder som om, at der sker en hel masse ting i dit liv lige nu, som bare er rigtigt svære. Det kan være så hårdt, når der sker så mange omvæltninger, og man bliver skilt ad fra de mennesker, man holder af. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, og delt det med os. Jeg har slettet en lille smule information fra dit brevkassespørgsmål, bare for at undgå, at der er nogle der vil kunne genkende dig, hvis de læser dit brev. Det håber jeg er okay med dig. 

Når man bliver adskilt fra sin kæreste

Det er vildt hårdt, at blive adskilt fra sin kæreste. Især når man har været vant til at have en hverdag sammen, som man jo har, når man går på samme skole. Så kan det føles som om, at hele ens verden bryder sammen. Men så kan det være en rigtig god idé, at snakke med sin kæreste om, hvad der skal ske. Måske kan i lave nogle aftaler om, hvordan jeres forhold skal fungere, nu hvor i ikke længere ser hinanden hver dag. Måske kan i lave en fast aftale om, at se hinanden hver 2. eller 3. weekend? Og i kan måske aftale, at i snakker sammen i telefon hver dag, hvis det er muligt? Så kan blive ved med at støtte godt op om hinanden. Hvis man har nogle gode aftaler, så kan det nogle gange være med til, at gøre det hele lidt lettere. Det kan jo sagtens være, at din kæreste har det på samme måde som dig. Han synes sikkert heller ikke, at det er særligt sjovt, at være adskilt fra dig. Måske er han også rigtigt nervøs for, at du finder en anden, nu når han er væk.

I forhold til de af dine venner som er stoppet, så kan du måske også prøve at lave lidt aftaler? Hvis i nu aftaler at snakke sammen tit, og måske se hinanden i nogle af weekenderne, så bliver det nok lidt nemmere for jer alle sammen. Jeg er næsten sikker på, at dine gamle venner også kommer til at savne dig helt vildt meget. Men ens venskaber behøver heldigvis ikke stoppe, selvom man ikke ser hinanden hver dag. Så må man bare hygge sig helt vildt, når man så har muligheden for at være sammen. Og skrive en masse beskeder til hinanden i mellemtiden.

Nye venskaber på vej

Selvom det er rigtigt hårdt, at der er så mange af dem du holder af, der er stoppet eller flyttet. Jamen så kan det jo sagtens være, at der er nogle helt vildt søde mennesker blandt de nye elever. De nye elever er sikkert også helt vildt nervøse for at starte, og har måske aldrig prøvet at være på efterskole før. Så kan det være helt vildt rart at møde en, som godt kender til det hele. Og som kan hjælpe med at finde rundt, kender lærerne og måden det hele foregår på. Så det kan være, at der er noget positivt i at begynde igen. Måske kommer du til at få nogle helt fantastiske venner fra den nye årgang? Hvis du er sød og hjælpsom, når de begynder, så er jeg næsten sikker på, at du nok skal møde nogle, som rigtigt gerne vil være venner med dig.

Snak med nogen om det

Mit bedste råd til dig er, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Det lyder til at være virkeligt svært, at være dig i øjeblikket. Jeg kan godt mærke på dit brev, at du er rigtigt ked af det over hele situationen. Og det er jo sjovest at starte på efterskole igen, hvis man glæder sig til det. Når man snakker med andre om, hvordan man har det – jamen så kan ens bekymringer faktisk godt føles lidt mindre. Det er også den måde, hvor man bedst kan få hjælp på.

Snak med dine forældre

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om alle de her ting? Jeg tænker i hvert fald, at det kunne være en rigtig god idé, fordi ens forældre ofte er i en god position til at kunne hjælpe en. Hvis det ender med, at du virkeligt ikke falder godt til på efterskolen igen, vil det så være en mulighed at stoppe? Eller måske finde en anden efterskole, som du føler dig mere tilpas på? Udover det, så kan det også bare være rigtigt rart at betro sig til nogle. Så hvis du er tryg ved at snakke med dine forældre, så synes jeg du skal tage fat i dem hurtigst muligt.

Snak med din vejledningslærer

Som jeg læser dit brev, så lyder det til at du stadigvæk har den vejledningslærer, som du er glad for? Hvis det er rigtigt forstået, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du tager fat på ham/hende igen, hurtigst muligt. Prøv at fortæl vejledningslæreren om dine bekymringer, og hvad der skete sidste år. Jeg tænker især, at det er vigtigt at du fortæller om de situationer, hvor du følte, at lærerne overtrådte dine grænser. For det kan være helt vildt ubehageligt. Og derfor kan det også være en rigtig god idé, at få snakket om det, så i kan undgå at det sker igen. Det skal jo være rart og trygt for dig, at gå på efterskole. Jeg tænker at vejledningslæreren skal hjælpe dig med de her ting, og ellers så kan du prøve at kontakte rektor/forstanderen, hvis du ikke synes vejledningslæreren hjælper nok.

Kontakt Børnetelefonen

Jeg tænker, at en anden rigtig god mulighed for dig kunne være Børnetelefonen. Børnetelefonen er en frivillig forening, hvor børn og unge kan få rådgivning. Det kan både være i form af telefonsamtaler, men også via chat, sms eller brevkasse. Jeg tænker at især chat eller telefonrådgivningen kunne være god for dig. Så ville du have muligheden for at få lidt mere hjælp, end jeg kan give dig gennem brevkassen. Det er helt anonymt, så du behøver ikke fortælle dem hvad du hedder. De er virkeligt søde og rare, og de er rigtigt gode til at hjælpe unge godt på vej.

Det er mega hårdt at starte på efterskole igen, hvis man bare føler det hele er noget møg, og man ikke kan se nogen grund til at være der. Så er det helt vildt vigtigt, at man får snakket med nogle, så man kan få hjælp til at finde den rigtige løsning for en.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget, og får snakket med nogle om det hele. Jeg ønsker dig mega meget held og lykke, og krydser fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper