Hej

Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig med at sætte ord på det her der kører omkring i mit hoved dag ud og dag ind!
Jeg har en meget intens interesse som skaber rigtig meget kaos inde i mig. Jeg er stor Harry Potter fan og ser på mange billeder af ham. Det er til tider meget undeholdende, men også meget irriterende og anstrengende.
Det giver forfærdelige scenarier om mig og andre. Harry Potter kan styre hele min sjæl og jeg kan ikke separere en eneste ting fra ham eller billederne af ham. Hvis nogen går forbi mig og kigger og på mig er Harry Potter oppe som den første tanke i mit hoved og personen der står og kigger på mig bliver kun sammenlignet og blandet sammen med ting om Harry Potter. Det er så for distraherende og ødelægger noget inde i mig, den jeg er, den jeg bliver og det jeg føler! Det andre er bliver blandet med Harry Potter og de og Harry Potter bliver associeret som alt mod mig!

Hvis nogen bare laver en lyd bliver jeg skræmt fra vid og sans og Harry potter viser sig straks og står foran det jeg står for at vide!
det lyder som en lang historie det her, men det er al kaoset den Harry Potter interresse forårsager!

Jeg leder efter en stærk følelse som jeg kan stå imod med når Harry Potter tankerne uafbrudt melder sig!
En tanke der kan gå igen og igen når jeg væmmes over det jeg mangler. Hvis jeg foreksempel var 165 som Daniel Radcliffe kunne den tanke forsvare det jeg allermest synes er grænseoverskridende. Harry Potter tanker der bruger alle og enhvers evner og bevidner mod mig!

Mig

(Pige, 14 år)


Kære dig

Det lyder til at være super ubehageligt og overvældende, at du bliver så styret af tankerne om Harry Potter. Derfor er jeg også bare super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Oplever man at der sker ting med ens krop og tanker, som man måske ikke helt kan forstå eller styre, så kan det være mega ubehageligt. Derfor kan jeg da også sagtens forstå, hvis du synes det er distraherende og ødelæggende for dig. Det tror jeg alle ville synes, hvis de oplevede det samme som dig. Det du fortæller om, lyder rigtigt hårdt og kaotisk. Derfor skal du også have kæmpe ros for at have skrevet herind. Det er et rigtigt stort skridt på vej i rigtig retning.

Du spørger om hjælp til at sætte ord på, hvad der sker med dig. Det ved jeg desværre ikke helt præcist ud fra dit brevkassespørgsmål. Der skal der mere professionel hjælp til, eksempelvis hos en læge. Men det lyder jo til, at det med Harry Potter fylder rigtigt meget for dig, også mere end du kan klare selv. Tankerne og billederne har faktisk overtaget rigtigt meget af din hverdag og er blevet svært for dig at styre. Derfor tænker jeg, at det er rigtigt vigtigt, at du får hjælp til at håndtere alle de her tanker og billeder hurtigt. For det er alt for svært, at skulle gå med helt alene.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om du har fortalt dine forældre om, hvad der sker med dig? Det er rigtigt vigtigt, at du får forklaret dem, hvor meget tankerne og billederne fylder for dig, og hvor svært det er at separere ting fra Harry Potter i din hverdag. Dine forældre er nok dem, som har allerbedst mulighed for at hjælpe dig lige nu. Derfor er de også nødt til at vide, hvordan dit liv er blevet overtaget af tankerne og billederne om Harry Potter. Og derfor er det også ret vigtigt, at du får snakket med dem hurtigt, så du kan blive hjulpet. For du skal ikke gå med alle de her tanker og overvældende billeder alene. Hvis du synes det er svært at tage samtalen med dine forældre, så kan du prøve at læse vores artikel omkring at tale om svære ting med sine forældre. Ellers kan du også vælge at skrive det til dine forældre, hvis du synes det er rarest. Det kunne være som brev, note eller sms eksempelvis. Det er ikke så vigtigt, hvordan du får det fortalt, men at du får det fortalt hurtigst muligt.

Snak med en anden voksen

Hvis du ikke synes det fungerer for dig at snakke med dine forældre, så er der måske en anden voksen i din omgangskreds, du kan snakke med? Det kunne være en moster, lærer, sundhedsplejerske på skolen eller en helt 4. Måske er der en, du tænker på lige nu? Så kan du fortælle dem om hvad der sker med dig, og så kan de hjælpe dig godt på vej. De kan også hjælpe dig med at snakke med dine forældre om det.

Tag fat i lægen

Når man oplever at blive overtaget af så mange tanker og billeder, som du beskriver, så er det vigtigt at man tager til lægen. For lægen kan være med til at finde ud af, hvad der sker med en. Man må altid tage til lægen, hvis man oplever noget med ens krop eller tanker, som man ikke helt kan forstå eller styre. Det er lægen vant til at snakke om. Og lægen er arbejder lige netop med at finde ud af, hvad der er for noget der sker med en, og om man kan gøre noget ved det. Lægen skal nok hjælpe dig og finde ud af, om der er noget galt. Du kan enten ringe til lægen selv, eller få dine forældre til det. Begge dele er helt okay. Det kan også være rigtigt rart at have sine forældre med inde hos lægen, hvis man er nervøs.

Det lyder rigtigt overvældende at du oplever, at Harry Potter interessen har overtaget så meget af dit liv. Derfor er det også rigtigt vigtigt at få snakket med nogle om det, og tage en tur til lægen, så du kan få hjælp til at håndtere det. Jeg ønsker dig rigtigt meget held og lykke, og krydser fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper