Hej Brevkasse

Jeg har det sommetider lidt svært. Jeg kan ikke sige, at det er én bestemt ting, der er nemlig mange ting der fylder i mit hoved. En mulig forklaring er nok, at jeg er teenager. Men det er alligevel ikke sjovt.
Jeg elsker min familie og omvendt. Men min mor har et arbejde, der kræver meget af hende. Jeg ser hende ikke særlig tit i hverdagen. Og når hun så endelig har fri, kan hun sove helt til klokken 12. Og så bliver hun også ret tit stresset.
En anden ting er skolen. Jeg føler, at det at gå i 8. klasse tager hårdt på mig. Vi skal altid lave alle mulige afleveringer, og får karaktere for de fleste. Og så skal vi vide om vi er uddannelsesparate om lidt. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor det er nødvendigt. Vi kan da ikke vide, noget som helst om vores fremtid nu. Så hvorfor overhovedet prøve? Det er som om at det at gå i skole, er noget der skal overstås. Kan det passe, at det skal være sådan?
Jeg føler også, at jeg er ved at glide fra mine veninder. De er vildt barnlige, og har deres eget sprog. Det er svært at se dem grine, når man ikke er med. Når man ikke kan se det sjove.

Jeg kan desværre ikke uddybe mere, da brevet åbenbart ikke må fylde mere.

Hilsen anonym

(Pige, 14 år)


Kære Anonyme

Det kan være super hårdt, når der er en masse ting, der fylder i ens tanker. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Der skal ikke være en bestemt ting, der gør en ked af det

Det lyder som om, der er en del forskellige ting, der fylder i dine tanker for tiden. Der er din mor, din skole og din veninder. Og det er alle sammen nogle ting, som er lidt svære og kan gøre de fleste pressede og kede af det. Derfor tænker jeg, at det giver super god mening, at du oplever at have det lidt svært for tiden. 

Som du selv så fint skriver, så er det nemlig ikke altid, at det er en bestemt grund til, at man har det svært. Nogle gange er det i stedet flere forskellige ting, der kommer til at fylde i ens tanker samtidigt. Og måske ville man godt have kunnet klare det, hvis det bare var en af tingene, der fyldte. Men fordi alle de her lidt svære ting pludseligt fylder samtidigt, så bliver man måske presset og ked af det, fordi det kan være svært at skulle tackle alle de lidt svære ting samtidigt. 

Man behøver ikke have en plan

Det lyder som om, at det gør dig lidt frustreret, at der er så meget fokus på karakterer og fremtidig uddannelse nu, hvor du er kommet op i 8. klasse. Og det kan jeg egentligt sagtens forstå. For det kan føles rigtigt overvældende pludseligt at skulle til at tage stilling til, hvad der skal ske, når man engang er færdig med 9. klasse. Og nogle gange kan det godt komme til at føles som om, man skal have en helt klar plan for, hvordan ens fremtid skal se ud af fra nu af og frem til, man er 30. 

Men selvom det kan føles sådan, så er det for det meste ikke helt sådan, det er. For som du selv skriver, så er det svært at vide, hvad der skal ske i fremtiden, når man går i 8. klasse. For de drømme som man måske har lige nu om, hvad man gerne vil, kan stadig nå at ændre sig mange gange inden, at man skal til at vælge uddannelse. Og det kan også være, at man bliver nødt til at vælge om igen, når man har valgt uddannelse, fordi den uddannelse man startede med at vælge, slet ikke var det, som man regnede med. 

Det ved de fleste voksne heldigvis godt. Så når de begynder at snakke mere om uddannelse, når man kommer til de sidste år i folkeskolen. Så tænker jeg, at det er for at hjælpe jer med at få en idé om, hvad for nogle muligheder I har, når I er færdige i 9. klasse. Og hvad der måske kunne være en god idé at tænke over, når I skal vælge efter 9. klasse, hvis I allerede har en idé om, hvilket arbejde I godt kunne tænke jer en dag. Men jeg tænker ikke, at der er nogen, der bliver sure, hvis jeres planer ændrer sig. Eller hvis I ikke helt ved, hvad I vil endnu. Sådan er der nemlig mange unge, der har det, og det er helt okay. 

Snak med dine veninder

Det lyder som om, du oplever, at dine veninder for tiden har en del ting, som de har det sjovt over, og som du ikke helt føler dig en del af. Det kan jeg sagtens forstå er svært. For det er ikke særligt rart at føle, at man er lidt udenfor gruppen. Jeg tænker på, om du mon har fortalt dine veninder, at du føler dig lidt uden for jeres fællesskab for tiden? Hvis du ikke har det, så tænker jeg nemlig, det kunne være en rigtigt god idé. For som regel kan man godt løse sådan noget ved at snakke sammen om det. 

Det er nemlig ikke sikkert, at dine veninder har tænkt over, at du ikke helt føler dig som en del af det, som de laver. Så hvis du ikke fortæller dem det, så kan de ikke vide det. Du kan læse vores artikel om at løse konflikter med sine venner, hvis du har brug for lidt tips til, hvordan du kan tage snakken. Der står nemlig en masse gode tips til, hvordan man kan få løst sådan nogle ting på en god måde. Jeg tænker specielt at rådet om at holde sig på sin egen banehalvdel – det vil sige holde sig til at fortælle om sine egne oplevelser – er vigtigt. På den måde åbner man nemlig for en meget bedre snak, hvor der er plads til, at man lytter til hinandens oplevelser. 

Fortæl det til din mor

Når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på, hvad det er, der er hårdt ved, at din mor arbejder meget og er lidt stresset? Er det for eksempel, at du savner have noget tid sammen med hende, så I kan lave noget sammen uden at blive forstyrret? Sådan ved jeg i hvert fald, at der er mange unge med travle forældre, der har det. Så hvis det er sådan, du også har det. Så tænker jeg, at det kunne være en rigtigt god idé at du snakkede med din mor om det. For så kan det være, at I kan få lavet nogle aftaler om nogle tidspunkter på ugen, hvor der skal være plads til, at I er sammen uden, at I bliver afbrudt af alt muligt andet. 

Fortæl dine forældre, hvordan du har det

Jeg tænker også på, om du mon har fortalt dine forældre om, hvordan du har det for tiden? Hvis ikke du har det, så ville det nemlig også være en rigtigt god idé. For når der er en masse lidt svære ting, der fylder i ens tanker, så skal man ikke gå alene med det. Så skal man snakke med nogen om det, sådan så man kan få hjælp og støtte fra folk omkring sig til at tackle de ting, der er svære. Og det lyder som om, du har det ret godt med din familie og er ret tryg ved den. Derfor tænker jeg, at det er oplagt at snakke med dine forældre om det. For de fleste forældre vil nemlig gerne både hjælpe og lytte, når deres børn har det svært.  

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får fortalt dine forældre, hvordan du går og har det for tiden. Sådan så du ikke skal gå alene med alle de ting, der fylder for dig.  

De bedste hilsner fra en Mindhelper