Jeg kan ikke få noget som helst til at fungere. Jeg forsøger febrilsk at holde fast i de små glimt af håb, jeg en gang i mellem har for, at mit liv kunne blive bedre. Men tankerne om selvmord fylder bare mere og mere.

Hej,

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre mere. Jeg kan ikke få noget som helst til at fungere. Jeg forsøger febrilsk at holde fast i de små glimt af håb, jeg en gang i mellem har for, at mit liv kunne blive bedre, men tankerne om selvmord fylder bare mere og mere. Hver gang jeg tror min situation er ved at vende, bliver jeg slået helt omkuld igen. Jeg kan ikke holde til det mere. Jeg har ikke mere at give af. Jeg har masser af professionelle omkring mig, men det eneste de gør, når jeg fortæller dem, hvordan jeg har det, er at låse mig inde på en lukket afdeling – og efter 4 tvangsindlæggelser på 1 år ved jeg, at det ikke er noget der på nogen måder hjælper. Jeg ville bare så gerne tale med en, der ville lytte og ikke bare låse mig inde! Og min familie ringer bare til psykiaterne, hvis jeg fortæller dem noget. Mit tørste ønske ville være at møde er andet menneske at tale med uden at jeg kontant skulle bekymre mig om trusler om tvangsindlæggelse og tvangsmedicinering, men det kommer jo nok aldrig til at ske! Fuck hvor er jeg træt af det hele. Jeg kan ikke mere!

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20

Det lyder godt nok til, at du har været igennem mega meget. Sikke et voldsomt forløb. Derfor er jeg også virkeligt glad for, at du har skrevet herind og fortalt os om det.

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt mærke på dig, hvor træt og frustreret du er. Og jeg kan godt forstå, hvis du synes det hele er alt for meget i øjeblikket. Men du skal vide, at selvom det er rigtigt hårdt lige nu, jamen så kan man godt få det bedre igen. Det er vigtigt, at du ikke giver op. Jeg synes at det er super sejt, at du stadig prøver at holde fast i håbet. Det betyder nemlig, at selvom det er rigtigt hårdt lige nu, så vil du stadig gerne livet. Det er bare rigtigt svært i øjeblikket. Udover det, så har du skrevet herind. Det er jo et super godt skridt i den rigtige retning, og viser mig igen, at du gerne vil livet. Jeg synes det er en rigtig god idé, at finde nogle at snakke med, som du kan være tryg ved. Og jeg vil prøve at komme med lidt forslag til, hvor du kan få den hjælp lidt længere nede i mit svar. Men også til, hvordan du måske kan snakke med dine forældre.

Du må ikke give op

Selvmordstanker er virkeligt ubehagelige. De kan komme til at fylde det hele ens bevidsthed, og man er ikke selv herre over, hvornår de dukker op. Man kan sagtens opleve, at der er perioder, hvor det går bedre – og så pludseligt bliver man slået omkuld igen. Som om nogen eller noget river tæppet væk under en. Det gør mega ondt, og det kan godt stjæle håbet fra en. Men selvom det er virkeligt ubehageligt, så kan man sagtens få det godt igen, og komme til at leve et fuldstændigt normalt liv. Du kan eksempelvis prøve at læse Claras historie. Selvom jeres historier er ret forskellige, så tænker jeg, at det kan være rart at vide, at der er andre, som også har været helt nede i et sort hul, som er kommet op igen. Det lyder måske lidt mærkeligt at sige, men selvmordstanker er faktisk ret normale. Med det mener jeg, at der er rigtigt mange danskere som oplever selvmordstanker. Man siger, at der er omkring 4 elever i hver gymnasieklasse i gennemsnit, som på et tidspunkt oplever selvmordstanker. Og der kan være rigtigt mange forskellige grunde til, at man oplever selvmordstanker. Man kan sige at selvmordstankerne kommer, når ubehaget indeni en har presset en op i hjørne. Og selvom det måske lyder mærkeligt, så betyder selvmordstanker ikke nødvendigvis, at man har lyst til at slå sig selv ihjel. De kommer, fordi man har det mega dårligt, og vil bare gerne have, at det holder op. Og så bliver man måske ramt af håbløshed over, at man ikke kan se nogen løsning på problemerne. Og så kan det godt opstå selvmordstanker, som et resultat af det. Fordi kroppen ikke kan se nogen anden løsning. Men der er andre løsninger, og du må ikke give op. Det kan sagtens lykkes at få det godt igen.

Dine forældre handler i kærlighed

Det lyder til, at du savner noget bedre kommunikation mellem dig og dine forældre. Det virker til, at du ikke føler dig hørt, når dine forældre ringer til psykiaterne, når du prøver at fortælle dem, hvordan du har det. Og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan føles som et stort tillidsbrud, når ens forældre reagerer uden at høre efter, hvad det er, man har brug for. Men jeg tænker, at dine forældre gør det i ren kærlighed. De elsker dig sikkert virkeligt højt, og ønsker dig kun det bedste. Derfor reagerer de på den måde, som de tænker er den bedste for dig. Og de skynder sig at ringe, fordi de elsker dig, og gerne vil hjælpe dig hurtigst muligt. Men du også har brug for noget mere – at de lytter mere til dig. At du kan fortælle dem, hvordan du egentligt har det. Det tænker jeg er en super god idé, og det vil kunne give både dine forældre og dig en langt større forståelse af hinanden, hvis det blev lidt nemmere at snakke sammen. Som jeg læser dit brev, så lyder det til, at du ikke når at få sagt de ting, som det er vigtigt for dig, at de skal vide – før de reagerer ved at ringe til psykiaterne. Derfor har jeg også nogle forslag til, hvordan du kan få fortalt de ting, som du gerne vil sige. Du kan først prøve at læse den her artikel omkring, hvordan man taler med sine forældre om svære ting. Der står nogle gode råd til, hvordan man kan begynde de svære samtaler, og få sagt de ting, som man bærer rundt på. Det kan nemlig være mega svært at begynde sådan en samtale. Men det er så super vigtigt, fordi det kan hjælpe en selv med at få det bedre, men det kan også hjælpe ens forældre til at forstå, hvordan de bedst kan hjælpe. Og hvis du føler, at kampen er lidt håbløs, så har jeg et andet forslag til, hvor du kan begynde.

Jeg foreslår, at du skriver det, du gerne vil sige, ned til dine forældre. Eksempelvis som brev. Når vi skriver vores tanker og følelser ned, så har vi ro til at få sagt alle de ting, som vi gerne vil sige. Det giver mulighed for at tage den tid, som du har brug for, for at kunne udtrykke dig ordentligt. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en mulighed for dig? Det vil give dig og dine forældre mulighed for, at få bygget en god forståelse op af din situation og tanker. Og jeg tænker også, at du kan skrive de samme ting til dem, som du har skrevet til mig: At du føler dig overvældet af livet og selvmordstanker, og du har brug for nogle at snakke med, som virkeligt lytter. At du har brug for at de sætter måske en 1 time af til bare at snakke og lytte. Uden at panikke eller ringe med det samme. Og så skriv alt det ned, som du går og bærer rundt på indeni. Det er helt okay, at gøre det på den måde. Fortæl hvordan du har det med dem, og hvordan du oplever det, når de ringer til psykiaterne.

Jeg tænker, at dine forældre vil læse brevet igennem, og det vil kunne give dem et helt andet indblik i, hvordan det er at være dig lige nu. Det kan godt være, at de stadigvæk ringer til psykiaterne, men så ved du, at de i hvert fald har fået de ting at vide, som du har brug for. Og du har gjort dit allerbedste for at få kommunikationen til at fungere mellem jer. Og de vil helt sikkert have lært en masse om dig, som de ikke forstod før. Det vil kunne give jer et rigtigt godt udgangspunkt, hvis i prøver at snakke sammen om det hele igen.

Kontakt Livslinien

Mit andet råd til dig er at kontakte Livslinien. Livslinien er en forening, som blandt andet rådgiver mennesker, der er selvmordstruede eller har været det. Det er anonymt, så du behøver ikke fortælle dem hvem du er, og du kan være fuldstændigt tryg ved at kontakte dem. Du kan få rådgivning både på telefon, som netrådgivning eller chatrådgivning, så der er god mulighed for at du kan kontakte dem på en måde, som er rar for dig. Hos Livslinien sidder frivillige rådgivere, som er eksperter i at tale om selvmord. De har en rigtig god forståelse for, hvordan det er at opleve selvmordstanker, men også hvordan det kan påvirke ens familie og hvorfor det kan være så svært at snakke sammen om det. De er virkeligt dygtige, og super søde. Jeg kan varmt anbefale dig at kontakte dem. Udover at de selv er super dygtige, jamen så ved de også rigtigt meget om, hvilke hjælpetilbud der eksisterer. Måske har de nogle gode forslag til steder, hvor du kan få yderligere hjælp. Jeg tænker virkeligt, at Livslinien kunne være en rigtig god mulighed for dig. Man kan også kontakte Livslinien, hvis man er pårørende. Det vil sige, at dine forældre faktisk også kan få rådgivning igennem Livslinien til, hvordan de kan hjælpe dig på bedste vis. Jeg tænker, at det måske kunne være noget, som du kunne foreslå dine forældre. Det kunne sikkert også være en rigtig rar hjælp og støtte for dem at have.

Det er helt vildt svært at opleve selvmordstanker, og det er et rigtigt voldsomt forløb at gå igennem. Derfor giver det også rigtigt god mening, at have brug for at blive lyttet til og forstået. Sådan ville de fleste have det, hvis de stod i din situation. Jeg håber virkeligt at mine råd kan hjælpe dig lidt i retning af, at dig og dine forældre kan få en god kommunikation i gang. Og at du vil ringe til Livslinien, så du kan få kontakt med nogen, som har overskuddet og forståelsen af, hvad det vil sige at opleve selvmordstanker. Du skal vide, at selvom jeg måske sidder et helt andet sted i landet, bag en computerskærm, så hepper jeg så meget på dig. Jeg krydser fingre for at du vil blive lyttet til og mødt med den forståelse, som du har brug for. Du er i hvertfald på vej i den helt rigtige retning.

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper