Brevkasse: Jeg er bange for at blive dømt, hvis jeg åbner op om, hvordan jeg har det

Hej,

Jeg er en pige på 13, og jeg har det svært ved at åbne op om hvad jeg føler fordi at jeg er bange for at blive dømt og de bare bliver skuffet og at de ikke vil snakke med mig længer. Men jeg snakker lidt ,med min veninde om det fordi at hun også går i gennem det sammen som jeg går igennem her for tiden, men det er stadig svært fordi jeg tro ikke at hun altid vil høre om mine problemer og sådan noget fordi at jeg vil bare have at hun er glad så hun ikke altid behøver at høre mine problemer. Jeg lider også af selvmords tanker og sådan noget og i dag kunne jeg knap nok stå op af min seng så jeg kom næsten forsent i skole. Hvad skal jeg gør?

(Pige, 13 år)

Hej Pige på 13 år

Når man fortæller nogen om, hvad man føler, er det super sårbart. Så jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at åbne op om det. Men jeg er så glad for, at du alligevel har skrevet herind. For det er et tegn på, at du søger efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen imod at få det bedre.

Du er ikke alene

Det lyder som om, du har det virkeligt svært for tiden. For når man har selvmordstanker, er det altid et tegn på, at der er noget, der gør rigtigt ondt indeni. Når det gør rigtigt ondt indeni, så kan det være rigtigt svært at se, hvordan det nogensinde skal blive bedre. Og så er det, at døden kan komme til at virke som den eneste måde, man nogensinde kan få det bedre på. Men det er det ikke – der er heldigvis rigtigt mange andre muligheder for at få hjælp til at få det godt igen.

Og du er langt fra alene om at kæmpe med selvmordstanker. Det er der rigtigt mange, der har gjort før, og langt de fleste af dem har fået det godt igen med den rigtige hjælp. Hvis du har lyst til det, så kan du prøve at læse Claras historie. Nogle gange kan det hjælpe lidt at læse andres historier og vide, at de fik det godt igen. Claras havde det så skidt, at hun ikke havde lyst til at leve mere. Men så fik hun hjælp, og i dag har hun det heldigvis godt igen. Så der er hjælp at få. Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det. Også selvom jeg godt ved, det er svært.

Det er super sejt

Det er så fint, at du allerede prøver at snakke lidt med din veninde om, hvordan du har det. Det er super sejt, når det faktisk er rigtigt svært for dig at snakke om, hvordan du har det, at du så øver dig i at gøre det alligevel. Jeg kan godt forstå, at du kan blive bange for, at hun ikke har lyst til at lytte til dig. Men det er jeg faktisk næsten sikker på, at hun gerne vil. For når du fortæller hende om, at du har det svært, så viser du hende, at du har rigtigt meget tillid til hende. Og det bliver de fleste mennesker rigtigt glade for. Prøv at tænk på, hvordan du har det, når hun fortæller dig om, hvordan hun har det. Bliver du så ikke glad for, at hun gerne vil dele det med dig?

Snak med en voksen

Men det lyder også som om, din veninde har det rigtigt svært. Derfor er det her ikke noget, som I skal løse alene. For når man går meget med sine svære tanker og følelser alene, så er det, at de kan bygge sig op og komme til at fylde mere og mere. Og så kan det blive rigtigt svært at se en vej ud af alle de ting, der er svære, fordi man forsøger at løse alle de svære ting helt selv. Men der er ingen mennesker, der kan løse alle sine problemer helt selv. Det er simpelthen alt for svært. Så nogle gange har man brug for hjælp fra nogle andre, der kan hjælpe en med at finde ud af, hvordan man kan få det bedre. Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det.

Ville du for eksempel kunne snakke med dine forældre om det? Jeg kan godt forstå, at du kan blive bange for, om de vil dømme dig, hvis du fortæller, hvordan du har det. For der er rigtigt mange unge, der har det svært, der fortæller, at de også har det sådan. Men alle mennesker har oplevet at kæmpe med nogle ting, der var så svære, at de havde brug for at snakke med nogle andre om det. Så forhåbentligt skal dine forældre nok lytte til dig og tage dig alvorligt uden at dømme dig. Hvis du har erfaringer med, at dine forældre ikke lytter til dig, er der så en anden voksen, der plejer at være rigtigt god til at lytte til dig, som du kan snakke med? Det kunne for eksempel være en onkel, en tante eller en lærer ovre i skolen.

Tag fat i Livslinien

Hvis du på et tidspunkt føler, at dine selvmordstanker bliver for meget for dig, så kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om dine selvmordstanker. De frivillige rådgivere har snakket med mange unge, der har kæmpet med selvmordstanker. Så de er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og der er ikke nogle af deres rådgivere, der kunne finde på at dømme dig for de ting, som du fortæller dem. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du føler, du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Tag en snak med din læge

Jeg synes også, du skal prøve at snakke med din læge om, hvordan du har det. For din læge er også uddannet til at hjælpe, hvis det er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at få det bedre henne. Din læge har snakket med rigtigt mange mennesker, der har haft det rigtigt svært. Så din læge ved godt, hvordan det er at have rigtigt ondt i livet. Og han eller hun dømmer dig ikke for, at du har det svært.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med en voksen om, hvordan du har det. For der er hjælp at få, hvis man kæmper med selvmordstanker. Så du kan godt få det godt igen.