Hej ..
Jeg er en pige på 25 år.. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte eller slutte, men sagen er den, at jeg gennem de sidste 2 år har haft det dårligt med mig selv og egenligt kun har fået det værre gennem årene. Dette kommer til udtryk hverdag, hvor jeg bruger alle mine vågne timer på at tænke, hvad jeg har sagt/gjort osv. Jeg føler kronisk dårlig samvittighed selvom jeg ikke kan påpege noget præcist jeg har gjort, så føler jeg bare jeg har gjort/sagt noget. Jeg føler mig inderst inde som en virkelig dårlig person, der er uduelig og ret ligegyldig. Jeg er konstant usikker på mig selv i alle situationer, især på studie (pædagog uddannelsen), hvor jeg ikke føler jeg har noget at byde ind med og har næsten ond af folk, som kommer i gruppe med mig. Måske dette virker som ligegyldige tanker, men de fylder så meget at min hverdag og gør jeg bare aldrig har overskud til hverken rydde op/lave mad osv. Jeg har svært ved at koncentere mig om at lave lektier, da min tanker heletiden forstyrre mig. og så føler jeg bare det hele med uddannelse er lidt ligegyldigt, fordi jeg ikke tror på jeg duer til jobbet når jeg er færdig, og HADER praktik fordi jeg ikke duer til det føler jeg.
(25 år)
Kære du
Det lyder til at du har gået og haft det svært alt for længe.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Dem skal du bestemt ikke gå med alene.
Jeg forstår dig godt
Hvis man bruger de fleste af ens vågne timer på at overtænke og overanalysere hvert eneste øjeblik af ens liv, så kan det være rigtig hårdt og drænende i længden.
Man får aldrig givet sig selv nogle pauser. Og man bruger det meste af sin tid på at tænke over, hvad man har gjort i stedet for at tænke på, hvad man skal gøre i fremtiden.
Derfor forstår jeg også godt, hvis du synes det er svært at finde hoved og hale i det hele.
For hvis man hele tiden bruger kræfter på at tænke, hvordan skal man så bruge kræfter på ting som lektier, studiet, praktik eller venner?
Hvorfor overtænker man?
Når jeg læser dit brev, får jeg på fornemmelsen, at du har det med at overtænke. Er det mon rigtigt forstået?
Selvom det kan være rigtig ubehageligt at overtænke, så er det faktisk en hel naturlig del af at være menneske.
Vi mennesker havde nemlig brug for at være på vagt hele tiden, dengang vi levede på savannen. For hvis vi ikke var det, så blev vi spist af rovdyr.
Derfor har vi mennesker evnen til at overtænke de mindste signaler og se situationer fra en million forskellige vinkler.
Det er en af de grunde til, at vi mennesker har overlevet så længe, som vi har.
Det er hårdt at overtænke
Men selvom det har været rigtig smart for os, dengang vi levede på savannen, så er situationen bare sådan, at vi ikke lever på en savanne mere.
De fleste af os går ikke og frygter at blive spist af rovdyr, men alligevel overtænker vi.
Og selvom det er helt normalt, så kan det fylde rigtig meget og være enormt drænende, hvis man ikke kan slukke for det.
Derfor vil jeg nu prøve at komme med nogle råd til, hvordan du kan slukke for overtænkningen og skrue ned for støjen i dit hoved.
Sådan stopper du med at overtænke
I vores artikel: Overtænker du? Få 8 råd til at stoppe overtænkning, finder du en masse god råd og viden til, hvordan du kan få mere ro på tankerne.
Jeg vil præsentere 2 af rådene her og hvis du får lyst til at læse mere, så kan jeg varmt anbefale dig at læse artiklen.
Råd nummer 1: Tanker er bare tanker
En rigtig smart ting man kan gøre, hvis man får nogle negative eller ubehagelige tanker er at sætte ordene: “Lige nu har jeg tanken, at…” foran.
Så fx hvis du får tanken: “Jeg duer ikke til noget”, så kan du ændre den til: “Lige nu har jeg tanken, at jeg ikke duer til noget”.
På den måde sætter du ikke lighedstegn mellem dine tanker og virkeligheden.
Tværtimod skaber du lidt afstand til dine tanker ved at sige til dem, at det bare er en tanke du har. For selvom man godt kan tænke det, så er tanker ikke virkelighed.
Råd nummer 2: Sæt tid af til dine bekymringer
Et andet godt råd er, at hvis du begynder at overtænke eller nogle negative tanker dukker op i dit hoved, så sig til dem:
“Okay, jeg har set jer, men jeg har simpelthen ikke lige tid lige nu. Jeg vender tilbage til jer kl. 16.30”.
Ideen er her, at man sætter “bekymringstid” af, i stedet for, at ens tanker får lov til at fylde hele dagen.
På den måde, kan du give dig selv lov til at parkere nogle af dine tanker, og tage dem op senere, når du har tid til det.
Du vil måske endda opleve, at nogle gange har du glemt dine bekymringer, når du når til “bekymringstiden”. Eller at de ikke fylder så meget, efter noget tid.
Prøv at tage et smut forbi lægen
Det er helt normalt at have det svært i perioder. Vores humør har det med ofte at køre op og ned i perioder ligesom en rustjebane.
Men selvom det er helt normalt, skal det helst ikke blive ved med at gå nedad. Og hvis det gør det, er det vigtigt at få noget hjælp.
Et rigtig godt sted at starte, er ved din egen læge. Læger ved nemlig rigtig meget om kroppen og hovedet, og kan derfor være rigtig gode at snakke med, hvis man har det svært.
Derfor tænker jeg også, at det kunne være en god ide, hvis du tog et smut forbi din egen læge og fortalte hvordan du har det. Det kan være hun kan hjælpe dig eller finde den hjælp du måske har brug for.
Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an, kan du prøve at læse vores artikel: Alt du skal vide om at gå til lægen, når du har det svært. Her står der en masse god råd og information om, hvordan man gør.
Snakker du med nogen om det?
Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du får snakket med nogen om, hvordan du har det?
2 år kan være lang tid, at have det dårligt med sig selv. Især hvis man ikke snakker med nogen om det.
Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god ide, hvis du fik snakket med nogen om, hvordan du har det?
Det kan være en god ven, en af dine forældre eller en helt tredje. Det vigtigste er ikke hvem du taler med, men at det er en, som du stoler på og tryg ved.
Hvis du ikke helt ved hvor du skal starte eller slutte henne med samtalen, så kan jeg varmt anbefale dig at læse vores artikel: Sådan snakker du med din ven om svære ting. Her står der en masse gode råd til, hvordan du kan tage snakken.
Har du hørt om headspace?
Hvis du synes, at det kunne være rart at snakke med nogen, som ikke kender dig, så kan jeg varmt anbefale dig headspace.
Hos headspace sidder der en masse søde og dygtige frivillige, som er vant til at snakke med unge, som har det svært.
Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, hvis man har det dårligt med sig selv, og ikke ved hvor man skal starte eller slutte.
Du kan ringe til dem, chatte med dem eller mødes med dem fysisk. Det er gratis og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.
Det kan være svært at vide hvor man skal starte eller slutte, hvis man får det værre og værre. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej.
De bedste hilsner fra en Mindhelper