Hvis jeg viser, at jeg er glad for nogen, så føler jeg, at det er en svag side

Det lyder da til, at der er en masse ting, der fylder hos dig i øjeblikket. Det kan være vildt svært at komme tæt på folk, hvis man har haft nogle dårlige oplevelser med at føle sig forladt. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, og delt dine tanker.

Du er helt normal

Når man får taget nogle mennesker fra sig, som man måske holder rigtigt meget af – så gør det ondt! Så gør det faktisk rigtigt rigtigt ondt. Og jeg tænker, at det er den smerte, du husker fra du var yngre, og dine stedforældre pludseligt ikke var i dit liv længere. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at du oplever, at det er svært for dig at få tætte venskaber eller kærester. For det kan jo være, at de en dag ikke er der mere, og så gør det ondt igen. Og der er jo ingen der har lyst til at have ondt. Derfor giver det også rigtig god mening, og du har det som nu. Det er helt normalt, når man har oplevet det, du har.

Det er ikke svagt, at have brug for andre.

Du skriver, at du oplever, at det er en svag side ved dig, hvis du viser nogen, at du er glade for dem. Jeg tænker, at det er en god idé, at udfordre den tanke. For der er ikke noget svagt i, at have brug for andre. Det er nok en af de mest naturlige følelser overhovedet. Vi mennesker er flokdyr, og vi har brug for at føle, at vi hører til i et fællesskab. Det kommer helt tilbage fra dengang vi var ur-mennesker, og det at være alene betød, at man var i fare for at blive spist af en bjørn. Jeg tænker på, om du også synes det er en svag side ved andre? Altså hvis nu din veninde kom og fortalte, at hun følte sig ensom – ville du så også synes hun var svag? Det er jeg næsten sikker på, at du ikke ville. Men det kan være skræmmende, at blive tæt med nogen. For det kræver noget energi af en, og samtidigt noget ansvar også. For det er også et ansvar, at være en god ven eller kæreste. Så kan man være bange for både at blive såret, men også at man sårer andre. Du kan prøve at læse mere om, hvordan man komme af med negative tanker og bekymringer i vores artikel om at undersøge sine bekymringer som en detektiv. Jeg tænker også, at der måske er noget i vores artikel om at udfordre negative tanker om selv sig, som også kunne være hjælpsomt for dig?

Hvad hvis man bliver såret?

Og du har jo helt ret i, at hvis man lader folk komme tæt ind på sig, så risikerer man også at blive såret. Det er en ligesom en del, man er nødt til at acceptere. Men man kan sige, at den anden person jo tager samme risiko, når de kommer tæt på dig. Og det er også noget af det smukke ved venskaber eller kærester. At man stoler på, at man vil hinanden det bedste. Næsten alle mennesker ønsker jo ikke, at gøre andre ondt. Og de vil jo også gerne have gode, tætte venskaber og forhold. Og nej, det kommer ikke til at gå godt hver gang. Det er i hvert fald de færreste, der oplever bare at finde de rigtige venner og kærester i første forsøg. Men det er også noget, man lærer sig selv bedre at kende ved. Og det hjælper en på vej til at finde de mennesker, man virkeligt gerne vil bruge sin tid med. Samtidigt kan du jo tænke på, om det ikke er bedre at tage risikoen end at holde sig for sig selv? For det bliver ofte lidt ensomt i længden, hvis man altid holder kortene tæt på kroppen. Og det virker jo til, at du rigtigt gerne vil have tættere relationer til andre.

Hvordan slipper man de dårlige tanker, og kommer tættere på folk?

Nu spørger om du om konkrete råd til, hvordan man kommer tættere på folk. Der er flere muligheder for, hvordan man kan lære mennesker at kende. Til at begynde med, vil de fleste venskaber være lidt overfladiske. Man skal ligesom lige igennem sådan en fase, hvor man smalltalker og lærer hinanden at kende. Allerede det er en kunst i sig selv. Prøv at læse denne her artikel om, hvordan man lærer nye mennesker at kende. Den kommer med nogle rigtigt gode tips til, hvordan man kan starte nye venskaber op. Hvis det nu er sådan, at du har fundet nogle, du gerne vil blive tættere med, så har jeg også lidt råd om det. Når du skriver om, at have folk “tæt på”, så tænker jeg, at du mener, at have venner/kærester man kan snakke og dele alt med.

• Del ud af dig selv. Hvis man er god til at dele sine tanker med andre, så har de også oftere lyst til at dele dem tilbage. På den måde viser man nemlig, at man er tryg ved den anden person, og stoler på dem.
• Spørg ind til den anden. Hvis man er god til at spørge ind til den anden persons liv og tanker, så viser man, at man er interesseret. Så føler den anden person sig set, og vil være mere tilbøjelig til at spørge ind til dig også. Hvis man er åben og nysgerrig overfor sine medmennesker, så vil de typisk også være det tilbage.
• Tag initiativet. Det kan være svært, at komme tæt på folk. Men det bliver meget nemmere, hvis man har noget at mødes om. Måske har du hørt, at din bekendte godt kan lide en bestemt sportsgren, hobby eller restaurant – så kan du jo prøve at spørge, om det ikke er noget i skulle opleve/gøre sammen. Så har man også noget at snakke om.
• Tilbyd din hjælp. Hører du, at en ven skal flytte, har kærestesorger, har brækket et ben eller noget helt 4. Så tilbyd at hjælpe dem. Det er en kærlig gestus, hvor man viser, at man sætter pris på personen, og gerne vil bruge tid med dem.
• Lad dem vide, at du godt kan lide dem, og kan lide at bruge tid sammen med dem. Det virker simpelt. Men ofte så siger vi faktisk ikke til hinanden, at vi sætter pris på at bruge tid med dem. Og det er faktisk lidt synd, for det er jo enormt rart at få at vide, og så har man også lyst til at blive ved med at ses.

Der er selvfølgelig ikke nogen lige vej til de gode venskaber. Men det bedste råd er nok, at være åben og nysgerrig på den anden person. Og så husk, at det er okay at det tager tid, at bygge gode venskaber op. Rom blev ikke bygget på en dag, og sådan er det også med gode venskaber. Men når de så først er der, så holder de også rigtigt godt.

Når spiseforstyrrelsen har fået fat i en

Spiseforstyrrelser som bulimi er en ret alvorlig sygdom. Det er ikke noget man vælger, eller selv kan kontrollere. Man ved ikke præcis hvorfor nogle får bulimi, og det er sikkert også helt vildt forskelligt fra person til person. Men det er vigtigt at forstå, at man faktisk godt kan komme af med bulimien. Når man har haft en spiseforstyrrelse i flere år, så kan det godt føles som om, at det er en del af hverdagen, og man aldrig slipper af med den. Men det kan man altså sagtens – de fleste har bare brug for en hjælpende hånd. Du er lagt fra den eneste, der oplever, at have et forstyrret spisemønster. Der er faktisk omkring 75.000 danskere, der lider af en spiseforstyrrelse – så du er ikke alene. Du kan prøve at læse denne artikel omkring spiseforstyrrelser og denne omkring bulimi. Der står rigtigt meget information, som det er rart at vide, når man har en spiseforstyrrelse. Det er ret normalt, at have det dårligt med sig selv, hvis man har en spiseforstyrrelse. Der er nemlig ofte skam forbundet med den. Med det mener jeg, at det er normalt at opleve, at man skammer sig over, at man ikke kan kontrollere spisningen – og derfor overspiser, og måske kaster op bagefter. Så sidder man måske bagefter på toiletgulvet og banker sig selv oven i hovedet over, at man nu igen overspiste og kastede op. Men det er ikke noget, man bare lige kan lade være med. Det er noget, man tit har brug for hjælp til. Det mest oplagte sted, man kan få hjælp, er hos sin læge.

Hvorfor vil du ikke gå til lægen?

Du skriver, at du ikke har lyst til at gå til lægen. Jeg tænker, at det måske er fordi, du er nervøs for, hvad lægen vil tænke om dig? Men lægen er vant til at håndtere alle slags problemer, både fysiske og psykiske. Og man må altid tage kontakt til sin læge, det er helt i orden. Når man oplever at have problemer med spiseforstyrrelse, så er det en rigtig god idé, at tage til lægen. Lægen kan hjælpe en godt på vej, og kan også henvise en til en psykolog eller psykiater, hvis det er nødvendigt. Lægen dømmer dig ikke, og han/hun har helt sikkert snakket om spiseforstyrrelser rigtigt rigtigt mange gange før. Som jeg nævnte tidligere er der 75.000 danskere, som lider af spiseforstyrrelse. Det er slet ikke noget, man behøver at skamme sig over, og ikke noget man gør med vilje jo. Udover det, så har lægen tavshedspligt, og må slet ikke fortælle andre om, hvad i snakker om. Når man har haft bulimi i en lang periode, ligesom du har, så er det en god idé, at få lægen til at tjekke, hvordan ens krop har det. For bulimien kan godt have nogle konsekvenser for ens helbred – tænder osv. Så selvom det kan virke lidt ubehageligt at ringe til lægen, så synes jeg, du skal overveje, at gøre det alligevel. Jeg er næsten 100% sikker på, at lægen er super rar, og vil tage rigtigt godt imod dig. Du kan prøve at læse denne artikel om, hvordan man kan forberede sig, hvis man er lidt nervøs for, at gå til lægen. Den kommer med nogle rigtigt gode råd, som måske kan hjælpe dig lidt på vej.

Andre steder du kan få hjælp

Der er også andre steder, at du kan få hjælp til dine problemer. Det kan især være en rigtig god idé, at snakke med nogen om, hvordan du har det. Snak med venner eller familie Hvis du har enten nogle venner eller nogle familiemedlemmer, som du er tryg ved – så kan du måske overveje at snakke med dem om de tanker og problemer, du går rundt med i øjeblikket. Grunden til, at det kan være en god idé, at snakke med nogen man kender er, at de måske kan forstå på en anden måde end en professionel kan. Ens bekendte har måske kendt en længe, og holder af en, og vil gerne støtte en, så man kan få det godt igen. Måske er der en bekendt, som du tænker på nu? Overvej at tage fat i vedkommende og spørg, om i kan snakke sammen over en kop kaffe måske. Det kan være så enormt hårdt, at skulle gå med sine problemer alene. Når vi deler dem med andre – jamen så føles de også nogle gange lidt mindre. Det kan være enormt rart at få nogle andres perspektiv på ens tanker, fordi man ofte er hårdere ved sig selv, end hvad godt er.

Tag fat i Headspace

Headspace er en frivillig forening, som rådgiver unge i deres problemer. Der kan man komme og snakke med en frivillig, og man kan gøre det helt anonymt, hvis man synes, det er rarest. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Det kan være rigtigt rart at dele sine problemer med nogle, som ikke kender en, og som har overskud til at lytte godt efter. Derfor kan jeg virkeligt anbefale Headspace.

Kontakt LMS

LMS står for Landsforeningen om selvskade og spiseforstyrrelser. Det er en organisation, som hjælper rådgivning om lige netop de problematikker. Så de er eksperter i at rådgive omkring bulimi. De varetager både rådgivningen og behandlingsforløb, og jeg tænker at det kunne være en god idé for dig, at tage kontakt til dem. Især, hvis du ikke vil gå til lægen. Så er det virkeligt vigtigt, at du kontakter LMS. Der er både mulighed for at ringe, skrive, chatte, få videorådgivning og personlige samtaler med deres frivillige. Og de er super søde, og meget forstående overfor de ting, som du går igennem med spiseforstyrrelse. Der er ingen af dem der dømmer dig, og der er sikkert flere af deres frivillige, der selv har prøvet at have en spiseforstyrrelse.

Det kan være rigtigt svært at kæmpe med spiseforstyrrelse, og det er altså helt normalt, at have brug for en hjælpende hånd, til at komme af med den igen. Du skal vide, at jeg synes det er super flot, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Og jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig. Også med at blive tættere med folkene omkring dig. Du virker til at være rigtigt rar, så mon ikke, det kommer til at gå rigtigt godt. Held og lykke med det hele.