Hej Mindhelper
For ca 4 uger siden blev jeg opereret i min hånd. Da jeg var oppe ved narkoselægen spurgte de om jeg havde depression. Til det svarede jeg at nej det har jeg ikke. Hvilket egentlig også er rigtigt fordi der er aldrig nogen professionel der har sagt at jeg lider af depression. Men jeg har det rigtig dårligt med mig selv og har i løbet af to omgange haft selvmordstanker. Jeg har aldrig snakket med nogen om de her tanker. Her i tiden efter min operation har jeg brudt sammen i gråd når jeg lukkede øjnene for at lægge mig til at sove. Mine forældre ved intet (hvilket der heller ikke er andre der gør). Jeg har ikke gjort det før, men nu gør jeg det pludselig og jeg mistænker lidt at det er en slags psykologisk eftervirkning fra min operation? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvorfor det sker (jeg troede at jeg var ved at få det bedre), hvordan jeg får det sagt til mine forældre. Jeg håber i kan hjælpe mig.
(Pige, 13 år)
Kære Pige på 13 år
Det lyder som om, du har fået det rigtigt svært, efter du er blevet opereret. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.
Der kan være mange grunde
Æv, hvor lyder det hårdt, at du er begyndt at blive ked af det, hver gang du skal sove, efter du er blevet opereret. Det kan være svært at svare på, om det er en psykologisk eftervirkning fra operationen. For jeg tænker, at der kan være mange grunde til, at det lige pludseligt er blevet svært igen. Jeg tænker for eksempel, at når man er blevet opereret, så bliver man pludseligt revet ud af den hverdag, man kender. Der er læger og sygeplejesker, man skal forholde sig til. Og måske skal man genoptræne sin hånd for at komme til at kunne det samme, som man kunne før operationen. Det kan godt påvirke ens humør og måske gøre en ked af det, hvis man lige bliver lidt frustreret over, at der er en masse ting, man ikke rigtigt kan, mens operationen og genoptræningen står på.
Jeg tænker også på, om du måske lige blev mindet om, at der faktisk er nogle ting, der er rigtigt svære for dig, da du blev spurgt, om du har en depression? Og at det måske er det, der er har trigget, at du har fået det svært igen? For det lyder som om, du faktisk også havde været ret ked af det, inden du blev opereret. Og når man har det svært, så er det helt normalt, at der er nogle perioder, hvor det går lidt bedre. Og så sker der et eller andet, der minder en om nogle af de svære ting, man går og kæmper med, og så bliver man ked af det igen. Præcis ligesom at man også har dårlige og gode perioder, når man har det godt.
Snak med dine forældre
Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med dine forældre om, at du i perioder har gået rundt og haft det så dårligt, at du har haft selvmordstanker. Og at du er blevet rigtigt ked af det igen efter din operation. Men jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært lige at finde ud af, hvordan du skal sige det til dem. For det kan være rigtigt svært at fortælle sine forældre, at man er ked af det. Men det er så vigtigt, at du ikke går alene med, at du er så ked af det. For vi mennesker er ikke lavet til at gå med de svære ting alene. Vi er lavet sådan, at vi har brug for trøst og støtte fra folk omkring os, når vi har det svært. Og jeg er næsten sikker på, at dine forældre også gerne vil vide, at du har det svært, så de kan hjælpe dig.
Hvis det er alt for svært for dig at sige det til dem, så kan du prøve at starte med at skrive det i et brev, som du enten kan give til dem. Eller også kan du læse det højt for dem. Det med at skrive det ned i et brev, kan nemlig nogle gange gøre det lidt nemmere. For så har du tid til at tænke over, hvad du gerne vil fortælle til dine forældre. Og du har tid til at tænke over, hvordan du gerne vil fortælle dem det. Samtidigt så behøver du heller ikke styre samtalen så meget selv, når du har givet dem brevet, fordi det giver dem mulighed for at stille spørgsmål til dig, som du kan svare på.
Prøv at snakke med din læge
Jeg synes også, du skal prøve at tage en snak med din læge om, hvordan du har haft det efter din operation. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, om det er en slags psykologisk eftervirkning fra operationen. Eller om det er noget andet, der er svært for dig. Din læge kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp til at få det bedre igen, hvis din læge vurderer, at det er nødvendigt.
Tag fat i Headspace
Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder hos dig. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært af alle mulige forskellige grunde. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om, og de skal nok hjælpe dig, så godt de kan. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine forældre, sådan så du kan få noget hjælp til at få det bedre igen.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
