Det er svært at tale med min mor

Det lyder til, at du står i en kompliceret situation derhjemme. Derfor forstår jeg også godt, hvis du har brug for at dele det med nogen.

Når samtalen kommer til at handle om alt muligt andet

Det kan være virkelig frustrerende, når man gerne vil tale med nogen om noget, men det kommer til at handle om alt muligt andet. 

Derfor giver det også rigtig god mening, hvis du synes det er svært at tale med din mor om de problemer, du føler, I har. Sådan tror jeg de fleste af os ville reagere, hvis vi følte, at vi ikke blev lyttet til.

Du gør det rigtige

Når jeg læser dit brev, så lyder det til at du gør det helt rigtige. Du tager tyren ved hornene, fortæller din mor hvordan du har det og håber at I kan finde ud af noget sammen. Godt gået!

Men det lyder til, at din mor måske ikke helt er klar til at snakke om de problemer I har. Derfor tænker jeg måske, at det kunne være en god ide, hvis du måske bruger din energi et andet sted. For det er ikke rart for dig, hvis det bliver ved med at være et tovtrækkeri frem og tilbage mellem dig og din mor.

For jo længere tid du går rundt med problemerne alene, jo større og ubehagelig kan de vokse sig. Så selvom det kan være svært, er det en rigtig god ide at dele sine tanker med andre. På den måde får man ikke kun luft til sine tanker, men måske også et lille pusterum fra alle problemerne.

At få professionel hjælp kan også være et pusterum for dig

Du skriver, at du har prøvet at tale med din mor om at snakke med nogle andre, fx en psykolog. Men at hun ikke synes det er alvorligt nok til, at I snakker med nogen.

Her er det vigtigt at huske på, at du er 20 år gammel og har retten til selv at søge psykolog, hvis du har lyst til det. Psykologer er vant til at snakke om alle slags problemer, og der er derfor heller ikke nogle regler for, hvornår noget er “alvorligt nok” at snakke om. Og det lyder til, at situationen med din mor fylder rigtig meget hos dig. 

Så hvis du føler at det ville hjælpe at snakke med en professionel om det, kan en psykolog være en rigtig god ide. 

Hvis du vil læse mere om hvordan man kommer i snak med en psykolog, kan jeg varmt anbefale dig vores guide: Sådan kommer du til at snakke med en psykolog.

Er der nogle i din familie som måske kan hjælpe?

Her til sidst kommer jeg til at tænke på, om du har fortalt nogen i din familie, hvordan du har det? Selvom det kan være svært at række ud, vil de fleste familier rigtig gerne hjælpe en, hvis man fortæller dem, at der er problemer derhjemme.

Måske har du en moster, morfar eller en helt tredje i familien, som du er glad for at snakke med? Så selvom det måske kan være lidt grænseoverskridende, så kender de dig og din mor. Og derfor har de måske også et godt forslag til hvad du kan gøre eller et kram, hvis du har brug for det.

Har du lyst til at tale med nogle helt andre end dem omkring dig?

Det er helt naturligt, hvis du har lys til at snakke med nogle, som ikke lige kender jer. For det kan være rart at få nogle lyttende øre, som ikke selv er en del af hele situationen. Derfor synes jeg også, at det ville give rigtig god mening hvis du kontaktede Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden ønsker ikke kun at hjælpe børn og voksne med psykiske udfordringer, men også deres pårørende. Derfor ville de også være rigtig gode at tale med ift. de problemer du har med din mor.

Du kan enten ringe til dem, chatte med dem eller skrive et brev til dem, ligesom du har gjort her. Det er helt gratis og du kan være anonym hvis du har lyst til det. 

Det kan være frustrerende når man føler, at den man prøver at tale med, ikke lytter til en. Derfor håber jeg også, at der er nogle gode råd i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de varmeste tanker din vej og håber du får snakket om problemerne.