Jeg har mistet alle de positive ting, jeg havde bygget op på et halvt år, og jeg føler ikke, jeg kan få dem tilbage igen. For har ikke overskud til noget, og jeg føler ingen glæde ved livet mere.

Hej

I løbet af 7, 8 og 9. klasse fik jeg ekstremt meget selvtillid, selvværd og livsglæde. Jeg har altid boet hos min mor, men flyttede op til min far efter 9. for at gå på STX.
For første gang i mit liv ville jeg faktisk fokusere, og lave noget i skolen, men jeg lagde hurtigt mærke til at jeg ikke kunne. Jeg begyndte at tro jeg måske havde ADHD, og prøvede at snakke med mine forældre om det. Min mor sagde at jeg ikke var hyperaktiv nok, og min far og pap-mor, var meget nedladende omkring det. I løbet af sommerferien op til skolen skulle jeg også skaffe arbejde, og endte med at blive meget stresset fordi der var mange krav jeg ikke kunne leve op til, og med arbejde osv.
Jeg nåede et punkt hvor stress gav mig hukommelsestab og jeg fik en stemme som sagde jeg skulle begå selvmord, eller skade mig selv.
Jeg tog til lægen og fik ad vide jeg skulle tage det roligt da det nok var stress, så det gjorde jeg. Men jeg prøvede alligevel at åbne mig op for min far, hvilket var svært da jeg ikke rigtig har haft så meget kontakt med ham gennem mit liv. Det gik fint og jeg fik sagt det hele, men senere på aftenen kom han ind på mit værelse, og skældte mig meget ud.
Han fortalte mig at jeg selv var skyld i jeg havde det dårligt, og jeg på ingen måder gjorde det nemmere for mig selv, og hvis jeg bare tog mig sammen ville jeg ikke have søvnproblemer, og om jeg bare ville have en diagnose så jeg kunne leve på piller resten af mit liv.

Et par måneder efter har jeg så fået konstateret ADD, og er begyndt på medicin. Min psykiater siger at symptomer på depression er normalt med ADD og det skræmmer mig meget.
Alle de positive ting jeg havde bygget op mistede jeg på under et halvt år, og jeg føler ikke at jeg kan få det tilbage igen. Jeg er altid træt, jeg har aldrig overskud til ting, og jeg finder generelt ikke glæde i livet mere. Der går ikke en dag hvor jeg ikke overvejer om mit liv er det værd, og jeg føler konstant at jeg svigter folk og jeg lever med skyldfølelse over alt muligt. Jeg føler altid at min hjerne holder mig fra at gør det jeg gerne vil, og min medicin hjælper ikke på noget af det. Jeg snakker ikke med folk fordi jeg føler ikke at jeg får nogen løsninger ud af det alligevel.
Ved ikke hvad jeg gør.
Jeg ville jo have hjælp med koncentration så jeg kunne leve op til de krav, og nu er jeg bare ødelagt, og vil bare have den gamle mig tilbage.

(Dreng, 17 år)

Kære dreng på 17 år

Det kan både være rart at få en diagnose, fordi den måske har givet en noget forklaring på nogle af de ting, man har svært ved. Men det kan også været rigtigt svært at få en diagnose, fordi man faktisk lige pludseligt skal til at lære sig selv at kende igen. Så jeg kan virkeligt godt forstå, det er svært at være dig for tiden. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Har du måske for meget i din hverdag?

Du skriver, at din psykiater har sagt, at det er normalt at have symptomer på depression, når man har ADD. Og det har din psykiater ret i. Men de kan sagtens forsvinde igen. For det meste er der nemlig en grund til, at man oplever symptomer på depression sammen med sin ADD. Det kan for eksempel være, at man er overbelastet af sin hverdag. Det er der mange med ADD, der oplever at være, fordi der er nogle ting, der er sværere at klare i en almindelig hverdag, når man har ADD. Derfor begynder man tit at føle sig stresset af, at man ikke kan klare alle de ting, man egentligt skal. Og som folk omkring måske også forventer, at man kan, fordi de ikke kan se, at der faktisk er noget, der gør det rigtigt svært for en. Hvis man så bliver stresset nok, så er det, at man kan få symptomer på depression. Det kan for eksempel være tristhed og mangel på energi. Det er en helt normal reaktion på at være stresset – og det er faktisk noget som alle kan opleve, hvis de bliver stressede nok.

Det betyder også, at du ikke behøver at have symptomer på depression resten af dit liv, fordi du har ADD. For jeg tænker, at det er et tegn på, at der er noget i din hverdag lige nu, som presser dig, hvis du også har symptomer på depression. Derfor tænker jeg også, at de her tegn på depression sagtens kan forsvinde igen. For det lyder som om, at din diagnose stadig er ret ny. Så du er også stadig ved at lære, hvad den betyder for dig. Og når du har fundet ud af det, så tænker jeg også, at der er en sandsynlighed for, at de her symptomer på depression bliver mindre eller helt går væk. Fordi det så også bliver nemmere at finde ud af, hvordan du bedst kan passe på dig selv og tage hensyn til din diagnose, så du ikke bliver så presset af din hverdag, at du får symptomer på depression. 

Snak med din psykiater om medicinen

Du skriver, at din medicin ikke rigtigt hjælper på nogle af de ting, der er svære for dig. Det lyder mega hårdt og mega svært. Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din psykiater om det? For det kan jo være, at den medicin du får nu, ikke er den rigtige for dig. Og at du skal prøve en anden type. Det er nemlig ikke al medicin, der virker lige godt for alle, og nogle gange skal man prøve sig lidt frem for at finde ud af, hvad der virker bedst for en. Det kan også være, at du måske skal have en lidt højere dosis for, at det virker. Men det er alt sammen noget, som din psykiater skal hjælpe dig med at finde ud af. Det har din psykiater nemlig helt styr på. Og selvom det selvfølgeligt ikke er alting som medicinen kan hjælpe på, så skulle du jo helst føle, at den hjælper på nogle ting. Så hvis du ikke føler, at den gør det, er det vigtigt du fortæller det til din psykiater, så din psykiater kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad I så kan gøre. 

Det ville være godt, hvis du fik snakket med nogen

Når jeg læser dit brev, så kan jeg virkeligt godt forstå, at du ikke rigtigt føler, at det hjælper dig at snakke med nogen om de her ting. For ud fra de ting du har skrevet, så lyder det faktisk ikke rigtigt som om, folk omkring dig rigtigt lytter til, hvordan du har det. Og hvad det er, du kæmper med. Det må være mega hårdt. For det er nogle super svære tanker og følelser, du går rundt med lige nu. Og det må bare være så tungt at skulle bære rundt på dem helt alene. Så det ville så godt, hvis der var nogen, du kunne snakke med, som faktisk lyttede til det, du fortalte.

Så jeg tænker på, om der mon er nogle andre voksne i nærheden af dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på dit gymnasium, hvis du stadig går der. Hvis du slet ikke kan komme i tanke om nogen, du kan snakke med, så er der nogle forskellige steder, du kan gå hen, hvis du har brug for at snakke med nogen. Jeg har lavet en liste over nogle af de steder, som du kan se herunder:

  • Livslinien: du skriver, at du overvejer hver dag om livet er det værd. Jeg bliver lidt usikker på, om det er et udtryk for, at du faktisk har selvmordstanker? Hvis det er, skal du vide, at det er helt normalt at opleve selvmordstanker, når man har det mega svært. Men det er et tegn på, at det gør rigtigt ondt indeni. Og det er noget, man virkeligt ikke skal gå alene med. Hos Livslinien kan man komme til at snakke med en frivillig rådgiver, hvis man kæmper med selvmordstanker – eller tanker om, at livet ikke er værd at leve. De frivillige rådgivere hos Livslinien er mega dygtige. Og de skal nok gøre sit allerbedste for at lytte til det, du fortæller dem. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
  • Headspace: hos Headspace er man altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace sidder der nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt hos Headspace. De frivillige rådgivere skal også nok gøre alt, hvad de kan for at lytte til dig og prøve at hjælpe dig. Du kan også være helt anonym hos Headspace, så dem kan du trygt tage fat i.
  • Studievejleder: hvis du stadig går på STX, så synes jeg, du skal prøve at snakke med en studievejleder der. Der findes nemlig forskellige muligheder for at få hjælp til at komme igennem gymnasiet, hvis man for eksempel har en ADD-diagnose. Det kan for eksempel være sådan noget som at få hjælp til at planlægge og strukturere sin skoledag. Det kan nogle gange være en rigtigt stor hjælp, fordi det kan give lidt ro at få en smule overblik over sin hverdag. Og din studievejleder ved helt sikkert, hvad der findes af hjælp, der hvor du bor.
  • Din læge: jeg synes også, du skal prøve at snakke med din læge igen. Jeg ved nemlig, at man rigtigt mange steder i landet også kan få hjælp til at lære, hvordan man kan håndtere sin hverdag, når man har ADD/ADHD. Det er for det meste en kæmpe hjælp for rigtigt mange. For det er ikke alting, medicinen kan hjælpe med. Men hvis man får hjælp til det, kan man lære nogle strategier til, hvordan man kan gøre hverdagen nemmere for sig selv. Og kompensere for nogle af de ting, som man har svært ved på grund af sin ADD/ADHD. Hvor man kan finde de kurser er lidt forskelligt afhængigt af, hvor man bor i landet. Men jeg tænker, at det er noget, din læge kan hjælpe dig med at finde ud af.

Kig på ADHD-foreningens hjemmeside

Jeg kommer til at tænke på, om du kender ADHD-foreningen? Det er en forening, der arbejder for at sprede viden om ADHD og ADD. De har en hel masse god materiale og information om ADD og ADHD på deres hjemmeside, som du kan prøve at kigge på, hvis du har lyst. Det kan jo være, du kan finde nogle gode råd, som du kan bruge i noget af deres materiale. Om ikke andet så kan det nogle gange være meget rart at læse lidt information om sin diagnose. Og læse, at man faktisk ikke er den eneste, der har det, som man har det.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, du kan bruge til noget. Og så håber jeg virkeligt, at noget af det du tager med dig fra mit svar er, at det godt kan lade sig gøre at få et godt liv, selvom man har en ADD-diagnose. Men det handler om at lære sig selv at kende og finde ud af, hvordan diagnosen lige præcis påvirker en, så man kan indrette sin hverdag efter det. Og finde nogle strategier, der kan hjælpe en der, hvor der er noget, man har svært ved på grund af ADD’en. Det kan være en hård nød at knække, men det kan godt lade sig gøre. Og det lykkedes heldigvis også for de fleste, så jeg er næsten sikker på, at det også lykkedes for dig på et tidspunkt.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper.