Kære mindhelper
På en måde er det paradoksalt, at jeg skriver til jer nu. Jeg tænker nemlig tit over, at jeg på mange måder er så lykkelig, som jeg kan blive. Mit liv er gået fra i folkeskolen at være præget af ensomhed til nu at være fyldt med glæde og dejlige mennesker.
Men af og til bliver jeg meget, meget trist. Jeg har nogle gange en form for anfald, hvor jeg bliver enormt sørgelig. Det starter på forskellige måder, men handler i sidste ende om min store frygt for aldrig at blive elsket, romantisk. Jeg er 18 år gammel og har aldrig haft noget med nogen, har aldrig haft sex eller noget. Når jeg bliver trist, tænker jeg, at jeg visner, mens alle andre gror, at jeg mister muligheden for nogensinde at blive elsket hvis ikke det sker snart. For hvis jeg var værd at elske, ville nogen så ikke have gjort det nu?
’Anfaldene’ går over, men det fylder næsten altid i mit baghoved, at jeg måske skal leve resten af mit liv alene. Anfaldene kommer mest, når jeg har været træt, fuld eller stresset. Når jeg vågner dagen efter, fylder det ikke lige så meget.
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal blive så trist over det, når jeg burde være glad.
Hej hej!
KH mig
(Pige, 18 år)
Kære du,
Først er jeg virkelig glad for at læse, at du på de fleste måder er lykkelig. Det er en sindssygt rar følelse. Men derfor kan jeg også godt forstå, at det kan være forvirrende og svært, når du så har episoder, hvor du er ked af det.
Alle mennesker bliver triste
Du skriver, at du ikke forstår, hvorfor du bliver trist, når du egentlig burde være glad.
På den ene side, så synes jeg egentlig, det er ret smukt, at du har et liv, som du er glad og lykkelig for. Og jeg kan godt forstå, at det får dig til at tænke, at du så burde være glad og lykkelig hele tiden.
På den anden side, så tænker jeg, at det du beskriver giver så god mening. For det ER faktisk helt normalt og naturligt at have episoder, hvor vi er triste eller kede af det.
Det er faktisk ret vigtigt at kunne det.
Folk føler forskelligt
For selvom det kunne være rart kun at være glad hele tiden, så er det ikke realistisk.
Og faktisk, så er det virkelig vigtigt, at vi mennesker kan tillade os selv at være triste nogle gange. For det gør os i stand til at håndtere de svære følelser, når de kommer.
Og når jeg læser dit skriv, så synes jeg jo egentlig, at det giver så fin mening, at du i nogle situationer er mere trist end andre. Det siger også noget om, at du har et virkelig godt og rigt følelsesliv, som både kan rumme de rare følelser, men også de mindre rare.
Følsomhed er ikke et minus
Og selvom de mindre rare følelser kan føles meget frustrerende og ubelejlige, så er det vigtigt at huske, at de er mega vigtige for os mennesker.
Det er nemlig ofte dem, som er med til at udvikle os som mennesker!
For når vi oplever svære følelser, så tvinger det os også til at forholde os til dem. Og når vi forholder os til svære ting, så har vi også mulighed for at tage nye beslutninger, som i sidste ende kan skabe god forandring og udvikling i vores liv.
Så det lyder måske også som om, at de her svære og triste følelser hos dig, også fortæller dig noget om et ønske, du har i livet. Fx det du nævner med at finde romantisk kærlighed.
Regler til at imødekomme din måde at være på
Du skriver, at tristheden ofte kommer, når du har drukket, er træt eller stresset.
Jeg synes det er hammer sejt, at du har fundet ud af, at det er i de specifikke situationer, at tristheden kommer.
For det betyder også, at du kan være der for dig selv i de situationer.
Det handler ikke om, at tristheden ikke må komme. Men det handler om, at du kan tage forholdsregler for, hvad du kan gøre for dig selv, når tristheden kommer.
Et eksempel jeg kan nævne fra mit eget liv er fx, at jeg aldrig er alene, dagen efter jeg har drukket alkohol.
For jeg har det på præcis samme måde som dig, tristheden rammer også tit mig, hvis jeg har drukket alkohol.
Brug de dejlige mennesker du har i dit liv
Jeg tænker derfor, om du mon også kan bruge de dejlige mennesker, som du har i dit liv?
For der er noget enormt smukt og rart i ikke at skulle gå igennem tristheden alene.
Og når du kan få støtte fra de mennesker, du elsker, og som elsker dig, så gør det, det både nemmere at være i de svære følelser, men det kan også hjælpe din udvikling.
For når vi tør tale højt, om det vi frygter i livet, så gør det, det ofte mindre skræmmende. Og fra ens nærmeste får man også ofte vildt gode råd til, hvad man kan gøre ved det.
Så derfor håber jeg virkelig, at du kan få samlet en ring omkring dig i de svære tider. Ikke for at få de svære tider til at forsvinde, men for at gøre dem lettere at være i sammen.
Kærligste hilsner fra Stephanie
