Hej Mindhelper
Jeg har været lidt overvægtig hele mit liv. Jeg er 14 år, vejer 66 kg og er cirka 166 cm høj. Jeg er ikke den mest sociale så går ikke til en sport. Og er heller ikke motiveret til træne. Jeg har prøvet at spise mindre men det fører bare til at jeg ”snacker” hist og pist. Mine forældre holder øje med om jeg spiser fordi de fandt ud af at jeg ikke spiste morgenmad og frokost. Så nu spiser jeg morgenmad men jeg smider min frokost ud.
Min mor siger jeg er normal men det skal mødre vel sige. Dem fra min klasse ligner alle fotomodeler. Jer også er der jo mig. overvægtig og uren hud.
Jeg havde 2 venner men følte kun at det var mig der rækkede ud til dem. Så er begyndt at trække mig væk fra dem. De har ikke reageret så snakker ikke med dem mere.
Har cuttet lidt.
Ved godt det er et meget forivrende brev men ja…
Kan I hjælpe mig?
(Pige, 14 år)
Hej Pige på 14 år
Det lyder til, at der sker rigtigt meget i dit liv i øjeblikket, som ikke er særligt nemt for dig. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det behøver du ikke gå alene med.
Når jeg læser dit brev, så virker det til, at der er 3 ting, som fylder for dig – at du føler dig overvægtig, at du mistet 2 venner og at du har cuttet. Så jeg vil prøve at komme lidt ind på det hele i mit svar, selvom det måske bliver en lille smule langt. Det håber jeg er okay.
Kan i blive gode venner igen?
Du skriver, at du har trukket dig fra dine 2 venner. Men jeg tænker på, om du har fortrudt det? For måske ville i kunne snakke om, at du gerne ville have, at de også rakte lidt mere ud til dig, så i ikke behøver opgive venskabet. Hvis dine venner ikke ved, at du føler, at de ikke tager nok kontakt til dig, så har de heller ikke rigtigt mulighed for at gøre noget ved det. Derfor kan du jo overveje, om det måske kunne være en løsning at prøve at snakke med dem, før du trækker dig helt fra venskabet?
Når tallet på vægten fylder
Jeg kan godt mærke på dig, at det fylder rigtigt meget, at du føler dig overvægtig. Men det er vigtigt, at du får af vide, at du ikke er overvægtig, når du vejer 66 kilo og er 166 cm høj. Så er du fuldstændigt normalvægtig og har ikke brug for at tabe dig. Når man er 14, så vokser man stadigvæk rigtigt meget og derfor er det også helt normalt og sundt, at kroppen tager på. Ens krop forandrer sig og fedtet på kroppen begynder at fordele sig anderledes. Du er måske begyndt at få større bryster, lår og hofter. Det er i hvert fald helt normalt i din alder. Derfor tænker jeg også, at din mor har helt ret, når hun siger, at du er helt normal. Men derfor kan man stadig godt føle, at man er overvægtig, selvom man slet ikke er det. Det er der desværre rigtigt mange unge som gør. Men det er super vigtigt, at du bliver ved med at spise alligevel og så får hjælp til at håndtere de svære tanker og følelser.
Jeg tænker, at det giver rigtig god mening, at du spiser snacks i løbet af dagen. For hvis du ikke spiser frokost, så bliver du rigtigt sulten på et tidspunkt. Kroppen har nemlig brug for mad. Det er den benzin, som gør, du får energi til at gøre alle de ting, som er vigtigt og dejligt for dig i løbet af dagen. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at du spiser. Hvis man ikke spiser, fordi man vil tabe sig, så kan man risikere at få spiseforstyrrelse. Det kan du læse endnu mere om i denne artikel. Hvis man oplever spiseforstyrrelse, så er det mega vigtigt, at man får snakket med nogen om det, så man kan få hjælp til at håndtere det. For det er for svært til, at man skal klare det alene. Jeg skriver mere om at snakke om tingene, lidt længere nede i brevet.
Vi har allesammen skævheder
Du skriver, at de andre i din klasse ligner fotomodeller. Men jeg kommer til at tænke på, om det også er rigtigt? Hvis du kigger på alle de andre i din klasse, ligner de så alle sammen egentligt fotomodeller? For vi ser alle sammen forskellige ud og nogle i din klasse vil måske være meget tynde, nogle lidt buttede, nogle vil have uren hud, være høje, lave, lyshårede, stor næse, skæve knæ. Og vi har allesammen noget på vores krop, som vi ikke er helt tilfredse med. Men typisk er vi vores egne største kritikere og lægger ikke særligt meget mærke til andres små skævheder.
Jeg er næsten 100% sikker på, at hvis du spurgte de andre fra din klasse, om de synes de ligner supermodeller, så vil de sige nej. For vi mennesker har en tendens til at se alle de ting, som vi ikke er tilfredse med og sammenligne os med de ting, som vi synes er pæne hos andre. Derfor kan det også være en rigtig god ide, at prøve at arbejde lidt på at få et godt forhold til sin krop. Vi har skrevet den her artikel om at slutte fred med kroppen, som jeg tror vil være super hjælpsom for dig. Der står nemlig en masse gode tips til, hvordan man kan slippe nogle af alle de negative tanker og følelser om kroppen.
Cutting
Du skriver, at du har cuttet lidt. Nogle mennesker cutter, fordi de har det hammersvært og ikke ved, hvad de skal gøre med de svære tanker og følelser. Så kan cuttingen føles som en måde, at flytte fokuset fra det svære og over på smerten i stedet. Er det også sådan du har det? Du kan prøve at læse vores artikel med 8 kærlige råd til dem som cutter. Der står rigtigt mange gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man får trang til at cutte. Og så er det er hammer-vigtigt, at du får fortalt nogen om cuttingen, så du kan få hjælp til at håndtere de svære følelser på en anden måde.
Snak med nogen om, hvordan det går
Jeg tænker, at det er rigtigt vigtigt, at du får fortalt nogen om, hvordan du har det. For når du oplever så mange svære tanker om kroppen, og du også har cuttet, så tænker jeg, at det ville være godt for dig at få en hjælpende hånd til at håndtere det hele. Du kan prøve at forestille dig, at du lige nu bærer rundt på en rigtig tung sten helt alene. Og hvis der så kommer en og løfter stenen sammen med dig, så bliver det meget nemmere for dig at bære på stenen. Det er det samme med vores følelser og tanker.
Snak med dine forældre
Det lyder til, at du har snakket med din mor på et tidspunkt. Men det kan være en rigtig god idé, at blive ved med at snakke om det svære og fortælle om tankerne om kroppen og cuttingen – hvis du ikke allerede gør det. For jeg er næsten sikker på, at dine forældre gerne vil hjælpe, hvis de ved, hvordan du har det. Og det kan være så rart og lettende at få fortalt om de ting, der fylder. Så kan du få støtte og hjælp til at håndtere de svære tanker. Du kan læse mere om, hvordan man snakker om svære ting med sine forældre her.
Hvis det ikke duer med dine forældre, er der så måske en anden voksen i din omgangskreds, som du er glad for at snakke med? Det kunne være din mormor, en sød onkel, din yndlingslærer eller helt 4. person. Det er ikke så vigtigt, hvem du får det fortalt til, men at du får det sagt til nogen.
Kontakt LMS
Kender du til LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade? Det er en forening, hvor man kan få hjælp, hvis man oplever spiseforstyrrelse eller selvskade. Eller hvis man har tanker eller spørgsmål om det. Der kan man mange slags rådgivning helt gratis fx. på chat, telefon, sms eller som personlige samtaler. De er super søde og dygtige, og det er helt vant til at snakke med unge, som har det svært. Dem er man altid velkomne til at kontakte og det er helt anonymt. Dem kan jeg varmt anbefale.
Det er blevet et lidt langt svar, som du får tilbage. Men jeg håber, at der er noget i mit svar, som har været hjælpsomt for dig. Og du får snakket med nogen om de svære følelser og tanker, som du går rundt med i øjeblikket. Jeg hepper i hvert fald på dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper