Hej Mindhelper

Tror jeg lider af tvangsoverspisning. Har alle symptomerne.

Hvad gør man så?

(Pige, 14 år)


Hej Pige på 14 år

Øv, det kan bare være rigtig svært, at gå rundt og bekymre sig om man lider af tvangsoverspisning. 

Tag et kig på vores artikel om tvangsoverspisning 

Du skriver ikke lige så meget om, hvordan du har det. Og det er meget forskelligt hvordan folk oplever at have tvangsoverspisning, som man også kalder BED (Binge eating disorder). Det kan se ud på rigtig mange måder, og man kan også godt af og til komme til at overspise uden, at det betyder, at man lider af  tvangsoverspisning. Det kan sommetider være rart at læse lidt mere om det, og derfor tænker jeg, at du kunne tage et kig på vores artikel om tvangsoverspisning. Der står nemlig en masse ting om, hvad tvangsoverspisning er, og hvilke tegn man skal holde øje med. Hvis man oplever at have alle tegnene på tvangsoverspisning, er det rigtig vigtigt at man får noget hjælp, for så er det i hvert fald et tegn på, at man har det rigtig svært med mad. Derfor er det også bare rigtig godt, at du har skrevet herind for det er første skridt på vejen og viser, at du gerne vil have noget hjælp. 

Snak med dine forældre

Det kan være rigtig svært at gå rundt med en masse bekymringer alene, og derfor er det også rigtig vigtigt, at man får snakket med nogen om det. Derfor ville det være super godt, hvis du fik snakket med dine forældre om, hvordan du går og har det. De fleste forældre vil nemlig rigtig gerne have, at deres børn har det godt, og derfor bliver de også rigtig glade, når deres børn fortæller dem, hvordan de går og har det. Når dine forældre ved, hvordan du har det, kan det nemlig også være, at de kan hjælpe med at sørge for at du får noget hjælp. Så du kan få det bedre igen. 

Tag en tur til lægen 

Når du har snakket med dine forældre kan det også være, at de kan hjælpe dig med at tage fat i lægen. Når man går rundt og er bekymret og måske har alle tegnene på tvangsoverspisning, er det en rigtig god ide at tage et smut til lægen og få snakket om, hvordan man har det. For så kan lægen nemlig hjælpe en. Det er nemlig sådan at læger ved en hel masse om hvordan kroppen fungerer både udenpå og indeni. Og derfor er de også rigtige godt til at hjælpe, når man går og bekymre sig om man måske lider af tvangsoverspisning. I vores artikel Det skal du vide om at gå til lægen, når man har det svært, kan du læse lidt mere om hvordan og hvorledes det er, at gå til lægen og snakke om svære ting. 

Og husk på, at læger er vant til at snakke med unge om ting som er svære. Og derfor er de også rigtig gode til at lytte, og de gør altid deres allerbedste for, at det foregår på en måde som er rar for dig. Så kan du også få fortalt hvad det er for nogle ting, som du går og bøvler med. 

Tag fat i LMS 

Du kan tage fat i LMS, som er Landsforeningen for selvskade og spiseforstyrrelser. Hos LMS hjælper og rådgiver de nemlig folk som kæmper med enten selvskade eller spiseforstyrrelser. Hos LMS sidder der en masse super søde rådgivere klar til at lytte. Det er også sådan, at rigtig mange af de frivillige rådgivere også selv har prøvet at have spiseforstyrrelser og selvskade tæt inde på livet. Og derfor ved de også godt, at det kan være lidt svært lige at få snakket om. Derfor er de også rigtig forstående og gode til at hjælpe dig med at få sat ord på, hvordan det er du har det. Hos LMS er der rigtige mange forskellige rådgivningstilbud. Der er bl.a. mulighed for at ringe og snakke med dem, og man kan også sagtens komme ind til dem og snakke. Hvis du synes, at det er rarere kan man også chatte eller sende en SMS til dem. Og lige meget hvordan man lige tager fat i dem, så gør de altid deres allerbedste for at hjælpe og lytte. Så I kan få snakket om hvordan du har det. 

Det er bare rigtig svært, at gå og bekymre sig, og derfor håber jeg også, at mit svar har hjulpet dig. Så du kan få snakket med nogen om hvordan du har det, og få noget hjælp, så du kan få det bedre igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper