Jeg prøver at stoppe med at cutte, men det er svært

Det lyder til, at det er rigtig svært at være dig for tiden. Derfor er jeg også meget glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det. For svære tanker, skal man ikke gå med alene.

Når man selvskader

Der kan være mange forskellige grunde til, at man begynder at cutte. Men som regel er det et tegn på, at der er noget, som er rigtig svært indeni. Cutting kan nemlig være en form for copingmekanisme. En copingmekanisme er en ting man gør, for at prøve at løse noget, som er svært. Så for eksempel kan det at cutte, være en måde, at prøve at håndtere, at man er ked af det på.

Men at cutte er ikke en god løsning i længden. For selvom det måske kan føles som om det hjælper, lige når man gør det. Så fjerner det ikke det, som egentlig er problemet – at man er ked af det og har det svært. Og så kan man ende med at have to problemer, i stedet for et – både at man er ked af det, og at man cutter.

Derfor tænker jeg også, at det er rigtig godt, at du gerne vil stoppe med at cutte. Men det kan være lettere sagt end gjort. For hvis man er blevet vant til at cutte, kan det godt være svært at bryde ud af igen. Derfor er det også vigtigt, at man får noget støtte, når man skal stoppe med at cutte. For med støtte og hjælp, er det muligt at komme ud af selvskaden igen. 

Kan du prøve at tale med dem?

Det lyder super hårdt, at dine forældre bliver sure på dig når du fortæller dem, at du cutter. For selvom du godt kan forstå dem, så tænker jeg, at det måske ikke er det, du har allermest brug for i den situation.

Det kan nogle gange være svært for ens forældre, at vide, hvad de skal gøre. Derfor kan det også være en god ide, at fortælle dem, hvad man har brug for. Her skriver du for eksempel, at du godt ville have, at de spurgte dig, hvordan du har det. 

Derfor vil mit bedste råd til dig være at prøve at snakke med dine forældre om, hvad du har brug for fra dem. Jeg ved godt, at det nogen gange kan være svært. Men du kan prøve at kigge på artiklen Guide til at tale med forældre om svære ting. Her er der lidt tips til, hvordan man kan tage hul på snakken. Du kan også vælge at skrive det, du gerne vil sige, eller vise dine forældre, det brev du har sendt herind. Det kan nogle gange hjælpe, hvis det er svært at sige højt.

Du kan også prøve at kigge på artiklen 8 kærlige råd til dig som cutter. Jeg kan især godt lide de tre råd om, hvad man kan gøre, når trangen til at cutte kommer. Så måske kan de være hjælpsomme for dig?

Tag til lægen

Når man cutter og har det svært, er det en god ide at tage en tur forbi sin læge. Lægen kan nemlig være med til at finde du af, om der er noget hjælp, som kunne være godt at få. Lægen er vant til at tale med folk, som har det svært. Og hvis du synes, det er lidt en stor mundfuld at tage der op, så kan du måske spørge dine forældre, om de kan tage med? Det kan være meget rart, at have en med på sidelinjen.

LMS

Jeg kommer også til at tænke på, om du kender til LMS? LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Hos LMS arbejder der nogle super søde og dygtige rådgivere. Nogle af dem har selv kæmpet med selvskade, og derfor ved de også, at det kan være svært at stoppe med. Man kan både ringe til dem og skrive med dem. Så dem kan du trygt tage fat i.

Headspace

Et andet sted, som måske også kunne være hjælpsomt for dig, er Headspace. Hos Headspace arbejder der en masse søde frivillige, og de sidder altid klar til at lytte. Hos Headspace kan man komme og tale om det, som fylder – intet problem er for stort eller småt. Headspace ligger i de fleste større byer, og ellers kan man også fange dem på chat.

Det er smadder hårdt, at kæmpe med selvskade. Derfor håber jeg også meget, at der er noget i mit svar, du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej, og håber, at du får snakket med dine forældre om, hvordan du har det.