Jeg føler ikke rigtigt, at jeg dur til noget. Og jeg har grædt hver dag de sidste par uger. Men jeg føler ikke rigtigt, jeg kan snakke med mine venner eller min familie om det.

Hej brevkasse.

Jeg er en pige på nitten år, der de sidste par måneder ikke har haft det specielt godt. Føler ikke rigtig jeg dur til noget eller egentlig er godt til særlig meget. Jeg er der egentlig bare. Begge mine søskende, lillebror og storesøster, er/har altid været meget bedre end mig i skolen, og det har virkelig trukket i min selvtillid.
Jeg har venner på min skole, men føler ikke at hverken kan snakke med dem eller nogen i min familie om, hvordan jeg har det. Har snakket en enkelt gang med en ‘coach’ på skolen, men selv hun sagde at jeg ikke fortalte hende nok.
Siden november 2017 har jeg haft en masse spiseforstyrrede tanker, og har haft tabt mig en del. Jeg tog halvdelen på igen for et par måneder siden (februar), så det kæmper jeg også med lige fortiden. Både med at tabe mig igen, men også at være okay med vægten som den er. Kan ikke finde ud af, hvad jeg helst vil, da jeg bliver ved med at gå frem og tilbage.
Min søster har altid været mindre end mig. Både højdemæssigt, men vægtmæssigt. Bliver altid i endnu værre humør når hun er i nærheden når vi spiser, da jeg føler mig som en kæmpe fiasko, og bare en kæmpe person i det hele taget.
De sidste 3-4 uger har jeg grædt hver eneste dag, mest om aftenen. Synes ikke jeg har lige så meget glæde over ting jeg plejede at synes var hyggelige. Jeg plejede for eksempel at være sammen med mine venner en gang i mellem, men nu vil jeg egentlig helst være, og bare være der hjemme i stedet, selvom jeg godt er klar over, at jeg kunne have haft det sjovt. Er nærmest overbevist om, at mine venner også synes at jeg er halv-uduelig og måske endda er trætte af mig.
Plejede også at holde af stand up komik rigtig meget, men har mest af alt lyst til at græde nu, når jeg ser sådan noget. Føler ikke rigtig jeg kan grine af det længere, og at se alle andre grine, gør det bare værre.
Ikke at jeg vil give dårlige ideer, men bare så det også er i beskrivelsen, så har jeg både haft få ‘selvmordstanker’ og en smule selvskade, når det har været meget slemt. Men det er SLET Intet jeg på nogen måde er stolt af.

Jeg har det bare i bund og grund rigtig dårligt, og ved ikke rigtig hvad der er at gøre ved det, da jeg ikke tør snakke med nogen om hvordan jeg har det.
Ved ikke om i kan hjælpe, men hvis nu der var andre, der havde det ligesom mig, kunne det måske være lidt opløftende at læse. 

Hilsen en 3.g’er.

(Pige, 19 år)


Kære 3.g’er

Jeg kan godt høre, du har ramt en hård periode lige nu. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at man ikke går alene med de svære tanker.

Det giver god mening

Det lyder super ubehageligt, at du har grædt hver eneste dag de sidste par uger. Og at du faktisk bare har lyst til at være alene derhjemme. Det er et tegn på, at der bare er noget, der er helt vildt svært for dig lige nu. Og du går virkeligt også og tumler med en hel masse vildt svære ting. Og du går faktisk også og tumler med dem helt alene. Det er helt vildt hårdt. Så det giver god mening, at du har det sådan. For det påvirker ens humør, at tumle med så mange svære ting. Men du skal vide, at du langt fra er alene om at have det sådan her. Der er desværre rigtigt mange, der kæmper med mange af samme ting som dig. Hvis du har lyst, kan du prøve at kigge lidt rundt på vores side. Vi har nogle interviews med unge, der har kæmpet med at have det svært. Måske er der nogle af deres historier, du kan se dig selv i?  

Men hvis tristheden overtager hele ens liv, så det føles som om, at alt glæden er blevet suget ud af ens liv. Og man har mistet lysten til alle de ting, der plejede at gøre en glad, så man mest bare har lyst til at ligge derhjemme i sin seng, så kan det være tegn på, at man måske er ramlet ind i en depression. Hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om de typiske tegn på depression. Det er helt normalt at opleve nogle af tegnene i en kort periode. Men hvis man har virkeligt mange af tegnene, og det har stået på rigtigt længe, så er det en god idé at tage det lidt alvorligt og fortælle det til nogen. For så er det i hvert fald et tegn på, at der er noget i ens liv, der er helt vildt svært. Og som man skal have snakket med nogen om. For det er ikke meningen, at man skal gå rundt og have mega mange af de her tegn helt vildt længe længe. 

Find dine egne styrker

Du skriver, at dine søskende altid har klaret sig bedre i skolen end dig. Og det kan virkeligt bare være drønhårdt, når man har nogle søskende, der klarer det bedre i skolen, end man selv gør. For det er så nemt at komme til at sammenligne sig selv med sine søskende. Det er fuldstændigt menneskeligt, og det tror jeg, at der er rigtigt mange, der gør. Det er bare ikke altid særligt hjælpsomt. For når man sammenligner sig selv med andre, kommer man hurtigt til at sammenligne sig selv med alle deres gode sider. Og overse deres lidt mindre gode sider. Så det er en mega unfair sammenligning, man får lavet. Som rigtigt tit gør, at man får det rigtigt dårligt med sig selv. Og det er ikke særligt rart. For vi mennesker har alle sammen nogle ting, vi er gode til. Og nogle ting, vi er mindre gode til. 

Så tricket her er at prøve at øve sig i at lade være med at sammenligne sig selv med andre. Og i stedet at prøve at finde sine egne styrker. For jeg er næsten sikker på, at der er nogle ting, som du er super god til. Det kan bare være så svært at se dem selv nogle gange, hvis man ikke har været vant til at kigge efter dem. For ligesom med alt andet kræver det træning at blive rigtigt god til at finde sine egne styrker, når man har været vant til at fokusere på sine svagheder i rigtigt lang tid. Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores guide til at finde sine egne styrker. Og husk, at hvis det er for svært at finde dem alene, så er det ikke forbudt at spørge nogen andre om hjælp. 

Når der er kaos i følelserne

Du skriver, at du har kæmpet med en hel masse spiseforstyrrede tanker de sidste to års tid. Det må være mega hårdt at kæmpe med de tanker. Men jeg tænker også, at det giver ret god mening, at du har det sådan. For når man slås med en hel masse svære følelse indeni, som du gør, så kan det at kontrollere sin mad og sin vægt nogle gange være en måde at få lidt kontrol på. Jeg ved ikke, om det giver mening for dig? Det er bare så vigtigt, at du tager det alvorligt og får fortalt nogen om de her spiseforstyrrede tanker. For det er ikke noget, du hverken kan eller skal klare alene. Det er noget, du skal have noget hjælp til. 

Nogle gange kan man godt lidt have to stemmer i hovedet, når man kæmper med de her spiseforstyrrede tanker. Fordi på den ene side er der den her spiseforstyrrede tankegang, der bare gerne vil have, at man kontrollere alt omkring vægt og mad. Men på den anden side er der en selv, der måske er ved at være lidt træt af de her spiseforstyrrede tanker. Og derfor bare gerne vil nå frem til et punkt, hvor man faktisk godt kan acceptere sig selv, som man er. 

Det ville være helt vildt godt, hvis du kunne at lytte mest til den sidste stemme, der bare gerne vil lære at acceptere vægten, som den er. For du er god nok lige præcis, som du er. Og de her spiseforstyrrede tanker kan få mega meget magt over en lige pludseligt, hvis man kommer til at lytte for meget til dem. Men de har ikke ret. Og det kan faktisk blive super farligt, hvis de her spiseforstyrrede tanker kommer til at styre for meget. For kroppen har brug for energi for at kunne fungere. Så du passer faktisk allerbedst på dig selv ved at prøve at lade være med at lytte til de spiseforstyrrede tanker. Også selvom de måske synes noget andet. 

Snak med nogen

Mit allerbedste råd til dig har jeg faktisk allerede taget hul på i afsnittet ovenover. Det er nemlig virkeligt vigtigt, at du får snakket med nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. Du slås nemlig med en hel masse drønsvære ting, som du hverken kan eller skal klare alene. Mennesker er nemlig ikke byggede til at gå igennem de svære ting alene. Vi har brug for hjælp og støtte, når vi har det svært. Ellers kan tingene bygge sig op og komme til at fylde mere og mere.

Men jeg forstår godt, at det er virkeligt svært at snakke om det. For det er mega sårbart at skulle fortælle, at man ikke har det godt. Og man kan måske være helt vildt bange for, hvad de andre tænker om en, hvis man fortæller om alle de ting, man går og slås med. Så kan det nogle gange føles nemmere at lade være med at snakke om det. Men det hjælper ikke på den lange bane. Og jeg er næsten sikker på, at folk faktisk bliver rigtigt glade for, at du fortæller dem, at du har det svært for tiden. For det er en kæmpe tillidserklæring, når man fortæller til andre, at man har det svært. Prøv at tænk på, hvordan du selv har det, når folk fortæller dig, om noget der er svært for dem. Dømmer du dem så for, at de har det svært? Eller bliver du glad for, at de stoler nok på dig til at turde fortælle dig det?

Det er ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er nogen, du føler dig tryg ved at snakke med. Men hvis du kan snakke med dine forældre, ville det være en mega god idé at få snakket med dem. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, der er tættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig og støtte dig lige nu. Og så er jeg også næsten sikker på, at dine forældre super gerne vil vide, at du har det svært. Fordi de holder mega meget af dig og bare gerne vil dig det allerbedste. Men hvis der er nogen andre, du er mere tryg ved at starte med at snakke med, kan du sagtens gøre det.

Og hvis det er alt for svært for dig at få alle de her ting sagt, kan du prøve at skrive det i et brev i stedet for, som du så kan vise til den, du gerne vil snakke med. Eller du kan måske vise dem det her brev, hvor du allerede har skrevet tingene så fint. Det er nemlig tit nemmere at skrive det, fordi man har tid til at tænke over, hvad man gerne vil sige. Og det gør også tit samtalen bagefter nemmere, fordi man ikke behøver styre den helt så meget selv.

Tag fat i Livslinien

Det er helt normalt, at man kan få selvmordstanker, når man bare er så mega presset, som du er lige nu. Men det er et tegn på, at du har det helt vildt svært lige nu. Og det er så vigtigt, at du ikke går rundt med dine selvmordstanker alene. Hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, du ikke kender. Og dine selvmordstanker lige pludseligt kommer til at fylde alt for meget for dig, så kan du tage fat i Livslinien. Det kan du altid gøre, og du skal hellere tage fat i dem en gang for meget end en gang for lidt. Inde hos Livslinien sidder der nemlig en masse dygtige frivillige klar til at snakke med dig om dine selvmordstanker. De frivillige er vant til at snakke med unge, der her selvmordstanker. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok hjælpe dig alt, hvad de kan med at få sat ord på de tanker, du går rundt med. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. 

Tag fat i LMS

Jeg tænker på, om du kender LMS? Hos LMS er de nemlig eksperter på både spiseforstyrrelser og selvskade. Så de ved en hel masse om begge dele. Og du nævner også, at du nogle gange kæmper lidt med noget selvskade. Selvom det ikke er så meget, er det super vigtigt, at du får snakket med nogen om det alligevel.

Hos LMS kan du komme til at snakke med nogen, der både ved rigtigt meget om at kæmpe med spiseforstyrrede tanker. Men som også ved en masse om at slås med selvskade nogle gange. Du kommer til at snakke med nogle super dygtige frivillige, som er vant til at snakke med unge, der slås med de her ting. Så de skal også nok hjælpe dig så godt de overhovedet kan med at få sat ord på det hele. Og så har de rigtigt mange forskellige muligheder for, hvordan man kan komme til at snakke med de frivillige. Så du kan vælge den mulighed, der passer dig bedst. Og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Tag fat i din egen læge

Du slås helt vildt med en masse ting lige nu. Og når man slås med så mange ting, der gør indt indeni, så er det en rigtigt god idé at snakke med sin læge. Ens læge er nemlig også uddannet til at hjælpe, når det gør rigtigt ondt indeni. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp til at få det bedre henne. For selvom man virkeligt bare har frygte ligt ondt indeni. Og slås med en hel masse ting, så kan det heldigvis godt lade sig gøre at få det godt igen. Det er så vigtigt at prøve at holde fast i det, også selvom det kan være svært nogle gange. Men langt de fleste af dem, der har haft det vildt svært, har heldigvis fået det godt igen. Nogle gange kræver det bare lidt hjælp fra nogle andre.

Jeg håber, at du kom igennem mit noget lange svar. Og så håber jeg, at der var noget af det, der har hjulpet dig lidt. Jeg ønsker virkeligt det bedste for dig. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med nogle om alle de her ting. For selvom det virker svært, så kan du godt. Det tror jeg på. For du har skrevet herind. Og det må også have krævet noget mod. Så jeg tror på, at du også godt kan snakke med nogen i nærheden af dig om det. Selvom det føles svært.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper