Hej

Jeg er en 17 årig, som er i tvivl omkring hvad jeg skal gøre

I en lang periode har jeg behandlet min krop rigtig skidt. Jeg har i perioder dyrket mega meget motion og spist næsten ingenting, og i andre perioder bevæger jeg mig slet ikke og spiser mad for flere dage. Jeg ved ikke hvad det betyder eller hvad jeg skal gøre, men jeg vil meget gerne gøre noget ved det. Når jeg spiser, spiser jeg så meget at jeg føler jeg skal kaste op, men jeg fortsætter bare med at spise. Jeg kaster dog ikke maden op, da jeg ikke kan få mig selv til det. Hvad skal jeg gøre?

(Pige, 17 år)


Hej Pige på 17 år

Det lyder som om, du kæmper med nogle ting omkring krop og mad, der er rigtigt svære. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Tag det alvorligt

Jeg får helt ondt i maven på dine vegne, når jeg læser dit brev. For det lyder som om, det har været virkeligt svært at være dig i en rigtigt lang periode nu. Det er nemlig rigtigt hårdt, når mad kommer til at fylde rigtigt meget i ens hverdag. Du skriver, at du i en periode ikke spiser særligt meget og samtidigt dyrker rigtigt meget motion. Mens at du i andre perioder spiser virkeligt meget, og ikke dyrker ret meget motion. Når man har det, som du har det, så er det faktisk ikke unormalt, at man svinger mellem de to yderpunkter. For når man ikke har spist særligt meget i en periode, så kan man godt miste sin fornemmelse af mæthed. Og når man så lige pludseligt begynder at spise, så kan det være svært at stoppe igen.

Så det du oplever er ikke unormalt. Men det er et tegn på, at der er noget, der er rigtigt svært for dig. Og når der er meget, der er svært omkring mad og motion, sådan som det er for dig, så skal du ikke gå alene med det. For når det begynder at påvirke den måde, man spiser og motionere på, så kan det være et tegn på, at man er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Hvis du har lyst til det, kan du læse mere om spiseforstyrrelser i den artikel, jeg har linket til. Hvis der er rigtigt meget i artiklen, som du synes, du kan genkende, så er det vigtigt at du tager det alvorligt og snakker med nogen om det. For uanset om det så er en spiseforstyrrelse eller ej, så er det i hvert fald et tegn på, at det her med mad og krop fylder rigtigt meget. Og det skal du ikke klare alene.

Snak med nogen

Når man kæmper rigtigt meget med tanker omkring mad og kost, så er det tit et tegn på, at der er noget andet inde i en, der også er svært. Det kan for eksempel være, at man går og kæmper med en hel masse svære følelser. Og så bliver maden ligesom den måde, man håndtere følelserne på. Så det her handler ikke om, at du bare skal begynde at spise normalt. Det handler om, at du skal have noget hjælp til det, som er svært for dig. Sådan så du kan få hjælp til, hvordan du kan håndtere det på en anden måde. Så det her er ikke noget, du skal klare dig igennem alene. Det er det alt for tungt til.

For at du kan få den hjælp, du har brug for, at du nødt til at fortælle nogen, hvordan du har det. For hvis du ikke fortæller nogen, at du har brug for hjælp, så kan folk omkring dig ikke vide, at du har det svært. Derfor tænker jeg på, om der er en voksen i nærheden af dig, som du er tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være dine forældre. Jeg ved godt, at det ikke er nemt at fortælle sine forældre, om det der er svært. Men hvis du kan, så er det super vigtigt, at du får det gjort. For dine forældre er for det meste dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Og jeg er også næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil hjælpe dig. Fordi de holder af dig og vil dig det bedste.

Hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, er der så en anden voksen i nærheden af dig, som du er tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på din skole, hvis der er en af dem, der plejer at være god til at lytte. Men det kan også være en helt tredje person, som du stoler på, som for eksempel en anden fra din familie. Det vigtigste er nemlig ikke så meget, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du får det sagt til nogen, der kan hjælpe dig derfra.

Tag fat i LMS

Jeg tænker på, om du kender LMS? LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og de ved blandt andet rigtigt meget om spiseforstyrrelser. Så de ved også rigtigt meget om at støtte mennesker, der har det rigtigt svært med kost og motion. Hos LMS har de en rådgivning, som jeg også synes, du skal tage fat i. Jeg er nemlig næsten sikker på, at de frivillige rådgivere hos LMS kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan finde hjælp henne.

Du kan også snakke med de frivillige rådgivere om alt det, der gør det svært omkring kost og motion. Og det kan tit være virkeligt rart at dele sine tanker med nogen, der bare lytter til en. De frivillige rådgivere hos LMS har snakket med rigtigt mange, der har haft det svært. Så de ved godt, det kan være svært at snakke om, og de skal nok gøre deres allerbedste for at hjælpe dig igennem samtalen. Du kan også være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Jeg synes også, du skal tage en snak med din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe dig, når det er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. Samtidigt er det også en rigtigt god idé at se sin læge, hvis man i nogle perioder ikke spiser ret meget. Det kan nemlig sætte spor i ens krop, fordi man kan komme til at mangle en masse ting, som kroppen har brug for, for at fungere. Det kan din læge også hjælpe dig med at tjekke op på.

Det er rigtigt svært at kæmpe så meget med mad og motion, som du gør. Så det er ikke noget, du skal stå alene med. Derfor håber jeg også, at det vigtigste du har taget med dig er, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Det er nemlig mit allervigtigste råd til, hvad du skal gøre nu.

De bedste hilsner fra en Mindhelper