Jeg har verdens dårligste selvtillid, kaster min mad op, føler mig tyk, grim og ligegyldig. Jeg er ked af det konstant, og føler ikke jeg kan tillade mig selv, at være glad. Jeg kan ikke magte at være her mere, alle ting presser på.

Hej Mindhelper

Jeg er inde i en periode i mit liv, hvor alt går mig på. Jeg har verdens dårligste selvtillid, kaster min mad op, føler mig tyk, grim og ligegyldig. Jeg er ked af det konstant, og føler ikke jeg kan tillade mig selv, at være glad. Jeg kan ikke magte at være her mere, alle ting presser på, eksamen, arbejde og mit eget lille hovede som ikke fungerer lige i tiden, jeg er så ked af det, og jeg magter ikke andet end at ligge i min seng, jeg føler mig som et ondt menneske, som taler ned til folk, for at beskytte mig selv, og i sidste ende rammer mig selv endnu hårderer igen. Jeg føler mig grim og fed, og får det dårligt hvis jeg spiser lidt, og tænker konstant over hvad folk synes om mig, om de synes jeg er tyk, og lige meget hvor mange mennesker der kommer hen og siger til mig, at jeg er for tynd, kan jeg kigge mig selv i spejlet og se at jeg ikke er det, derfor irriterer det mig vildt meget, når folk gør det. Jeg grader mig selv i søvn, og ved ikke hvorfor, tør ikke sige det til folk, for har ikke lyst til at være opmærksomhedskrævende.

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16

Det lyder helt vildt hårdt at være dig i øjeblikket. Det lyder til, at der er rigtigt mange ting, som alle sammen kulminerer lige nu. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Når korthuset vælter

Vi mennesker kan holde til rigtigt meget, men vi kan ikke holde til alt. Det lyder til, at der er alt for mange svære ting i dit liv i øjeblikket. Og at det har vokset dig over hovedet. Så er det helt normalt, at man ikke kan klare mere, og man føler, at korthuset vælter. Og så vælter det måske på alle fronter samtidigt. Så kan ting, man var vant til gjorde en glad, pludselig ikke gøre en glad længere. Ting man før synes var let, og man gjorde helt naturligt, kan man pludseligt ikke længere. Og det eneste man kan overskue er, at ligge i sin seng – og bare overleve. Kroppen er gået i totalt panik, og stopper på alle fronter. Selvom det er helt vildt ubehageligt, så er det faktisk ikke unormalt, at have det sådan nogle gange. Det kommer, fordi kroppen er blevet overbelastet, og ikke kan klare mere. Så siger kroppen stop! Og så går den i totalt alarmberedskab og lukker ned for alt. Det er faktisk fordi, kroppen prøver på at beskytte dig. Det virker måske helt bagvendt. Men når kroppen mærker, at der sker alt for meget omkring den, så lukker den ned – så man ikke kommer til skade. Det er lidt ligesom, at man stopper med at løbe, hvis man får en torn i foden. Men det er ikke altid, at kroppens beskyttelsesmekanismer virker særligt godt, og så ender man måske med at være fuldstændigt drænet for energi i stedet.

Du fortæller ikke, hvor længe du har haft det, som du har nu. Nogle gange, kan man godt have perioder, hvor det bare ramler. Men det skal jo helst gå over igen – så man igen bliver glad og får energi i kroppen. Hvis man oplever, at have det dårligt længe, så kan man få det der hedder en depression. Det er ikke sikkert, at det er noget du oplever, men du kan prøve at læse mere om depression her. Hvis man har en depression, så kan det godt føles som om, at der ikke rigtigt er noget, der er godt i livet længere. Så kan man godt opleve, at man er rigtigt ked af det hele tiden, og ikke rigtigt kan finde glæden i noget. Det er sindssygt hårdt, at have sådan. Men der er faktisk rigtigt mange, der oplever det, og det kan godt behandles. Hvis du tror du måske har en depression, så er det en god idé, at kontakte lægen. Så kan lægen sammen med dig finde ud af, om du har en depression, og finde den rigtige behandling til dig. Jeg skriver lidt mere om at gå til lægen til sidst i svaret. 

Man kan godt komme til at sige de forkerte ting

Det er ret normalt, at man kommer til at sige alle de forkerte ting, når man er inde i en periode, hvor man er super overbelastet. Det er simpelthen fordi, at alle de mange svære ting der sker, kræver så meget energi, at man ikke har energien til at tænke på, at de ting man siger måske sårer folk. Så kan man godt komme til at sige noget rigtigt grimt, og derefter føle sig som et dårligt menneske. Men her er det rigtigt vigtigt at huske på, at du ikke gør det med vilje. Det er fordi, at din krop er så meget på overarbejde, at den ikke når at tænke, før den taler. Men hvis man får sagt noget rigtigt grimt, så er det en rigtig god idé at sige undskyld til personen. De fleste kan sagtens tilgive, at man siger noget dumt, hvis man siger undskyld bagefter, og forklarer, at man slet ikke mente det.

Det kan være lidt svært at samle mod og energi til. Men du kan også sige undskyld over sms, hvis du ikke har energien til at sige det ansigt til ansigt. Så har du også lidt bedre tid til, at overveje hvad du gerne vil sige. Selvom vi nogle gange gør eller siger de forkerte ting, så gør det os ikke til dårlige mennesker. Nogle gange begår man bare fejl – især hvis man er rigtigt overbelastet, og ikke har overskuddet til, at tænke så meget på andre. Det er selvfølgelig ikke så smart, men det er meget menneskeligt at komme til. Derfor kan det være en god idé at sige til sig selv “Jeg dummede mig, men det gør alle engang imellem”. For vi har alle sammen prøvet at sige det fuldstændigt forkerte, og komme til at gøre nogen ked af det. Det bedste man så kan gøre er bare at sige undskyld, og forklare situationen så godt man kan.

Alle fortjener at være glade

Jeg bider lidt mærke i, at du ikke føler, du fortjener at være glad. Jeg tænker lidt på, hvordan det kan være? Umiddelbart tænker jeg, at alle jo fortjener at være glade. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at udfordre den tanke lidt. Jeg tænker på, om det er fordi, du ikke føler dig smuk nok? Og så føler du måske, at du slet ikke fortjener at være glad? Hvis det er rigtigt, så kan det godt være fordi, at spiseforstyrrelsen tager overhånd. Så kan spiseforstyrrelsen begynde at diktere ens tanker, og man kan begynde at tænke meget negativt omkring sig selv. Når man har en spiseforstyrrelse, så kan det godt være lidt lissom, at et monster flytter ind i ens hus. Altså spiseforstyrrelsen kommer, og så indtager den hele ens krop og tanker. Og de ting spiseforstyrrelsen fortæller en er sjældent særligt pæne. Det er ofte noget med, at man ikke er tynd nok, og indtil man er tynd nok, så fortjener man faktisk ikke at være glad. Det er helt vildt hårdt, hvis det er sådan nogle tanker, man oplever. Det kræver helt vildt meget energi, og kan sluge alt glæden fra en. Men det er faktisk godt noget, man kan komme af med igen. Men nogle gange har man bare brug for en hjælpende hånd til at guide en i rigtig retning. For selvfølgelig fortjener du at være glad. Og at få det rigtigt godt igen. 

Spiseforstyrrelsen tager over

Når man bliver ramt af en spiseforstyrrelse, så er det lidt som om, som jeg sagde før – at et monster flytter ind. Spiseforstyrrelsen snupper alt ens opmærksomhed, og pludselig har man slet ikke energi til noget som helst andet. Der er ikke rigtigt nogle der er sikre på, præcis hvorfor man bliver ramt af spiseforstyrrelse. Og det er også helt vildt forskelligt fra person til person. Men hvis man oplever, at der bare sker alt for meget omkring en. Og man har alt for mange ting at tage stilling til – jamen så kan spiseforstyrrelsen godt dukke op. Det kan være en måde, at finde noget kontrol i ens hverdag, hvis der sker alt for meget.

Når spiseforstyrrelsen rammer, så er det meget normalt, at man begynder at få nogle tanker omkring sig selv, som ikke nødvendigvis er rigtige. Det er typisk tanker om, at man er for tyk. Og bliver man ved med at tro, selvom man måske bliver tyndere og tyndere. Jeg tænker på, om det måske sker for dig? For du skriver, at folk omkring dig siger, at du er blevet for tynd. Men du synes du faktisk slet ikke. Og derfor gør det dig sur, at folk kommenterer på det. Men jeg kommer til at tænke på, om du måske er blevet for tynd? Men at spiseforstyrrelsen gør, at du ikke kan se det? Du kan jo prøve at regne din BMI ud. Ens BMI er en måde at regne på ens vægt på, som fortæller en, om man måske er under eller overvægtig. Man siger, at kvinder helst skal ligge mellem 18,5 og 25 ca. Du kan prøve at regne din BMI ud på denne her side. Hvis din BMI ligger under 18,5, så er har spiseforstyrrelsen nok gjort, at du er blevet undervægtig.

Det kan være svært at snakke om

Mit bedste råd til dig er, at snakke med nogen om, hvordan du har det. Der sker enormt mange, virkeligt svære ting i dit liv lige nu. Og det er helt vildt hårdt, at skulle gå med alle de ting alene. Det er der ikke nogle, der kan holde til i længden. Men det kan være rigtigt svært, at skulle fortælle nogen om ens tanker og følelser. Du skriver, at du er bange for at være opmærksomhedskrævende. Men det er slet ikke opmærksomhedskrævende, at have brug for hjælp. Vi har allesammen brug for hjælp engang i mellem. Jeg er næsten helt sikker på, at der ikke er nogle, som vil synes du er opmærksomhedskrævende, hvis du fortæller dem, hvordan du har det. I øjeblikket har du det helt vildt svært, og så har man brug for, at have mennesker omkring sig. Det er også sådan, at når man deler sine problemer med andre, jamen så føles det også lidt som om, man tager noget af luften ud af en spændt ballon. Og det kan være rigtigt godt, hvis man har det svært.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om du har fortalt dine forældre om, hvordan du har det? Hvis ikke, så kunne du jo overveje, om ikke det kunne være en god idé. Dine forældre er måske dem der kender dig bedst, og kan være de bedste til at støtte dig. Hvis du synes det er svært, så kan du prøve at læse vores guide til at tale med sine forældre om svære ting. Der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan tage snakken. En anden mulighed er, at skrive det i et brev. Det kan være en rigtig rar måde, at fortælle de ting man gerne vil sige, fordi man har god tid til at formulere præcis, hvad man gerne vil sige. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Det vigtigste er bare, at du får fortalt dem det, så du kan få noget hjælp og støtte.

Snak med en lærer eller sundhedsplejerske.

På grund af din alder tænker jeg, at du nok stadigvæk går i skole. Skolen er et andet sted, som man kan få hjælp. Måske er der en lærer, sundhedsplejerske, studievejleder eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved at tale med. Så kan du jo prøve at hive fat i dem næste gang du ser dem, og sige at du godt kunne have brug for hjælp, fordi du er inde i en svær periode. Så er jeg næsten helt sikker på, at de nok skal tage tiden til, at høre hvad du har at sige. Og så kan de hjælpe dig godt på vej med at få noget hjælp. Du kan læse mere om, at få hjælp på sin uddannelse her.

Tag fat i lægen

Når man oplever spiseforstyrrelser, og/eller at have det rigtigt dårligt, så er det en rigtig god idé, at kontakte sin læge. Lægen kan hjælpe en, hvis man har det dårligt, uanset og det er psykisk eller fysisk. Lægen ved også hvordan, man skal håndtere spiseforstyrrelsen, og kan enten selv hjælpe dig på vej, eller henvise dig til en behandling, der kan. Lægen kan også henvise dig til en psykolog, hvis der er brug for det. Dig og lægen kan sammen finde ud af, hvad der er den rigtige løsning for dig. Du kan være helt tryg ved at kontakte lægen. Han/hun er helt vant til at tale om de her ting med unge. Der er rigtigt mange, der har problemer med de samme ting som dig, så du er ikke den eneste.

Kontakt Headspace

En anden rigtig god mulighed er, at kontakte Headspace. Headspace er en frivillig forening, som hjælper unge med deres problemer. Deres frivillige er vant til at tale om alle slags problemer, og man må altid kontakte dem. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og du kan kontakte dem både på telefon eller chat. Nogle gange kan det være rigtigt rart at snakke med nogle, som ikke kender en. Og som er rigtigt gode til at lytte til dig. De er super søde, og jeg kan varmt anbefale dem.

Tag fat i LMS

LMS står for landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det er en forening, som rådgiver især unge, og de er eksperter i lige netop spiseforstyrrelser. Hos LMS er super gode, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Du kan være fuldstændigt anonym, og behøver ikke fortælle dem hvem du er. Du kan kontakte dem både på chat, sms, telefon, få personlige samtaler og videorådgivning. De er rigtigt gode, at snakke med.

Der sker rigtigt mange ting i dit liv lige nu, og det er en virkeligt svær periode. Derfor er det også en rigtig god idé, at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan være et rigtigt godt skridt mod, at få det bedre. Det er ikke opmærksomhedskrævende, at have brig for hjælp. Det har alle mennesker en gang i mellem, og du fortjener selvfølgelig, at få det godt igen. 

Jeg håber, at du har kunne bruge mine råd til noget. Og så krydser jeg fingre for, at du kommer til at få det super godt. 

De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper