Hej Mindhelper

Hvorfor skal jeg stoppe med at selvskade? Hvilke grunde er der? Altså andet end at jeg muligvis får ar, for det er jeg lidt ligeglad med. Jeg går ved en psykolog der presser lidt på for at få mig til at stoppe, men jeg har ikke rigtig lyst til at stoppe.

(Pige, 16 år)


Hej Pige på 16 år

Det er et super godt spørgsmål, du er kommet til at tænke på. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med mig. 

Selvskade hjælper ikke 

Det er egentligt et super godt spørgsmål, du stiller. For når man selvskader, så kan det føles ra – mååske fordi det giver en pause og noget ro fra noget andet indeni, som er svært. Og når nu det føles som om, det hjælper, så kan det godt være lidt svært at se, hvorfor man skal holde op med det. Især hvis man egentligt ikke bekymrer sig særligt meget om, at selvskaden kan give ar. 

Det bedste svar jeg kan give dig er, at man skal holde op med at selvskade, fordi selvskaden ikke hjælper. For selvskade er en copingstrategi – det vil sige en strategi man bruger til at håndtere nogle følelser og tanker indeni, som er svære. Og selvom selvskaden måske giver ro og pause fra alt det lige i det sekund, man for eksempel skærer i sig selv. Så kommer de svære tanker og følelser tilbage, når man holder op med at skære i sig selv, fordi selvskaden ikke får de svære tanker og følelser til at gå væk for altid. 

Derfor ender det hurtigt med at blive en rigtigt ond cirkel, hvor man bliver nødt til at skære mere og mere i sig selv for at holde de svære følelser væk. Og så er man lige pludseligt endt med at have to problemer i stedet for det ene, som man havde inden, man begyndt at selvskade.  

Det kan være farligt 

En anden rigtig god grund til at stoppe med at selvskade er, at det kan være farligt, fordi man kan risikere at komme slemt til skade. Det kan for eksempel ske, hvis man får skadet sig selv mere, end man lige havde regnet med. Til skal der nemlig mere og mere til efterhånden, som tiden går for, at man kan få den ro, som selvskaden gav i starten. 

Så selvom man måske starter med at tænke, at man har kontrol over det og for eksempel aldrig kunne finde på at skære for dybt. Så kan man hurtigt miste kontrollen over det alligevel. Hvis du har lyst, så kan du læse mere om selvskade i den artikel, jeg har linket til. Måske den kan give dig flere grunde til, at det er en god idé at stoppe med at selvskade. 

Snak med din psykolog 

Jeg kommer til at tænke på, om du har spurgt din psykolog, hvorfor han eller hun tænker, at det er god idé, at du stopper med at selvskade? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, du skal prøve at gøre det. For så kan du og din psykolog få snakket om, hvad fordelene ved at stoppe med at selvskade ellers kan være. Og I kan måske også få snakket om, om der er noget, der kan motivere dig til at lade være. 

Tag fat i LMS 

Hvis du godt kunne tænke dig at vide noget mere om selvskade. Eller hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen andre end din psykolog om selvskaden, så kan du altid tage fat i LMS. Hos LMS ved de nemlig en masse om blandt andet selvskade. Og de har en rådgivning, som man altid må tage fat i, hvis man selvskader og har brug for at snakke med nogen om det. De frivillige rådgivere hos LMS er både super søde og super dygtige. Og så kan du være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig svar på dit spørgsmål. Og så håber jeg, at du får snakket med din psykolog om, hvad hans eller hendes grunde til, at du skal stoppe med selvskaden er. Så du kan få en afklaring på det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper