Jeg begyndte at cutte for lidt tid siden

Det lyder til, at du har det svært for tiden. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og fortalt om det. For det skal du bestemt ikke gå med alene. 

Selvskade 

Når man cutter er det en form for selvskade. Der kan være mange forskellige grunde til, at man selvskader, men uanset hvorfor man selvskader, så er det et tegn på, at der er nogle ting inde i en som er svære. Du skriver, at du i starten cuttede fordi det gav dig en form for følelse, når du følte sig følelsesløs. Og det giver rigtig god mening, for ofte når man selvskader, er det ikke nødvendigvis fordi, man gerne vil skade sig selv – tit handler det om, at man gerne vil flytte fokus fra det, der foregår inde i en. Og det kan også sagtens være, når man ikke rigtig kan mærke sig selv.  

Når man har det rigtig svært indeni, kan man også godt have lyst til, at man skal kunne se det udenpå. For det kan måske føles lettere at forholde sig til det svære, når man kan se et ar eller et sår. 

Men selvskade bliver ofte en ond spiral. For selvom de måske føles som om, at man mærker noget i det korte øjeblik, hvor snitsåret svier, så kommer følelsesløsheden hurtigt tilbage igen. Og ofte endnu stærkere end før. Man bliver måske også pinlig over at have gjort det. Eller ked af, at gøre andre kede af det. Og kan trangen til at selvskade komme snigende igen. Også selvom man måske egentlig ikke har lyst til at selvskade eller bryder sig om smerten. Derfor er det også normalt, at det ikke virker helt logisk, hvorfor man egentlig gør det. 

Men heldigvis kan man godt bryde den onde spiral og komme ud af selvskaden og nå til et sted, hvor man ikke behøver den længere. Derfor er det også hammergodt, at du har rakt ud og skrevet ind til os. For det er allerede første skridt på vejen. Så kæmpe skulderklap herfra.

Fortæl nogen om det

Det allerbedste råd, som jeg kan give dig er at tale med nogen om, at du cutter. Når man bøvler med nogle ting, er det bedste, man kan gøre nemlig at dele det med andre. For ofte bliver alt det svære lidt lettere, når man deler det med andre. Og svære ting er aldrig noget, som man skal gå igennem alene.

Mange unge, som bøvler med selvskade synes, at det kan være lidt svært at få det fortalt. For måske skammer man sig over det, eller er nervøs for, hvordan den anden vil reagere. Hvis du også har det sådan, skal du vide, at det er helt normalt. Men heldigvis oplever langt de fleste, at dem, de fortæller det til gerne vil lytte og hjælpe. 

Snak med dine forældre

Dine forældre er måske nogle af de voksne, som er tættest på dig. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god ide, at du snakkede med dem om selvskaden og om, hvordan du har det. Så kan det også være, at dine forældre kan hjælpe dig med at få noget hjælp. Så du ikke skal blive ved med at gå og have det så svært. 

I vores guide til at snakke med forældre om svære ting, står der nogle gode råd til, hvordan man får åbnet op for snakken. Så hvis du synes, at det er lidt svært at få fortalt dine forældre om, kan det være, at der er nogle af rådene i den, som du kan bruge til at få taget hul på snakken. 

Snak med en anden voksen 

Hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen. Det kan fx være en lærer, en vens mor eller en helt tredje, som du er tryg ved. Det vigtigste er nemlig bare, at du får det fortalt, og ikke går med alt det svære selv. 

LMS 

LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dem der arbejder der ved en hel masse om selvskade. Derfor er de også rigtig gode at snakke med, når man har det svært og cutter. Du kan både ringe til dem, chatte med dem eller sende dem en mail. Og uanset, hvordan du vælger at kontakte dem, er de altid super søde og vil gerne lytte. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Så dem kan jeg varmt anbefale dig at tage fat i. 

Tag et smut til lægen 

Når man har det svært og bøvler med selvskade, er det en rigtig god ide at tage et smut forbi lægen. For lægen ved rigtig meget om, hvordan vi mennesker fungerer både udenpå og indeni. Derfor er læger også vant til at snakke med unge, som har det svært. Og de ved godt, at det måske kan være lidt svært at snakke om, at man cutter. Men de fleste læger gør deres allerbedste for at hjælpe en på vej. Lægen kan også hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp som kunne være godt for dig at få. 

Hvis du synes, at det er en lidt stor mundfuld at skulle op til lægen, kan det være, at du kan snakke med dine forældre om, en af dem kan tage med og støtte dig. 

I vores artikel om at gå til lægen, når man har det svært, kan du læse lidt mere om, hvordan det er at snakke med lægen om svære ting. 

Det er mega hårdt at kæmpe med selvskade. Og det kan være vildt frustrerende, når man egentlig ikke har lyst til at cutte, men kommer til at gøre det alligevel. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig. Jeg sender de varmeste tanker i din retning, og håber, at du får snakket med nogen om, at du cutter.