Hejsa

Jeg er desværre kommet ind i en rigtig dårlig periode i skolen.

Jeg har altid været eleven med høje karakter og som alle lærer elsker.
Men efter nogle prøver med knap så gode karakter. Og efter at jeg har fået nogle nye venner i skolen, som ikke rigtigt går op i skole.
Så har jeg mistet selvtilliden og motivitationen i skolen. Jeg havde en kort periode, hvor jeg overhovedet ikke var med.
Nu prøver jeg at komme ud af den, men det er mega svært. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal komme i gang.
Jeg begynder at føle mig stresset over det, da jeg starter på gymnasiet efter sommerferien, og jeg vil gerne kunne være lige så meget med i timerne der, som jeg var engang.

(15 år)


Kære Du

Det kan være rigtig irriterende, når man har mistet motivationen for skolen. Derfor er det også super fint, at du har skrevet herind, og fortalt om det.

Motivationen kan komme tilbage

Du skriver, at du altid har været eleven som fik høje karaktere, men at du har mistet motivationen for skolen. Det kan være ret frustreret, når ens motivation er lav. For så kan det måske virkelig føles som en kamp, at følge med i timerne og få lavet sine ting. Men du skal vide, at det er helt normalt at motivationen kan komme og gå. Det oplever de fleste unge fra tid til anden. Så i nogle perioder køre man derudaf, og ridder på motivationens bølge. Men i andre perioder, er man måske mere optaget af vennerne, og synes ikke rigtig at skolen er så spændende.

Heldigvis kan motivationen for skolen godt komme tilbage igen. Sommetider tager det bare noget tid. Og imens man venter kan det være en god hjælp at huske på, at det er okay, ikke at føle sig top motiveret hele tiden. Og så prøve at finde nogle teknikker, som kan hjælpe en med at få lavet sine ting alligevel.

Der er teknikker, som kan hjælpe

Selvom man har været inde i en periode, hvor man ikke har fulgt helt så meget med i skolen, så kan man godt komme med igen. Derfor skal du også have ros for, at du gerne vil begynde at komme mere med i skolen igen. Det er super sejt. Og det er helt normalt, at det kan være svært, når man skal igang igen. Derfor kan det også være fint, at prøve nogle teknikker af til, for eksempel at få lavet lektier.

Det kan du læse meget mere om i vores artikel Når koncentrationen svigter: få 11 gode råd til at få lavet dine lektier. Her er der nogle forskellige tips. Så måske er der nogle af dem, som kan hjælpe dig på vej?

Du er mere, end karaktererne

Jeg bider også mærke i, at du skriver, at din selvtillid i skolen er forsvundet. Det kan godt være lidt et slag, hvis man har været vant til at være den person, som havde mega godt styr på tingene, fik gode karaktere og altid kunne svare på lærernes spørgsmål. Og hvis man så pludselig ikke er helt så meget med, kan man godt blive lidt usikker på sig selv. Er det noget, du kan genkende?

Hvis du kan skal du vide, at det er naturligt, at man ikke altid kan være den, som får de gode karaktere og har de rigtige svar. Det er helt menneskeligt at fejle og have svære perioder. Derfor kan det også være en gode ide at huske på, at ens værd ikke kommer an på, hvor godt man klare sig i skolen, eller på ens karaktere. Det kan nogle gange være svært ikke at blive fanget i det alligevel. Og derfor vil jeg også lige tippe dig, om vores artikel om selvværd. I den er der nemlig 7 gode råd til, hvordan man kan få det bedre med sig selv. Så den kan du tage et kig på, hvis du har lyst.

Det hjælper at tale om det

Når man bøvler med motivationen, og stresser over skolen, så er det en god ide, at tale med nogen om det. For tankerne kan godt fylde og vokse, hvis man går med dem for sig selv. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du har snakket med dine forældre, en god ven eller en helt tredje om, hvordan du har det? Ellers er mit bedste råd til dig, at gøre det. For måske den du taler med også har prøvet at være i en periode, med lav motivation. Og så kan det være meget fedt, at snakke om det sammen. Og selv hvis de ikke har, så vil de fleste som er tæt på en gerne lytte, når man bøvler med nogle ting.

Det kan være hårdt at hive sig selv op, når man har ramt en periode, hvor man ikke er motiveret for skolen. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som har kunnet hjælpe dig på vej. Og så krydser jeg fingre for, at motivationen og selvtilliden for skolen snart vender tilbage.

De bedste hilsner fra en Mindhelper