Hej
Jeg er en pige på 16 som lige nu går i 1.g i gymnasiet. Jeg skriver her, fordi jeg på det seneste har gået og tænkt rigtig meget. Og jeg føler ikke længere jeg bare kan holde de her tanker i mig selv. Jeg går og overvejer at få noget psykologhjælp, men jeg er lidt usikker på hvordan jeg skal gøre. Jeg overvejer at tage fat i min studievejleder, men jeg frygter lidt at de ikke vil forstå det.
Okay, for kort at forklare sagen, så har jeg ikke haft en god sommer. Faktisk slet ikke. Siden i sommers er alting gået ned ad bakke, og jeg har det meste af tiden ikke følt mig specielt glad. De fleste aftener er gået hen med at jeg har ligget og tænkt i timevis – tænkt og grædt, over ting der er sket, som har gjort mig ked af det, fx tætte venskaber der er gået i stykker, eller mobning som jeg er blevet udsat for.
Og det har ført til mere tænkning som fuldstændig har ødelagt mit humør. Dette stod på det meste af sommerferien, og selvom jeg fik snakket nogle af de her ting ud med min mor, så har det meste af det sat sig fast i mig. Da jeg så endelig startede på gymnasiet, fik jeg det lidt bedre da jeg fik nogle nye bekendtskaber som i det mindste fik mig til næsten at glemme mine bekymringer og tanker i skoletiden.
Men der er nu noget andet der bekymrer mig.
Jeg har svært ved at lave mine afleveringer. Jeg har svært ved at begynde og jeg har utroligt svært ved at holde fokus. Jeg kan gøre alt hvad jeg nu vil, fx slukke min mobil og kaste den langt væk, lave en tidsplan eller to-do liste over hvad jeg skal have lave, fjerne andre mulige distraktioner – det hjælper ikke særligt meget. Mine tanker kommer hurtigt på noget andet og uden at tænke over det er der lige pludselig meget tid der er passeret. Og som deadlinen nærmer sig er det som om at jeg pludselig tænker dobbelt så hurtigt, og ting begynder at køre rimelig smooth. Og så bliver opgaven afleveret og ingen har nogen anelse om hvor meget pres der skulle til, undtagen mig selv. JEG HADER DET!
Ikke nok med det, men i skolen “glemmer” jeg at høre efter fordi mine tanker simpelthen bare er på noget andet. Så forstår jeg ikke opgaven og er nødt til at spørge nogen andre – og så kan jeg ovenikøbet ikke fokusere når nu jeg skal lave noget. Jeg var begyndt at researche omkring dette, men da jeg helst ikke vil diagnosticere mig selv, spørger jeg nu jer, hvad der kan være årsagen til dette. Mit bedste bud er ADHD….
(Pige, 16 år)
Kære pige på 16 år
Det lyder som om, der foregår virkeligt mange ting i dine tanker lige for tiden. Og det kan være så ubehageligt, når det begynder at gå udover ens skole, fordi man ikke kan koncentrere sig. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er normalt i perioder
Når jeg læser dit brev, så kan jeg virkeligt godt fornemme, at du er rigtigt meget i dine tanker. Og at det gør det rigtigt svært for dig at få gjort de ting, som du egentligt skal have gjort. Det er super træls, når det betyder, at man hele tiden skal være under tidspres for at få gjort tingene færdig, sådan som du skriver. For det er super hårdt, og det kan man komme til at føle sig rigtigt stresset af i længden. Det er faktisk helt normalt at have perioder, hvor man er meget fanget af sine tanker. Og hvor det er svært at koncentrere sig om at få ting gjort. Det oplever vi næsten allesammen ind imellem.
Der kan være rigtigt mange grunde til, at man rammer ind i en periode. Det kan for eksempel ske, hvis der er sket mange ting i ens liv, som man har brug for at bearbejdet. Og det lyder som om, der faktisk er sket ret mange ret svære ting for dig i løbet af dit liv. Samtidigt kommer jeg også til at tænke på, om du mon stadig er i dårligt humør? For hvis man er i dårligt humør, er det faktisk også helt normalt, at det kan blive svært at koncentrere sig, fordi man bliver afledt af sine tanker.
Snak med din læge
Du har ret i, at det med at have svært ved at koncentrere sig og få gjort de ting, man skal, også godt kan være et tegn på ADHD. Hvis man har ADHD, er det ikke noget, der er dukket op i en periode. Så vil man have haft svært ved at koncentrere sig hele sit liv. Men man kan godt ramme ind i en periode, hvor man mærker mere tydeligt, at man faktisk har rigtigt svært ved de her ting. Der er for eksempel mange med ADHD, der mærker nogle af deres symptomer mere tydeligt, efterhånden som de bliver ældre. Det er tit fordi kravene til, hvad man skal kunne selv, bliver større jo ældre, man bliver.
Det er svært for mig at vide kun ud fra dit brevkassespørgsmål, om det kan være ADHD, du har. For det er en professionel, der sidder ved siden af dig og kan spørge dig om, hvordan det har været for dig med de her ting i løbet af dit liv, der skal svare på det. Så hvis der er mange af de ting, jeg har skrevet i afsnittet ovenover, du kan genkende, så synes jeg, du skal snakke med din læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at komme hen til nogen, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om det kan være ADHD, der driller dig. Samtidigt er det også din læge, du skal snakke med, hvis du gerne vil snakke med en psykolog. Det kan din læge nemlig også hjælpe dig med at komme til.
Du kan prøve mindfulness
Jeg kommer til at tænke på, om du kender til mindfulness? Mindfulness kan nemlig være et virkeligt godt redskab, hvis man er sådan en, der har tendens til at være rigtigt meget i sine tanker. I mindfluness øver man sig nemlig at lade sige sine tanker komme og gå uden, at man behøver at tage stilling til dem. Hvis du har mod på det, så kan du prøve at tjekke vores artikel med guides til 4 nemme mindfulnessøvelser ud. Minfulness kan godt være rigtigt svært i starten – specielt hvis man har lidt svært ved at koncentrere sig. Så jeg synes, du skal prøve at starte med de korte øvelser. Og så prøve at give det en chance, også selvom det måske er lidt svært i starten. For det kræver lidt tit lidt øvelse at fange teknikken. Men når man har fanget den og er blevet god til det, så er den tit rigtigt hjælpsom.
Snak med din studievejleder
Jeg synes det lyder som en rigtigt god idé, du har om at snakke med din studievejleder. For studievejledere er der nemlig blandt andet til at hjælpe, hvis der er noget ved gymnasiet, der er svært. Din studievejleder har snakket med rigtigt mange forskellige unge, der har synes, at det er svært at gå i gymnasiet af alle mulige forskellige grunde. Så jeg er helt sikker på, at din studievejleder nok skal gøre alt, hvad hun eller han kan for at forstå dig. Og for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre.
Snak med din mor
Jeg synes også, du skal prøve at snakke med din mor om, at du har det sådan. For det lyder nemlig som om, det fylder utroligt meget i dine tanker. Og når der er noget, der fylder meget, så er det vigtigt ikke at gå alene med det. Så kan det nemlig komme til at bygge sig op og fylde mere og mere, fordi ens tanker bare får lov til at køre i ring oppe i hovedet på en. Uden at man egentligt kan finde en løsning på det, fordi det er de samme tanker, man tænker igennem igen og igen. Men når man snakker med andre om det, så får man mulighed for at høre deres tanker om de ting, man fortæller. Og tit har de nogle lidt andre tanker, end det man selv har tænkt.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. For det tænker jeg er et super godt første skridt i retning af at finde ud af at få hjælp til, at det bliver nemmere for dig at koncentrere dig og få gjort de ting, du skal.
De bedste hilsner fra en Mindhelper