Hej!

Jeg føler mig nervøs når jeg går til skole, fordi jeg tror at alle kigger på mig.
Jeg får det også dårligt når jeg skal fremlægge foran klassen. Jeg bliver nervøs og tror at alle griner af mig.. jeg føler mig rigtig utilpas. Jeg ved ikke om det er social angst!!

(Pige, 15 år)


Hej Pige på 15 år

Det lyder som om, du kæmper med noget nervøsitet og usikkerhed for tiden. Det er super hårdt, når man gør det. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Man er mere opmærksom på sig selv

Det lyder rigtigt ubehageligt, at du har en fornemmelse af, at alle kigger på dig, når du går til skole. For jeg forestiller mig, at du så også bliver rigtigt usikker på, hvad de mon så tænker om dig. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at der er rigtigt mange, der kan nikke genkendende til det, som du beskriver. Og at der måske især er mange teenagere, der har det sådan. For når man bliver teenager, så bliver man også mere opmærksom på sig selv. Og dermed også mere opmærksom på, hvad andre mon tænker om en. 

Så kan man godt komme til at føle, at man er lidt i et spotlight, hvor alle holder øje med en. Men tit er man faktisk meget mere opmærksom på sig selv, end alle andre er. Du kan for eksempel prøve at vende den om og tænke på, hvad du gør, når du går i skole. Går du så og holder øje med en bestemt person? Eller går du egentligt mere i dine egne tanker og er måske egentligt ikke helt vågnet endnu? Du kan også prøve at kigge i vores artikel om, hvordan man lige så stille kan lære at give slip på sin usikkerhed. Måske er der også nogle tips i den, der kan hjælpe dig lidt af med den her fornemmelse af, at alle kigger på dig?  

Det er helt normalt

Det er rigtigt træls, når man bliver utilpas og dårlig, når man skal fremlægge. Men det er faktisk helt normalt at blive nervøs, når man skal fremlægge. For det er en ret grænseoverskridende situation for de fleste at skulle stå ene mand og præsentere noget foran en hel masse mennesker, der kigger på en. Derfor bliver de fleste også nervøse, når de skal fremlægge, men der er selvfølgeligt nogen, der bliver mere nervøse end andre. Og hvis man er en af dem, der bliver rigtigt nervøse, så er det rigtigt hårdt at skulle fremlægge. 

For når man er rigtigt nervøs, så er det nemlig helt normalt, at man føler sig rigtigt utilpas. Det sker fordi, ens hjerne tror, at det er farligt at fremlægge. Så den sætter gang i hele det system, som skal hjælpe en med at komme ud af den farlige situation. Og når det går i gang, så kan man for eksempel mærke at ens hjerte banker rigtigt hurtigt, og man får måske også svedige håndflader. Det er mega smart, når der faktisk er fare på færde, for det gør, at man kan komme hurtigt væk fra situationen. Men når der ikke er nogen farer, som man skal væk fra, så er det bare hammer ubehageligt at have det sådan. 

Snak med dine lærere

Jeg tænker på, om du har snakket med dine lærere om, at du faktisk bliver rigtigt utilpas, når du skal fremlægge? Hvis du ikke har det, så synes jeg nemlig, at du skal gøre det. For så kan du sammen med dine lærere finde ud af, om der er noget, I kan gøre for, at det bliver lidt rarere for dig at fremlægge. Du kan også prøve at sige det højt for klassen, at du er nervøs, næste gang du skal fremlægge. Det lyder måske som et lidt mærkeligt råd. Men det kan faktisk tit tage toppen af nervøsiteten, fordi man så slipper for også at bruge en masse energi på at bekymre sig over, om de andre lægger mærke til, at man er nervøs. 

Tag en snak med dine veninder

Har du mon nogle veninder, som du kan snakke med om de ting, som du har skrevet i brevet? Hvis du har det, så synes jeg, at du skal gøre det. For det kan være rigtigt rart at dele de ting, der er svære for en med nogen på sin egen alder, som man er tryg ved. For tit forstår de bare lige præcis, hvordan man har det, fordi de selv står midt i mange af de samme ting, som man selv gør. Og det kan være rigtigt rart at høre fra nogle tæt på en, at man ikke er alene med sine tanker. 

Snak med dine forældre

Du skriver, at du ikke helt ved om de ting, du oplever er social angst. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det lyder som nogle meget normale ting, du oplever. Men derfor er det stadig nogle svære ting at kæmpe med. Og jeg kan heller ikke snakke frem og tilbage med dig. Så det kan sagtens være, at der er flere ting, der gør, at du tænker, at du måske kan have social angst. Derfor synes jeg også, at du skal snakke med dine forældre om de ting, som du har skrevet i dit brev. 

De kan nemlig meget bedre snakke med dig om de ting, som du fortæller dem. Og hjælpe dig med at finde frem til, om det måske var en god idé at snakke med nogen, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om du kunne have en form for social angst. Det kunne for eksempel være din læge. For din læge er nemlig uddannet til at hjælpe dig både, når det er noget fysisk og, når det er noget psykisk, der er svært.  

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om de ting, du har fortalt i dit brev. For når man går og kæmper med nogle ting, der er svære for en, så er det vigtigt at få snakket med nogen om det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper