Min kæreste er ude at rejse i fire måneder. I starten var det ikke svært. Men nu er det så hårdt, at jeg nærmest ikke tænker på andet.
Hej med jer
Jeg har en kæreste, der er ude at rejse. Han har været væk i 2 måneder allerede, og der er 2 måneder endnu. Vi har været kærester i ca. 6 år og har det så godt sammen. Så godt, at 4 måneder uden hinanden ikke ville være et problem. Han tog afsted og jeg havde accepteret det og havde en masse jeg selv skulle, så savn var ikke et stort problem i starten.
Men, men, men……
Jeg er begyndt at have rigigt svært ved hele situationen.
Han er på den anden side af jorden og derfor er kommunikationen langt fra som den plejer. Som sagt, gik det okay i starten, men nu er jeg ved at gå i spåner. Jeg savner min kæreste forfærdeligt og tjekker min telefon samtlige gange i løbet af dagen for at se om han har skrevet. Har han ikke, men har været online for en time siden bliver jeg såret og tænker “hvorfor har han så ikke lige skrevet en sød ting eller spurgt ind til mig”. Det er slet ikke mig, at gøre sådan noget! Normalt ville jeg altig tænke sådan! Jeg er så chokeret over mig selv og de her ubehagelige følelser, der gør mig så ked af det
Min kæreste har det godt og oplever en masse, men jeg føler også, at når vi så snakker sammen, så drejer det sig meget om hans oplevelser, hvilket nok er meget naturligt, men jeg føler han glemmer mig lidt og at jeg ikke er lige så vigtig for ham som før hen.
Jeg er nu nået til et punkt, hvor når jeg snakker med ham er helt tom for ord, fordi jeg er så irriteret og såret samt en smule skuffet
Men jeg ved snart heller ikke hvad man kan forvente, når ens bedre halvdel er på den anden side af jorden og skal en masse hele tiden.
Jeg ville bare ønske, at vores kommunikation var lidt mere lyserød og kæreste agtig, for det har jeg virkelig brug for. Dette har jeg også sagt til ham, men han siger, at han gør sit bedste. Han siger også “jeg elsker dig” “jeg savner dig” bla bla. men det er lidt på routinen, så derfor er det ikke så specielt for mig mere. Jeg har faktisk bare brug for at blive ordentligt bekræftet. Bekræftet i, at jeg stadig er hans største kærlighed, hans bedste ven og hans smukke kæreste han ikke kan leve uden – og det er der bare ikke meget af pt.
Jeg ses med veninder og familie + har arbejde, så jeg har nok at se til – alligevel har jeg dette savn, der efterhånden driver mig til vandvid og min kæreste fylder alligevel meget i mine tanker
Hvordan håndterer jeg dette savn?
Hilsen savnramt kæreste
(Pige, 20 år)
Kære savnramte kæreste
Det er mega hårdt, at ens kæreste, man har haft gennem så mange år, skal fire måneder til den anden side af jorden. Og jeg synes, det er ret sejt, at der er gået to måneder, før det er begyndt at blive ret svært for dig.
Dine reaktioner er helt normale
Til at starte med tror jeg, at jeg vil sige, at det er virkelig almindeligt, at du har de følelser, som du har. At det er svært at være væk fra sin kæreste i så lang tid. Særligt hvis man har været vant til at bo sammen og ser hinanden hver dag. Derfor er det, du skriver, om, at du tit tjekker din telefon og bliver ked af det, hvis han har været online uden at skrive, helt almindelige reaktioner på, at du savner din kæreste. Og de følelser det bringer i dig giver mening, fordi man inderligt ønsker kontakt, når man savner en person.
Fortæl ham, at du også gerne vil fortælle
Det er bestemt ikke rart at være langt væk fra sin kæreste, hvor kommunikationen er så anderledes. Og sikkert også ligger på underlige tidspunkter. Du skriver, at I mest snakker om, hvad han oplever. Derfor kan du hurtigt føle dig glemt og mindre vigtig. Jeg kan godt følge, at du kan føle dig overset på den måde. Men jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt ham, at du har brug for også at fortælle om noget fra din hverdag? Hvis du ikke allerede har gjort det, ville det være et rigtig godt sted at starte. Og du må også gerne fortælle ham, hvordan du kommer til at føle, når I kun snakker om ham og ikke dig.
Accepter savnet, se hinanden og afled dig selv
Du spørger til, hvordan du kan håndtere savnet. Min første tanke er faktisk, at du skal acceptere, at savnet er der. For det må godt være der. Og det er et tegn på, at du ønsker noget nærhed med din kæreste. Det er bestemt et sundt tegn. Nu ved jeg ikke, om I kun skriver, eller om I også prøver at have videosamtaler. Hvis I ikke har set hinanden på video, kunne det være en anden måde at håndtere savnet på. For det kan godt hjælpe lidt på det kæmpe savn, du mærker, hvis du ser din kæreste.
En tredje måde, du kan håndtere savnet på, er ved at forsøge at aflede dig selv. Ligesom du gør så fint, ses du med venner og familie og har også arbejde. Og det skal du endelig blive ved med. Jeg kommer til at tænke på, om du har flere ting, du godt kan lide, som du kan lave for at aflede dig selv? For eksempel se en god film, høre en podcast eller gå i byen og ose lidt. Fyld dem ind i din hverdag, så du kan aflede dig med det, når savnet bliver for stort.
Jeg håber, at mit svar har kunnet hjælpe dig lidt i den her situation. Men husk på: Savnet er så almindeligt. Og også at det kommer nu. Så accepter, at savnet er der. Og del dine tanker med din kæreste, så han også ved, hvordan du har det – og hvad du har brug for.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
