Kan vi overhovedet komme sammen?

Heyhey.

Jeg er blevet vanvittigt forelsket i den her fyr. (Lad os bare kalde ham A)
Mit problem er, at jeg ikke engang ved om han kan lide mig. Han forvirrer mig så utroligt meget..

Jeg fandt duden her i februar over hjemmesiden speek, hvor vi fandt ud af at vi delte samme interesse for musik og memes. Altså for pokker, det er en ‘once in a lifetime’ ting der her. Vi skrev lidt hist og her, og jeg fik så hans snapchat og derefter hans nummer. Jeg tog så hjem til ham her fra D. 31/3-2/4 nu her, og oh my god. Jeg tror jeg har fundet min ultimative soulmate. Normalt plejer jeg at udspille en hel samtale i mit hovede, før den overhovedet finder sted, af ren angst, så jeg har lignet alle de fejl jeg kan lave op. Altså jeg tænker normalt rigtig meget over, hvad jeg siger, før jeg siger det. Men når jeg snakker med den dreng her, er det som om at vi tænker på præcist samme måde. Jeg når ikke engang at tænke, før han har sagt det, jeg ville sige. Vores tankegang og humor matcher helt perfekt.

Mit problem er så.. Vi er så forskellige. Jeg er en lille, virkelig uattraktiv, pige, med en del psykiske problemer, på 15 år. Og han er en virkelig attraktiv, intelligent, moden 17 (18 til sommer) årig dude. Min mor ville myrde mig meget brutalt, hvis hun fandt ud af at jeg skrev med en snart 18 årig dreng.
Og han bor tilmed også på Fyn, og jeg på Sjælland, så det er rimelig dyrt for os at ses. Så jeg får selvfølgelig de der tanker: “Hvad pokker skal han med mig?” Specielt når man ser på hans tidligere kærester. Damn altså.

Men sweep that to the side. Han viser også på et par måder, at han ikke er interesseret i mig.
– Han taler riiimelig meget om de piger han har været sammen med, og mest hans seneste eks. Han snakker om at han gerne vil have hende tilbage. Jeg skyder så ind med et falsk grin og et ‘Jamen why not go for it then?’. Han siger at hun bare ikke gider ham, men at han gerne gider hende.. Det viser rimelig damn meget, hvor uinteresseret han er i mig.
– Han snakker generelt bare meget om piger.
– Han svarer mig sjældent. Jeg kan sende en besked til ham kl. 10, og han svarer med et ‘hehe’, ‘ok’ etc kl. 16…………… boi. Jeg tror ikke engang, det er fordi, han har travlt. Nogle gange kan jeg se, at han straight up ignorerer mig, når han fx. er aktiv på andre sider som fb, snapchat eller Speek.

Men han viser også på et par måder, at han kan lide mig, hvilket forvirrer mig af pommeren til.
– Når vi taler, kigger han mig direkte i øjnene. Nogle gange kommenterer han enda på hvor nydelig min øjenfarve er.
– Han har holdt mig ud i 3 dage med uvasket hår, uden makeup og med grande acne udbrud. Altså det er rimelig goals, om han kan lide mig eller ej.
– På de 3 dage jeg var hos ham, lavede vi ikke så meget om aftenen, udover at se film. Det var ikke sådan at han lagde sig op ad mig, men han mimerede hvad jeg gjorde. F.eks. hvis jeg trak benene op under mig, rykkede min arm, tog noget at drikke, grinte etc. så gjorde han det samme.
– Hans forældre er vildt akavede og meget lige til. Under den første middag nævnte hans mor, at han havde snakket en del om mig, og han blev bogstaveligt tomatrød i hovedet. Hans ansigt blev mere rødt end hans hår, altså. Så han snakker åbenbart om mig.
– Jeg hedder ‘Babe’ i kontakter.
– Han kilder mig, når vi ser film. Ikke på en generende måde, bare ‘teasing’. Jeg ved ikke om det er på vennemåden, eller om det er for at få en undskyldning for at røre ved mig.

Jeg kan godt se, at der er flere + end -, men stadig. Jeg føler at – udligner overtallet af +. Og igen, jeg kan slet ikke se, hvad han skulle med en lille 15 årig trunte 110km fra ham selv, når han har et forholdsvist stort udvalg af piger på hans skole og omegn. For den dreng er seriøst attraktiv, og jeg ligner en kartoffel med korte ben.

Så egentlig er mit spørgsmål.. Kunne der nogensinde ske noget mellem os? Taget i betragtning af distance, alder og bare generel attraktion mellem os.

Venligst hilsen Mig

(Pige, 15 år)


Kære dig

Det lyder også som en pænt forvirrende situation du er i med ham A, hva’r? Jeg vil gerne se, om jeg kan hjælpe dig med at afklare lidt for dig.

Plusser og minusser
Først vil jeg lige sige, at du virker til at være rigtig god til at vende og dreje en situation og se den fra mange forskellige perspektiver. Det er en virkelig god evne at have.
Jeg synes også, at det er rigtig godt, at du har kørt plusser og minusser på det.

Men som du siger, oplever du, at minusserne opvejer plusserne, og det tænker jeg også har noget at gøre med, hvor de tungeste argumenter ligger henne. Så kan antallet næsten være ligegyldigt.

Men jeg tænker i det her tilfælde, at vi godt kan udfordre det lidt og se på mængden af plusserne i stedet for tyngden af de få argumenter ved minussiden. Det ville i hvert fald være ærgerligt at droppe det på forhånd. Man kan altid give det et skud, og hvis det ikke skulle gå, så bor I så langt fra hinanden, at I ikke bliver tvunget til at se på hinanden efter.

Kunne der så ske noget?
Du spørger, om der nogensinde kunne ske noget mellem jer. Det korte svar ud fra dit brev er: Ja – også med alt taget i betragtning. Du skriver selv, at det er en “once in a lifetime”-ting, det her. Så det ville da være en skam, hvis I ikke skulle prøve, når nu I begge gerne vil. Du kan jo også tænke det på den her måde: Hvis du om et år eller tre skulle kigge tilbage og vide, at du ikke tog chancen, ville du så fortryde det? Hvis du kan svare ja, så ville jeg råde dig til at give det et skud. Det er nemlig en ret nederen følelse at stå med, når man vidste, at man havde chancen, men ikke tog den.

I forhold til alder tror jeg ikke, at du skal være så bekymret. Hvis I connecter godt og har det dejligt sammen, så kan alderen være lige meget. Om få år er 3 år jo ingenting i aldersforskel. Bare du passer på dig selv og kun gør det, du synes, du har lyst til. Og det skal man jo huske uanset aldersforskellen.

Drop det ikke pga dine tanker om hans tanker
Du skriver, at I er ret forskellige af udseende, at du ligner en kartoffel med korte ben og hvad pokker han skal med dig. Her tillader jeg mig lige at kaste et link ind til en artikel om at slutte fred med din krop og udseende. For som du også skriver, har han holdt dig ud i 3 dage, hvor du ikke har følt dig særlig lækker. Det må da betyde, at han i hvert fald ikke har nogle problemer med dit udseende.

Og desuden synes jeg også, at det ville være synd, hvis du skulle droppe det mellem jer på baggrund af, hvad du selv tænker, at han måtte tænke om dig. På den måde kan man nemt komme til at lukke en dør af ren frygt eller usikkerhed, som måske stod på klem. Eller som var værd at undersøge.

Sig tingene til ham
Du skriver, at han snakker om sin eks, og at han egentlig gerne vil hende. Hvordan har du det med det? Det virker ikke til, at du synes, det er særlig fedt, nemlig… Og det forstår jeg godt. Ville du kunne sige det til ham?

Og måske sige, hvordan du har det med ham? Du kan jo fortælle nogle af de samme ting, som du har skrevet i brevet her.

Og snak med veninderne
Jeg kommer også til at tænke på, om du har prøvet at snakke med nogle veninder om ham og dig, og hvad du mon lige skal gøre? Det tænker jeg nemlig kunne være en god idé. De har ofte nogle gode råd, man kan bruge, eller også har de prøvet noget lignende, så man kan dele erfaringer og få gode idéer.

Jeg håber, at min besvarelse har været brugbar for dig og har åbnet din situation lidt mere op for dig. Held og lykke!

De bedste hilsner fra Mindhelper