Kære Mindhelper,
Jeg står i mit livs dilemma, som jeg håber at I kan give mig lidt klarhed over.
Jeg er 25 år og har været sammen med min kæreste i snart 5 år. Vi har en drømmelejlighed sammen, og på papiret er alting godt.
Men..De seneste to måneder er jeg begyndt at tvivle på, om det skal være os to. Jeg har aldrig før haft tvivlen, og det skræmmer mig at den er så altoverskyggende. Jeg tænker på det hele tiden, og om hvorvidt han er den rette. Jeg ønsker børn før jeg bliver 30, og føler derfor at tiden er ved at “løbe” ud, hvis ikke min kæreste og jeg er de rette for hinanden. Vores forhold er grundlæggende fint, men vil taler ikke længere så pænt til hinanden, han bliver meget sur over små ting, og vi bliver hurtigt bliver irriteret på den anden.
Min kæreste har udtrykt at han gerne vil arbejde på vores forhold. Jeg er bare i tvivl om jeg overhovedet ønsker det.
Han har et stort temperament, og jeg er i tvivl om vores temperamenter passer sammen.
Kbhs boligmarked gør situationen endnu mere svær da jeg vil skulle flytte hjem til mine forældre igen, hvis vi går fra hinanden. Hvilke overvejelser bør jeg gøre, og hvordan træffer jeg et valg som jeg ikke kommer til at fortryde?
(Pige, 25 år)
Kære du,
Jeg kan virkelig godt forstå, at det er en stor overvejelse og beslutning, du står i. Godt du har skrevet ind, så du ikke skal stå med det selv!
Se bort fra ‘papiret’
Det første jeg tænker, når jeg læser dit spørgsmål er, at det kunne være godt, hvis du kan prøve at se lidt bort fra, at alt på papiret er godt. For i sidste ende, ændrer det ikke på, hvordan du føler.
Så selvom de ‘objektive’ ting I har sammen fungerer, så er de nok ikke så vigtige for, om du vil blive sammen med din kæreste eller ej?
Så, mit første råd er egentlig: Sortér det københavnske boligmarked og drømmelejligheden ud af ligningen.
Problemer og tvivl i forhold er fuldstændigt normalt
Dernæst ligger jeg mærke til, at du skriver, at det er første gang, du mærker en tvivl i jeres forhold. Og det kan jeg virkelig godt forstå føles skræmmende og altoverskyggende.
Jeg kan selv huske første gang, jeg fik det der lille niv af tvivl ift. min egen kæreste. Det er bestemt ikke en rar følelse.
Til gengæld vil jeg bare også tilføje, at tvivl, forskellighed og frustration er meget normalt i alle parforhold.
Og lige nu står du også med nogle meget store tanker og overvejelser om jeres forhold, så måske giver det faktisk endnu bedre mening, at tvivlen kommer på besøg netop nu.
Men om det er en tvivl, som blot er på besøg, eller om det er en fast beboer, det kan jeg desværre ikke give dig svaret på :/
Mærk det svære og vær lidt med det
Når man mærker tvivl i sit parforhold, så er det ret normalt også at gå en lille smule i panik. Måske prøver man endda at ‘slukke’ lidt for tankerne, fordi de er vildt ubehagelige at være i.
Det giver jo egentlig god mening, men det kan også være smart at prøve at tillade de svære tanker og følelser at være der.
Måske kan du endda gå lidt mere ind i dem, for at blive mere klar over, hvad det faktisk er for følelser og tanker, der er på spil.
En måde at gøre det på, er ved at skrive tankerne ned. På den måde får du dem nemlig ned på papir, sort på hvidt foran dig.
Og det gør det også ofte nemmere at få lidt mere overblik over dine følelser, både de lette og de mere komplicerede. Og det er i sidste ende også det, som kan guide dig til at tage en oplyst beslutning.
Tal det igennem med en du stoler på – måske en der ikke har en aktie i jeres forhold
Jeg tænker også det ville være megagodt, hvis du har en god ven, familiemedlem eller en tredje, som du kan dele dine følelser med.
For de følelser, som du beskriver, kan være virkelig svære at gå rundt med alene. Og nogle gange er det også lettere at mærke, hvordan man har det med noget, når man selv siger det højt.
Skal du snakke med din kæreste om det?
Nu kender jeg ikke din kæreste. Jeg ved heller ikke, hvor meget I har talt om det her sammen? Det lyder til, at I måske har talt om jeres problemer, fordi du nævner, at han gerne vil arbejde på dem.
Lige nu er jeg påpasselig med at sige, at du blot skal fortælle ham om din tvivl, og tale om det.
For i sidste ende kommer det nok også meget an på, hvordan du finder ud af, at du har det?
På den ene side, kan det føles rart at være ærlig om sine følelser overfor sin kæreste.
På den anden side, så kan det være meget ubehageligt og svært, at få at vide, at ens kæreste er i tvivl, om de stadig vil være i et forhold med en. Og det i sig selv kan også skabe tvivl og usikkerhed.
Derfor håber jeg også, at du løbende kan mærke ind i, hvornår du føler, at det er det rette at tale med din kæreste om det.
Tag en beslutning. For jeres begges skyld
Når du har fået målt og vejet dine følelser og tanker, fået talt med nogle nære og mærket efter i dig selv, er det også vigtigt, at du så får truffet en beslutning om dit forholds fremtid.
Det kan måske lyde lidt barskt, men med svære, store beslutninger kan vi ofte komme til at dvæle en smule, og skubbe det ud til siden.
Det er hverken fedt for dig eller for din kæreste. Hvis du vælger at gå, så hiv plasteret af – og hvis du vælger at blive, så læg tvivlen til side.
Som sagt kan tvivlen kigge frem igen af og til, især som børn og fremtid kommer nærmere. Det er også helt OK. Men hele tiden og altid at gå og tænke “hvad-nu-hvis”, ville være uproduktivt for jer begge.
Vil du fortryde beslutningen?
Det er virkelig svært at sige, om du vil fortryde den beslutning, du ender med at tage… måske!
Men frygten for fortrydelse må ikke få lov at paralysere dig.
Inde i alle tilvalg bor der fravalg… det kan være helt svimlende overvældende at tænke på. Men det er sådan, livet er.
Nogle gange træffer vi en beslutning, som var rigtig i øjeblikket, som vi bagefter kan se tilbage på med en vis fortrydelse, men vi må forsøge at være så ærlige over for os selv, som vi kan.
Jeg ville gerne give dig en helt skudsikker udlægning af, hvad du skulle gøre, men i sidste ende er det “desværre” kun dig, som ved det.
Jeg ønsker dig virkelig alt held og lykke med fremtiden. Jeg er sikker på, du træffer den rigtige beslutning for dig.
De allerbedste hilsner fra Stephanie