Hej
Jeg er en pige på 16 år, der er ved at få et større og større problem. Inden længe starter jeg på efterskole, og der er noget, jeg har valgt for mange år siden; noget som jeg altid har glædet mig til, men nu er der kommet noget i vejen.
For snart 8 måneder siden fik jeg en kæreste, selvom jeg var fuldt besluttet på, at jeg ikke ville have en inden efterskole. Jeg var og er stadig så dybt forelsket og glad for ham. Vi har begge været med hinandens familier på ferie og har mødt både kusiner, bedsteforældre mm. Jeg kan ikke se et liv uden ham, for jeg føler mig helt fuldendt og meget lykkeligere sammen med ham. Mine forældre har også sagt, at de kan mærke på mig, at jeg er meget gladere nu. Nogle dage er jeg så ked af det, at jeg ikke laver andet end at græde, fordi jeg ved, at vi ikke kommer til at se hinanden i flere uger. Andre dage har jeg følelsen af, at det nok skal gå, og at vi jo kommer til at se hinanden en gang i mellem i weekenderne.
Vi har været væk fra hinanden i nogle uger, og jeg syntes, det var hårdt, men jeg kunne godt klare det, fordi jeg så frem til, at vi skulle se hinanden igen. Når jeg er beskæftiget med noget, er savnet heller ikke ligeså slemt, så jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver ligeså hårdt, når jeg starter på efterskole, fordi jeg er beskæftiget med noget heletiden. Alligevel er jeg bange for, at savnet vil fylde for meget, eller at det vil gøre mig mindre glad og mere trist, for det gør det normalt.
Min kæreste skal også på efterskole, så han er jo også beskæftiget med noget heletiden. Vi snakker tit om det, og han trøster mig, når jeg er ked af det over det. Han er også selv ked af det over det, jeg har dog ikke set ham græde over det. Vi er begge enige om, at vi ikke holder en pause, men at vi vil forsøge at få det til at holde. Vi har lavet en kalender over de weekender, hvor vi begge har mulighed for at tage hjem samtidig. Selvom vi er så forberedte, så er jeg bange for, at vi vokser fra hinanden, fordi vi får nye vennegrupper og udvikler os så meget. Min kæreste siger, at vi ikke vokser fra hinanden, men med hinanden.
Min aller største frygt af dem alle, er, at han finder en anden. Han kommer kun til at se mig sjældent og kommer til at bo op og ned af en masse piger. Jeg er så ubeskriveligt bange for, at han finder en anden. Han er sådan en, som mange let bliver forelskede i, det har jeg oplevet mange gange. Mange piger crusher på ham eller skriver til ham. Han er udadtil så sød, venlig og smuk, så det er forståeligt, men det gør mig meget bange. Når jeg fortæller ham, at jeg er bange for at han finder en anden, så siger han, at han ikke finder en anden, og at det ligeså godt kunne være mig, der fandt en anden, for han elsker mig jo. Det forstår jeg godt, når han siger, og det er jo også rigtigt, men det gør ikke, at min frygt går væk.
Jeg er også bange for, at jeg måske vil føle mig skyldig, hvis jeg er i for nær kontakt med drenge på efterskolen. Jeg ville aldrig være ham utro, men derfor kan jeg godt være meget kærlig/flirtende overfor mine drengevenner. Jeg fortæller ham altid om mine venner, og han fortæller om hans pigevenner. Vi stoler på hinanden, og han ser intet problem i noget jeg gør. Det er mest mig, der er bange for at få det dårligt med mig selv.
Jeg har snakket med mine forældre og venner om det, og alle siger nogenlunde det samme; at man aldrig får en garanti, og at man bare skal tage det som det kommer, men det frustrerer mig dybt, for jeg er netop sådan én, der har brug for en garanti.
Så til sidst vil jeg høre, om I har nogle råd til:
Hvad jeg skal gøre, for ikke at frygte, at han finder en anden?
For at takle mit savn?
For ikke at få dårlig samvittighed overfor ham?
På forhånd tak A
(Pige, 16 år)
Kære A
Det må bestemt ikke være sjovt at være i din situation, hvor du skal på efterskole og derfor skal være væk fra din kæreste i næsten et år.
Sejt, at I ikke giver op
Som det første vil jeg sige, at jeg synes, det er super godt, at I ikke slår op eller tager en pause. Det er sejt af jer og viser, at I ikke bare giver op på forhånd. Han virker også, på det du skriver, som en god fyr. Så hold endelig fast i ham. Og jeg tror egentlig også, at du har ret i, at det ikke bliver nær så hårdt, når I er på efterskolen. Der er nemlig en masse at skulle forholde sig til. Og en hel masse at være optaget af konstant.
God idé med en weekendplan
Jeg synes, det er super godt, at I har lavet en plan over, hvornår I kan ses. Jeg er sikker på, at det nok skal give jer noget mere ro på. Og så er der også noget at se frem til. Ligesom der var, da I var væk fra hinanden i nogle uger.
Tving jer selv til at nyde nuet
Nej, der er ingen garantier i livet. Og ja, det kan være hammer frustrerende!.. Men netop fordi der ikke er nogen garantier, kan det tvinge os til at nyde nuet endnu mere. I skal nyde, at I har fundet hinanden og har et så godt forhold, at det er svært at være hver for sig. I skal nyde, at I har det så dejligt sammen. Måske vil det holde, måske ikke. Det vil kun tiden vise. Men for nu kan ingen af jer gøre til eller fra. Så se om du ikke i stedet kan nyde, det I har.
Husk at han elsker dig og vil dig
Jeg kan udmærket godt forstå, at du er bange for at miste din kæreste til en anden. Sådan tror jeg alle i et forhold ville have det i din situation. Og det er jo netop, fordi man elsker personen så højt. Jeg vil foreslå, at du snakker med en veninde eller din mor om det. Det kan være de har gode råd til, hvad du kan gøre. Men jeg tænker også, at det er vigtigt, at du forsøger at fokusere på noget andet også. Netop hvor meget han har fortalt, at han elsker dig. Og at det er dig, han vil have. På den måde skubber du de bange tanker væk, så de kommer til at fylde mindre i dit hoved. Og så tror jeg, at det bliver nemmere, når du kommer på efterskole og har dit at tænke på.
Find ud af, hvad der virker, når du savner ham
Du spørger til, hvordan du kan tackle dit savn til ham. Jeg kommer til at tænke på, hvad du mon gjorde, da I var væk i de uger, du har fortalt om? Hvis du kan komme i tanke om, hvad du gjorde, kan du nok også bruge det i kommende situationer, hvor du savner ham meget. Måske er det at være sammen med nogle gode veninder eller venner? Måske er det at skrive ham en besked eller kigge på et billede af ham? Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad der virker for dig.
Sig til dig selv, at det er okay
Til sidst spørger du om råd til, hvad du kan gøre for ikke at få dårlig samvittighed. Jeg kommer til at tænke på, hvad der gør, at du får det dårligt med dig selv, hvis du kommer for tæt på andre drenge? Du skriver nemlig selv, at han ikke ser nogle problemer i, at du gør det, du gør. Og når han siger det, tænker jeg, at du skal give dig selv lov til at gøre, hvad der kommer naturligt for dig. Jeg synes sagtens, at du kan sige til dig selv, at det er okay. Og måske har du flere idéer til, hvad du kunne sige til dig selv, når du får dårlig samvittighed?
Afklar grænser med din kæreste
Jeg tænker på, om det mon ville give dig mere ro på, hvis I snakker om, hvad der er okay at gøre? Altså hvor jeres grænser er, og hvad der er fint, og hvad der er for meget. Så har du noget at gå ud fra, når du er sammen med andre drenge. Ville det give mening at snakke om det? Jeg tænker i hvert fald, at det måske kunne give dig noget ro i forhold til din dårlige samvittighed over for ham.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har fået noget af det, du håbede på. Held og lykke med jeres forhold og efterskoleopholdet.
De bedste hilsner fra Mindhelper