Hej.

Jeg har en del tanker om mit forhold, som er ret stressende og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op..
Jeg har været sammen med min kæreste i 3 måneder nu og det har været 3 fantastiske måneder, men det er et lang distance forhold. Og det er ret hårdt.
Jeg er 16 han er 18, og der er en del timer imellem os. Vi har mødtes en gang og det var lidt før vi blev kærester.
Der er 2 år imellem os, og i mit hoved er det ikke mange år, jeg har det fint med det og det har han også, men jeg har tænkt lidt over det, vi står 2 forskellige steder i livet, han er igang med en uddanelse og jeg er ved at afslutte 9 klasse. Jeg er virkelig bange for at jeg vil være en slags stopklods for ham hvis det giver mening? Altså han er jo lige blevet 18 så han har en del nye spændene ting som han jo kan nu, han skal jo udleve sin ungdom, og det synes jeg at han SKAL for man er kun 18 og ung en gang. Men han mener ikke at jeg er en stopklods for ham, men jeg tror nu at jeg er det..Men i hvertfald, vi har virkelig svært ved at se hinanden, da vi ikke har fortalt vores forældre det endnu, så det er en ulempe.. Jeg er selv lidt bange for mine forældres reaktion, nu hvor han jo er 2 år ældre end mig- og jeg ved ikke hvad deres reaktion er eller bliver… Han har heller ikke fortalt sine forældre det. Men det er virkelig svært ikke at kunne se hinanden, og jeg er begyndt at tænke om det egentlig er egoistisk at holde forholdet kørende, vi elsker hinanden, men er det det værd når vi begge savner det at være tæt og nærværende? Jeg vil hellere have at han for sine behov opfyldt, og at han for sine ønsker opfyldt med at være sammen med hinanden hver dag osv… jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.. jeg føler mig som en egoist

(Pige, 16 år)

Kære pige på 16 

Det lyder til, at du har rigtigt mange forvirrende tanker om dig og din kærestes forhold lige nu. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg slet ikke, at du er egoistisk. Tværtimod så tænker jeg, at du er en super sød og omsorgsfuld pige, som rigtigt gerne vil have, at din kæreste har det godt. Derfor er der også en masse tanker i dit hoved lige nu om, om det nu giver mening at blive ved med at være kærester, når det er svært at mødes og der er en aldersforskel. 

Din kæreste vil dig gerne

Det virker til, at din kæreste er ret afklaret om, at han rigtigt gerne vil forholdet og ikke har de samme bekymringer, som du har. Mens du tænker, at han måske ikke får sine behov opfyldt, hvis han er sammen med dig. Det tænker jeg egentligt kun er din kæreste, som ved. For selvom du har en masse bekymringer omkring hans ungdom, så er det kun din kæreste som ved, hvad det rigtige er for ham. Hvis man er en rigtig omsorgsfuld og måske lidt bekymret person, så kan man godt komme til at tænke rigtigt meget på, om ens kæreste nu mener, hvad han siger. Det er super sødt og kærligt, men jeg tænker også, at det kunne være en god idé, hvis du prøvede at stole lidt mere på, at din kæreste mener, hvad han siger. 

Selvom i er 2 forskellige steder i livet, så behøver det ikke nødvendigvis være et problem. Tværtimod kan det også betyde, at man har rigtigt meget at snakke om og man kan lære af hinanden. Så i stedet for at tænke på forholdet som en stopklods for din kæreste, så kan du måske prøve at tænke mere på det som et eventyr i har sammen, som er en del af det, at udleve sin ungdom. Og at blive kærester med nogen er lige netop en ting, som virkeligt fylder meget, når man er ung – uanset om man er 16 eller 18. 

Hvad vil du gerne? 

Du skriver rigtigt mange tanker om, hvad din kæreste tænker og har behov for. Og hvordan jeres forældre vil reagere på det, hvis i fortalte dem, at i er kærester. Men du skriver faktisk ikke så meget om, hvad du godt selv kunne tænke dig? Derfor bliver jeg også lidt i tvivl om, om du har lyst til at være i forholdet eller om du hellere vil slå op? For det lyder umiddelbart til, at i er blevet super glade for hinanden. Men det er også altid okay at slå op, hvis man finder ud af, at man måske slet ikke har lyst til at have en kæreste og det i virkeligheden er derfor, at man bekymrer sig så meget. Giver det mening for dig? 

Kan i snakke med jeres forældre?  

Jeg kommer til at tænke på, om det måske kunne gøre det hele lidt nemmere, hvis i fortalte jeres forældre om jeres forhold? Så vil det nok blive nemmere for jer at mødes og i vil ikke behøve savne hinanden så meget. Det kan selvfølgelig godt være en svær snak at tage, især hvis man er lidt nervøs for, om de synes aldersforskellen er for stor. Men det er ret normalt, at en 16 årig bliver kærester med en 18 årig, så mon ikke dine forældre synes det er okay, så længe han er en sød fyr? Nogle gange, så kan det i hvert fald være det værd, at tage de svære snakke, fordi man kan vinde så meget i den anden ende. Du kan læse mere om at snakke om svære ting med sine forældre her. Nogle forældre kan også godt finde på at drille lidt eller bliver meget nysgerrige, men samtidigt så ved de fleste forældre også godt, at deres børn vil få kærester, når de er blevet teenagere. Det er helt normalt og derfor bliver dine forældre måske slet ikke overraskede, når du fortæller dem det.   

Der er rigtigt mange tanker og bekymringer, som fylder for dig i øjeblikket. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig og det kommer til at gå super godt med dig og din kæreste. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper