Hej.
Jeg er havnet i en svær situation. Jeg har længe været vild med en pige, og vi endte i et ’situationship’ for at se, om det kunne blive til et forhold. Undervejs fandt jeg ud af, at hun har Borderline, hvilket jeg havde svært ved at forstå dybden af, da jeg mest bare fokuserede på mine egne følelser for hende.
Efter en periode med mindre kontakt, skrev hun en søndag, at hendes følelser var forsvundet. Jeg tog det pænt og svarede venligt tilbage, men om mandagen valgte jeg at trække mig helt og stoppe kontakten. Siden da har jeg været ramt af en enorm tomhed og en tåget forvirring om det her.
Siden hen har det nu været halvanden uge siden, og synes det svært at kende mig selv og forstå at det okay. Men ingen følelser eller sån forståelse af hvorfor hun gik kan jeg slet ikke finde i mig.
Har i nogle bud for hvad jeg kan gøre?
(Dreng, 19 år)
Kære dig,
Jeg kan virkelig godt genkende de følelser, du beskriver, af at være totalt forvirret og tom indeni, når et ‘situationship’ stopper. For selvom man ikke er kærester, så er der stadig en masse følelser på spil.
Det kan føles forvirrende, når man ikke får en forklaring
Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at du egentlig var ret glad for hende, som du sås med. Og jeg synes også, at det lyder til, at du virkelig prøvede at lære hende at kende og fokusere på dine følelser for hende.
Og så lyder det måske også til, at afslutningen på jeres relation skete lidt ud af det blå? Er det rigtigt forstået?
For som du skriver, så havde I haft en periode med lidt mindre kontakt, og derefter skrev hun, at hendes følelser var forsvundet.
Hvis det er rigtigt forstået, så synes jeg også, at det giver ret god mening, at du sidder tilbage og føler dig tom og forvirret. For det lyder ikke helt som om, at du 100% ved, hvorfor hendes følelser pludseligt forsvandt.
Hvad føles rigtigt for dig?
Jeg får lige lyst til at indskyde og sige til dig, at jeg synes det er hammer sejt, at du lige stopper op, og mærker efter hvad der sker inde i dig.
For det er virkelig nemt bare at prøve at ignorere sine svære følelser, når en relation går itu. Men når vi tør stoppe op, og lige mærke, hvad der egentlig er på spil hos os, så kan vi lære helt vildt meget om os selv. Så det synes jeg virkelig, du skal give dig selv et skulderklap for!
Men nu hvor du så er stoppet op for at mærke, så kommer jeg også til at tænke på, hvad du har brug for, for bedst at komme videre herfra?
For som jeg ser det, så nævner du både det her med, at du ikke rigtig kan finde en forståelse for, at hun siger, at hendes følelser pludseligt er forsvundet. Og samtidig har du svært ved at kende dig selv, og forstå, at det er okay.
Så spørgsmålet er, hvad du kan gøre herfra for dig selv.
Skal I tage en afsluttende snak?
Jeg kommer først til at tænke på, om det mon ville kunne hjælpe dig på vej, hvis du fik en god snak med hende, som du sås med?
Ikke fordi I nødvendigvis skal finde sammen igen, men for at få en afsluttende snak, hvor du måske bedre kan forstå, hvad der er på spil hos hende. Og hvorfor hendes følelser pludselig forsvandt.
For det lyder til, at det faktisk fylder noget hos dig, at du ikke rigtig forstår det.
Det er ikke sikkert, at hun selv kan svare på det, og så er det måske det eneste svar, som du kan få. Men det kan også være, at nu hvor jeres brud er kommet lidt mere på afstand, at hun også selv har fået en forståelse for, hvad der skete.
Hvis det er noget, som du tænker kunne give mening for dig, så kunne du fx sende hende en SMS, hvor du skriver:
“Hey, jeg kan mærke, at jeg ville sætte stor pris på, hvis vi kunne mødes og lige tale sammen. Det er ikke fordi, at jeg vil begynde at ses igen, men jeg ville blive rigtig glad for at have en afsluttende samtale, så jeg kan få svar på et par ubesvarede spørgsmål.”
Acceptér, at du ikke kommer til at forstå det
Hvis ikke det føles som det rette at tage en snak med hende, så er der også andre ting du kan gøre, for lettere at komme videre.
For det første, så kan det hjælpe at prøve at acceptere, at tingene er virkelig nederen lige nu. For selvom i to ikke var kærester, så kan man sagtens få hjertesorg over én, som man har datet.
Det kan jeg også selv genkende. Jeg har haft hjertesorg flere gange over personer, som jeg aldrig var kærester med.
Og det værste ved hjertesorg er, at det gør hammer ondt, og at man ikke altid forstår alt, hvad der er sket, eller hvad man føler i situationen. Og det er også okay.
Jeg vil lige foreslå dig vores artikel om hjertesorg. For i den har vi også nogle gode tips til, hvad du kan gøre.
Tal om det, og tillad dig selv at være ked af det!
Og husk, hjertesorg er simpelthen det allermest menneskelige man kan opleve. Det prøver vi allesammen i løbet af vores liv.
Og det bedste man kan gøre, er at dele den smerte med de mennesker, som elsker en. For ens venner og familie vil så gerne gøre, hvad de kan, for at vi får det bedre.
Så brug dine venner og familie. Fortæl dem, at det faktisk gør ondt, at I ikke længere ses. Tal ud med dem om, hvordan du har det. Og det mest perfekte ved venner og familie er, at de også kan bruges til at distrahere én, så man ikke skal gå og være ked af det hele tiden.
Så brug dem til begge dele. Få grædt ud på deres skuldre, men sørg også for at lave sjove ting med dem, så du også kan mærke glæden lidt igen.
Det skal nok blive godt igen med tiden
Selvom det føles rigtig hårdt lige nu. Og du sidder med en masse svære og forvirrende følelser, så husk, med tiden bliver det bedre. Men shit, den tid kan bare godt føles som om, den går alt for langsomt her i starten.
På et tidspunkt vil det blive nemmere, og dagene vil gå hurtigere. Indtil da håber jeg, at du vil tage dig godt af dig selv, og være lidt ekstra mild og omsorgsfuld overfor dig selv. Det fortjener du!
Jeg sender dig en masse gode og helende tanker.
De kærligste hilsner fra Stephanie