Hej jeg er 13 år og jeg flyttede fra Danmark til usa jeg skulle forlade alle mine venner og få nye jeg flytter tilbage i 8 klasse og tilbage til alle mine venner men mens jeg var i usa som jeg stadig er begyndte jeg at kunne lide jeg syndes han var nuttet og jeg har set ham gøre så nuttede ting jeg har kigget på ham i timerne og på gangene fordi det gør jeg når jeg godt kan lide en og nogle gange har jeg fanget ham kigge på mig fordi jeg har kigget på ham jeg kan virkelig godt lide ham men problemet er at jeg aldrig har snakket med ham fordi jeg har svært ved at lave drenge venner når jeg stater på en ny skole jeg ville ønske jeg snakkede med ham men nej jeg har ikke hans nummer eller snap og ville ønske jeg bare kunne sige jeg godt kunne lide ham men jeg er bange for at han ikke kan lide mig jeg har prøvet at få afslag flere gange jeg hved ikke om det mærkeligt jeg godt kan lide en dreng i denne alder og jeg har også haft drømme om ham jeg hved bare ikke hvad jeg skal gøre pls
hjælp mig bare hans nummer ville hjælpe jeg hved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og jeg kan virkelig godt lide ham jeg ville bare gerne Np at sige det før jeg flytter så jeg måske har en chance pls hjælp

(13 år)


Kære du

Når man flytter til udlandet, er noget af det mest spændende, at snakke med og møde nye mennesker. Og det lyder til, at du måske er faldet pladask for en af drengene på din skole.

Og hvad skal du så gøre, når du ved, at du skal flytte hjem til Danmark om ikke alt for længe?

Det kan være rigtig spændende med et crush

Når jeg læser dit brev, så virker det til, at du har et ret stort crush på ham fyren fra din ene klasse. Det kan være enormt spændende at have et crush på en fra sin skole. Du kigger efter på gangene og på ham i timerne, og håber måske på, at han kigger tilbage på dig.

Det virker til at du synes han er helt vildt sød. Derfor forstår jeg også godt, hvis du ønsker at komme i snak med ham, inden du rejser. For hvad nu hvis han har det på samme måde som dig? Det er der kun en måde at finde ud af.

Hvad kan du gøre for at få hans snap eller nummer?

Du skriver, at selvom du rigtig gerne vil snakke med ham, så har du ikke hans snapchat eller nummer. Selvom det ville være lettere bare at kunne skrive til ham på snap eller besked, så kan du det ikke før, at du har fået hans snap eller nummer.

Derfor tænker jeg, at det kunne være en god ide, at prøve at spørge nogle af de andre i jeres klasse, om de måske har hans snap eller nummer? Måske er nogle af dine venner gode venner med ham eller nogen af hans venner, som så kan give dig hans snap eller nummer. 

Prøv at spring ud i det

Mit andet råd til dig, ift at få hans nummer, kræver en lille smule mere mod. Det er helt simpelt: Prøv at spring ud i det og snak med ham. 

Ja ja, jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort. Men selvom det er den løsning, der kræver mest mod, er det også den, som er den hurtigste og mest effektive måde, at få kontakt til ham. Og nu hvor du snart rejser hjem igen, så gør det vel heller ikke noget, at det går lidt hurtigt.

Smalltalk: Er det lige til eller er det noget af det sværeste?

Nu tænker du måske: “jamen hvad skal jeg sige til ham? Vi har jo aldrig snakket sammen før?”. Det er et godt spørgsmål. For når man aldrig har snakket sammen før, giver det god mening, at du ikke ved hvad du skal sige. Men heldigvis har jeg et forslag til dig.

Mit bedste forslag til dig er at prøve at smalltalke med ham. Selvom det måske kan virke fjollet og svært, kan smalltalk være en hammersmart måde at signalere, at man er interesseret i at komme i kontakt med den anden. 

En måde at starte på, kunne være at spørge ham ind til om han har lavet lektier til det, som I skal have om i skolen. Så er samtalen ligesom i gang og det kan være, at den udvikler sig til en længere snak om alt muligt andet.

Hvis du har mod på det, og synes det kunne være spændende at øve sig på noget smalltalk, så kan jeg varmt anbefale dig vores artikel: 6 gode tricks til smalltalk – sådan finder du på noget at snakke om

Er det mærkeligt at kunne lide drenge og drømme om dem?

Du spørger, om det er mærkeligt at kunne lide drenge i din alder. Det korte svar er: nej, det er det ikke.

Det er forskelligt, hvornår man begynder at synes nogle af dem i sin klasse eller omkring en, er søde. Nogle bliver hurtigt forelsket og med andre, så går der noget tid. Begge dele er helt okay og helt normalt.

Vi har mange på samme alder som dig, så skriver ind om drenge eller piger, som de er forelsket i eller har et crush på.

Hvis du har lyst til at læse nogle af dem, så får du to af dem her: Jeg er vild med ham, men jeg ved ikke om han er vild med mig og Jeg er vild med en dreng, og ved ikke hvad jeg skal gøre

Du kan snakke med andre hos Girltalk

Her til sidst vil jeg også lige fortælle dig om Girltalk. Hos Girltalk arbejder en masse søde og dygtige frivillige, som sidder klar til at skrive på chat eller SMS. De er vant til at snakke med unge piger om det, der fylder meget hos dem.

Derfor kan de også være rigtig gode at skrive med, når man crusher lidt på en fyr og gerne vil i kontakt med ham. Det er helt gratis og du kan sagtens være anonym.

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, når man er vild med en fyr fra sin skole og man snart skal flytte tilbage til Danmark. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej!

De bedste hilsner fra en Mindhelper